De voksnes rækker af Anna Grue

Medrivende roman om året 1964, som det udspiller sig i en velkendt middelklassefamilie på Italiensvej. Anna Grue skriver sig flot ind i tidens tendenser og toner.

’De voksnes rækker’ er en fortsættelse af Italiensvej, hvor vi mødte italienskfødte Vittoria første gang. Der er nu gået seks år, siden hun kom til Danmark med den lille Massimo på bagsædet af sin Fiat500. Vi er i 1964, og Vittoria er på femte år gift med lægen Ejnar, som har adopteret Massimo, der nu hedder Mads. Vittoria, som Ejnar kalder Vita, er blevet hjemmegående husmor og stedmor for hans børn, Helle og Jan. Vittoria og Ejnar lever i en dybt traditionel kernefamilie, hvor hun passer hus, have og børn til perfektion, mens han tjener pengene. På overfladen er alt således idyl i villaen på Italiensvej, men under den polerede overfladen, lurer problemerne.  

Vittoria har opretholdt venskabet med sin flyvske og til tider overfladiske veninde Conny, der er blevet gift med en af tidens rejsekonger og bor i Hellerup. De to par ses ofte, men Vittoria ved ikke, at Ejnar havde en affære med Conny, før de blev gift. Forholdet mellem de to kvinder bliver ikke lettere, da Conny bliver ufrivilligt gravid, og Vittoria ikke selv kan blive gravid. I dagligdagen slår forholdet mellem Ejnar og hans datter Helle gnister. Ejnar er politisk korrekt i sin opdragelse, men forstår ikke sin teenagedatter og hendes interesse for The Beatles – eller hendes brændende ønske om at komme til koncerten i KB Hallen.

Romanen begynder på Helles konfirmationsdag, hvor hun træder ind i de voksnes rækker, som man sagde i 1964, hvor mange unge stadig gik ud af 7. klasse for at få et arbejde.  Anne Grue har skrevet sig flot ind i tiden ved at foretage en imponerende research. Ja, selv tonen i bogen minder om tiden. Hun beskriver middelklassens drøm om parcelhus med ligusterhæk og måske et sommerhus, tidens skepsis mod at kvinderne vil ud på arbejdsmarkedet og borgerskabets aversion mod den nye musik og drengenes lange hår.

Vittoria er Connys diametrale modsætning, men også hun kæmper sin egen stille kamp mod normerne.  Hun har sin egen bankkonto, som hun ikke ønsker, at Ejnar får fingrene i, og hun drømmer om noget andet og mere end bare at være den perfekte husmor. ”Lille fru Perfekt”, som Conny nedladende, men også lidt misundeligt, kalder hende.

Undervejs lader Anna Grue Vittoria reflektere over nogle af de ting, som er kendetegnende for indfødte danskere: Den ganske lille rolle, Vor Herre spiller ved en dansk konfirmation, danske mænds til tider ret kiksede påklædning og ikke mindst vores holdning til fremmede og til fremmed mad. Det gør hun meget elegant, da hun lader Vittoria tager på en charterferie til Rom for at besøge en gamle nonne, som har betydet meget for hende.

Handlingen udspiller sig over et år og er uden ydre dramatik. Et vigtigt omdrejningspunkt er den ikoniske Beatles koncert i KB Hallen den 4. juni 1964, der fyldte meget i medierne og blev startskuddet til en helt ny epoke. Der er ikke den samme spænding i ’De voksnes rækker’, som der var i ’Italiensvej’, men jeg kunne ikke slippe bogen, og jeg glæder mig til at høre mere om Vittoria.