Den gode hustru af Elizabeth Buchan

Oprettet: 27.06.2005 - 12:05

Bog: "Den gode hustru" af Elizabeth Buchan

Bogens forside

Efter 20 års loyalitet og samarbejde med sin mand Will, parlamentsmedlem og minister, får Fanny behov for at genfinde sig selv og opsøger derfor sin fars rødder i et italiensk vinbondesamfund

Forfatter: 
Elizabeth Buchan
Oversætter: 
Lene Gulløv
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
240
Lån bogen - Køb bogen

En dejlig kvinderoman om Fanny, der er ministerfrue. Hun indordner sig og udfylder rollen som den gode hustru, men der er dog grænser for, hvor store ofre hun er parat til at yde.

Fanny er på 19. år gift med Will, som er minister, og sammen har de datteren Chloë på 18 år. Fannys far, der er italiener og ejer et vinfirma, dør, Fannys datter flytter hjemmefra, og hun selv tvinges til at gøre status over sit liv. Det er i korte træk handlingen i Elizabeth Buchans 5. roman.

Det, der springer meget i øjnene, er imidlertid alle Fannys ofre. En kvindelig hovedperson med lidt flere rødstrømpeidelaler i behold var nok løbet skrigende bort for længe siden!

Det starter allerede på bryllupsrejsen, som bliver afbrudt, fordi Will stiller op til parlamentsvalget. Det fortsætter med, at de er nødt til at bo i Stanwinton, da Will er opstillet i Stanwinton-kredsen. Fanny ville hellere bo i London. Will insisterer på, at hans søster, som kæmper med et alkoholproblem, flytter ind i den ene ende af Wills og Fannys hus! 

Da Fanny føder deres eneste barn, Chloë, når Will selvfølgelig ikke frem til fødslen. Behøver jeg at fortælle, at da samme Chloë 18 år senere rejser hjemmefra til Australien, er faderen naturligvis forhindret i at være til stede i lufthavnen og sige farvel?

Det lyder, som om det er ofre alt sammen. Det er det nu langtfra. Men alt i alt må hovedpersonen virkelig tage sit liv op til overvejelse, da hun efter faderens død rejser alene til det smukke Italien.

"For hver dag, jeg var i dalen, lagde jeg mere afstand til min tidligere tilværelse." Skal hun overtage sin fars vinfirma eller blive ved med at være den gode hustru og støtte for Will? Hvad hun beslutter sig til, skal ikke røbes her.

Elizabeth Buchan har skrevet en dejlig kvinderoman med troværdige og bestemt ikke fejlfrie personer. Læsere af Trollope og Binchy vil ikke blive skuffede.

Oversat af Lene Gulløv. Lindhardt og Ringhof, 2005. 240 sider. Kr 249,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.