Den fjerde sabotør af Rolf Boysen

Oprettet: 01.08.2005 - 12:05

Bog: "Den fjerde sabotør" af Rolf Boysen

Bogens forside

Da Erik Andersson, under et besøg hos farbroderen i en lille nordjysk landsby, begynder at grave i baggrunden for faderens selvmord, viser der sig forbindelser tilbage til besættelsen, og mange for

Forfatter: 
Rolf Boysen
Udgivet: 
2003
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
240
Lån bogen - Køb bogen

'Den fjerde sabotør' er en roman om besættelsestiden, om unge jernbanesabotører og døde tyske Gestapo-officerer; men det er samtidig en roman om Indre Missions magt i en lille by i Vendsyssel, samt en medrivende spændingshistorie.

 

Anbefalet af bibliotekar Pernille Lisborg, Frederikshavn Bibliotek og  Gymnasium

Lån bogen på Bibliotek.dk

Erik Andersson er 39 år og selvstændig IT-specialist. Han bor alene i en lejlighed på Frederiksberg og har indtil nu haft nok i sig selv og sin karriere. Erik er ved romanens start sammen med sin søster Lise på vej til Over Jernum, en landsby i Vendsyssel. De skal begge deltage i deres Onkel Williams 75 års fødselsdag. Erik plejer at takke nej til invitationer fra Onkel William, og han har således ikke set onklen, siden han var dreng. Men han husker ham som ”stinkende rig”, kold og kynisk.

Der er kun én årsag til, at Erik denne gang har valgt at tage til Vendsyssel, og det er et anonymt brev, han modtog tre år tidligere, som opfordrede ham til at tage til Over Jernum og undersøge, hvad der skete på stationen i november 1944. Denne hændelse har, påstår den anonyme brevskriver, noget at gøre med Eriks fars selvmord i 1968.

Onkel William, som var storebror til Eriks far Villy, har ikke meget lyst til at fortælle Erik og Lise om, hvad der skete i Over Jernum i 1944. Ja faktisk, bliver han meget vred, og de må sværge ved Bibelen, at det bliver i familien, hvis han skal fortælle noget.

I det hele taget er alle i byen meget mistroiske og uvenlige over for Erik, da han stædigt fortsætter sine undersøgelser. Han er en fremmed, oven i købet københavner, og her i dette lille indremissionske samfund stiller man ikke så mange spørgsmål. Alle ved noget om alle, og alle har en klemme på hinanden, men de tier, og Erik kommer snart til at mærke på sin krop, hvor uvelkomne han og hans spørgsmål er.

Den eneste, der byder ham endog særdeles varmt velkommen er dyrlægedatteren Gitte. Hun er alt det, resten af byen ikke er: smilende, åben og imødekommende. Hun skjuler ikke noget for Erik. Eller…?

Historien er opbygget som en traditionel spændingshistorie, og bogen er da også meget svær at lægge fra sig, før man har fået alle løse ender opklaret.

”Den fjerde sabotør” er en letlæst, spændende og underholdende bog om en dyster periode i Danmarkshistorien.

Gyldendal, 2003. 240 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.