Den du ikke ser af Mari Jungstedt

Oprettet: 12.03.2007 - 13:06

Bog: "Den du ikke ser" af Mari Jungstedt

Bogens forside

Krimi fra Gotland, hvor den attraktive Helena Hillström myrdes efter en fest - Da der kort efter sker et lignende mord, bliver kriminalkommissær Anders Knutas hårdt presset af lokalbefolkning,

Forfatter: 
Mari Jungstedt
Oversætter: 
Ellen Boen
Udgivet: 
2007
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
350
Lån bogen - Køb bogen

Tør man snart holde ferie i Sverige mere? Endnu en svensk turist-idyl danner baggrund for blodige mord - men heldigvis kun på papiret - i Mari Jungstedts nyligt oversatte krimi.

I forfatteren Mari Jungstedt nye svenske krimi bliver Gotlands ferie-paradis skæmmet af flere bestialske kvindemord.

Handlingen udspiller sig over en måned i år 2000. I dette tidsrum begås en række grusomme og uforståelige kvindemord. Vi følger begivenhederne og den komplicerede opklaring gennem forskellige personers øjne: Ofrene, kriminalinspektør Knutas og reporteren Johan Berg. Små kursiverede afsnit giver os også et kig ind i morderens tankegang.

Historien er spændende og fermt skruet sammen. Spændingskurven er støt stigende, så man til sidst ikke kan slippe bogen og med Gotland som levende beskrevet kulisse får romanen et autentisk pift uden at ligne en turistbrochure.

Sprogligt er krimien meget nem at gå til. Den er inddelt i mange kapitler, som er med til at gøre den nem at læse. Persongalleriet er stort, og der er en del mindre historier, der skal fortælles, så det bliver ikke til de store psykologiske dybder. Det virker også som om forfatteren endnu ikke har bestemt sig for, hvem der er hovedpersonen: Knutas eller Johan? Johan står for bogens romance, som vi bestemt må høre mere om i kommende romaner, mens Knutas er "detektiven". Sidstnævnte dog af den mere bløde slags end vi er vant til: "Han lukkede forsigtigt døren igen og gik ned af trappen til køkkenet, hvor han skænkede sig et glas mælk, snuppede en håndfuld småkager". Ingen whisky-sjusser her!!

Mari Jungsted har udgivet yderligere tre bøger i serien i Sverige. Bøgerne har været en stor succes "hinsidan" og er gedigen underholdning, når det er det, man er til. En rigtig ferie-bog! Men forvent ikke helt samme niveau som Henning Mankell, Arne Dahl, Stieg Larsson, Åsa Larsson eller nogle af alle andre dygtige svenske krimiforfattere. Men det kan måske komme i de næste i serien? Lovende startskud!

Oversat af Ellen Boen. Peoples Press, 2007. 350 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2016

03.10.2016 - 10:44 - Marit

Jussi og Reuter; Ragde, Guillou og Murakami, det mærkes at BogForum er lige om hjørnet, og der er meget at glæde sig til.