Journalister, præster, politikere, sportsfolk og børnefamilier - alle dømmes åndløse i Sørine Godfredsens nye debatbog.
I 'Den åndløse dansker' stiller Sørine Gotfredsen spørgsmålet ”er danskerne i færd med at udvikle sig til et åndløst folk?”. Dette spørgsmål besvarer hun selv med et højt og rungende JA i otte kapitler, hvor alt lige fra studieværter, journalister, politikere, komikere, præster og børnefamilier kommer under kniven. Ja, faktisk bliver vi alle vejet på Sørine Gotfredsens vægt, og alle bliver vi fundet for lette.
Ifølge Gotfredsen er denne bog ”et forsøg på at genopdage danskernes skyld, pligt og ansvar gennem beskrivelsen af nogle af de fænomener, der præger os hver eneste dag”. Hun mener nemlig at vi er omgivet af farlige kræfter, der hver dag truer vores åndelighed. Det være sig dominansen fra åndløst fjernsyn, mentalt flygtige journalister samt en ”kærligheds-egoisme” i de danske børnefamilier.
”Den af jer, som er uden synd, lad ham være den første der kaster sten…” Sådan siger Jesus i Bibelen, og det er et citat der mange gang undervejs i læsningen af 'Den åndløse dansker' er faldet mig i hu. Sørine Gotfredsen kaster, med lind hånd, sten ud over hele Danmarks befolkning - lige fra kendte studieværter til børnefamilier. Mit spørgsmål er nu, hvorfor forfatteren føler sig berettiget til at dømme andre så hårdt? Hvorfor er Gotfredsen så åndfuld, at hun kan dømme alle andre åndløse? Det får man aldrig svar på i bogen, og det er efter min mening en stor mangel.
Men måske er det bare fordi jeg selv er så åndløs? Jeg er jo både en mor, der elsker sit barn meget højt, alt imens jeg griner af moderne dansk comedy, og jeg ser endog det åndeligt nedbrydende program x-factor – endda med stor fornøjelse!?
'Den åndløse dansker' har, af gode grunde, sat sindene i kog hos mange og skabt en livlig debat. Hvis man har lyst til at blive provokeret og få sat nogle tanker i gang, vil jeg anbefale denne bog. Selv er jeg i hvert fald blevet meget provokeret, og jeg håber det er forfatterens mål med bogen – for ellers er der bare tale om et par hundrede siders elitær selvforherligelse.
Sørine Gotfredsen er præst, journalist of forfatter. Desuden er hun en flittig samfundsdebattør. Hun har bl.a. arbejdet på Ekstra Bladet, været sportsjournalist på bladet Aktuelt og er hun er en hyppig deltager i DR2´s ”Smagsdommerne”.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Kære Merete Trap.
Jeg mener ikke, at du skal være så indigneret over Sørine Gotfredsens bog, Den åndløse dansker. Jeg følte mig da også ramt, men det gør jeg da ofte, når jeg læser kritik skrevet af folk, som er klogere end mig selv. Du må da også af og til føle, at der også imod dig kan rettes en form for kritik, som var værd at tænke over. Nu er du jo ikke den eneste, der kalder Sørine Gotfredsen for en selvretfærdig farisær, hvilket jeg tror skyldes, at hendes meninger på mange områder ikke er helt politisk korrekte. Det var derfor jeg i min anmeldelse skrev, at hun skulle læses uden fordomme.
Nu er tanken om, at der er sket et skred i danskeres ånfuldhed nok mere nærliggende for en mand i min alder. Jeg har børn, hvoraf nogle vel er på din alder, og de kalder mig jo for en gammel åndssnop. Ja de påstår endda, at jeg er så finkulturel, at jeg ser ned på dem, fordi jeg f. eks. ikke læser det samme som de gør, og sommetider er et gammelt vrøvlehoved.
Til gengæld så føler jeg selv, at jeg i forhold til mine forældre er særdeles åndløs. Min far var husmand med 7 års skolegang, kom aldrig uden for landsbyen, men læste alt, hvad der var i sognets bibliotek. Men for mig står han som et særdeles åndrigt menneske, selv om han aldrig gjorde sig bemærket.
Så jeg føler i høj grad, at der er en vis deroute i gang med hensyn til åndrighed i Danmark. Mine børn og sikkert også du vil sikkert hævde, at der bare hele tiden sker en udvikling, og hvis man ikke følger med i den, så mener man, at tiden er af lave, og måske har I ret, men det må da være godt, at vi får lejlighed til at give det hele et serviceeftersyn, og jeg mener, at det er uretfærdigt, mod Sørine Gotfredsen, når man anklager hende for ar være farisærisk, og mener, at hun ikke kan tillade sig at kritisere andre. På mange andre områder accepterer man da fuldt ud, hvis en eller anden kritiserer danskerne for et eller andet. Men der er måske visse ting, som man gerne må kritisere danskerne for, og andre ting, som man ikke må kritisere danskerne for. Jeg er bange for, at det er her hunden ligger begravet.
Til sidst lige en lille sjov historie. For nogle år siden havde vi en japansk pige boende et halvt års tid. Hun var med ved, mange familiesammenkomster, hvor hun sad og hørte på vores samtaler. Så en dag sagde hun: ”Hvorfor taler I danskere altid kun om penge og pension”. Da fik vi noget at tænke over.
Det er i øvrigt ikke rigtigt, at hun dømmer alle danskere til at være åndløse, for hun har da også mange eksempler på det hun mener, er åndrige danskere. Om hun regner sig selv med til disse, skal jeg være usagt, men jeg må indrømme, at jeg regner hende for en af dem, som er værd at læse.
Kaj, jeg er bestemt enig med dig i tankerne her. Det kunne være spændende hvis man gik ind i den debat hun rejser, satte sig ind i dem og snakkede om det, punkt for punkt og med åbent sind.
Merete Trap rejser et spørgsmål, som nok også kunne diskuteres, nemlig om man kun må rejse en kritik af andre, hvis man selv er ufejlbarlig? "Du må ikke kaste med sten osv..."
Interessant emne.
Kære Begge.
Det er rigtig dejligt at få respons på sin anmeldelse - og der er jo nok at diskutere i dette emne.
Derfor vil jeg opfordre jer begge til at melde jer ind i "fagbog
klubben", hvor bogen kommer til debat i april. Sørine Gotfredsen vil selv deltage i debatten - ligesom jeg vil gøre... og jeg er sikker på at vi får en spændende og ikke mindst åndrig debat :-)
bedste hilsener Merete Trap
Hej Merete
God ide. Jeg tror at bogen vil give god debat.
Moldt
Kære Merete Trap.
Der var en ting i din anmeldelse, som jeg har gået og tænkt over. Du skriver: ”Men måske er det bare fordi jeg selv er åndløs”. Nu vil jeg forsøge at kommentere det, men jeg skal jo passe på, at det jeg ikke skriver bliver misforstået, så det er svært. Ja, selvfølgelig er du af og til åndløs. Vi er alle ind imellem åndløse. Selv S. G. er af og til åndløs, men det er ikke det, som er problemet. Det er problemet, at vi udsættes for åndløshed. Du skriver, at du ser x-faktor. Den udsendelse diskuterede jeg forleden med mit barnebarn, og hun spurgte mig så, om jeg ikke selv så x-faktor, da jeg var ung, og jeg kunne så fortælle hende, at det gjorde jeg ikke. ”Hvad så du så?” Spurgte hun, hvortil jeg kunne svare, at jeg så John Danstrup. Jeg var altså slet ikke udsat for de platheder, som hun udsættes for.
Jeg kan da også se x-faktor, men jeg vil da ikke desto mindre påstå, at det er ret åndløst. Jeg læser også med stor fornøjelse Se og Hør og Billedbladet, når jeg er ved lægen samtidig med, at jeg er vildt forarget over, hvad disse blade viderebringer af ligegyldigheder. Jeg er hver dag inde på Ekstrabladets netafdeling, og lufter tit min forargelse over dette blads niveau, hvortil min kloge kone altid siger: ”Ja men så lad dog være med at læse det”. Vi er alle som små børn, der forlanger af deres forældre, at de bliver ledt på rette vej. Vi hopper på alle de åndløsheder, som vi udsættes for, og derfor burde de ansvarlige for f. eks. fjernsynet lægge en mere åndrig linie. Jeg ved ikke, om du kan huske komikeren Dave Allen. Jeg synes, at der en afgrund til forskel på hans humor, og det, som vi i dag udsættes for af de såkaldte stand-up-komikere. Det er ikke nok bare, som min kone siger: ”Så lad dog være med at se det”. Der skal også en Sørine til, som siger: ”Så lad dog være med at sende det”
Jeg er så gammel, at jeg nok ikke kan tage mere skade end jeg allerede har taget, men jeg er bekymret for de unge for hvem det er fantastisk morsomt i fjernsynet at høre en voksen mand sige ”Tissemand”. Jeg er bange for, at det sænker deres åndelige niveau.
;