De hjemløse af Yiyun Li

Oprettet: 17.02.2010 - 12:19

Bog: "De hjemløse" af Yiyun Li

Bogens forside

Stærk roman fra 1970'ernes Kina; i Mudderflodens By skal den unge kvinde Gu Shan henrettes for sin kritik af Kulturrevolutionen - Forældrene tror sig alene med deres sorg, men henrettelsen får vold

Forfatter: 
Yiyun Li
Oversætter: 
Ellen Boen
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
370
Lån bogen - Køb bogen

Vidunderligt velskrevet historie om kinesiske skæbner

Kina. 1979. Mao har været død i næsten tre år. Frihed og demokrati vinker måske forude, men ikke umiddelbart til indbyggerne i den grå og deprimerende triste Mudderflodens By. Flertallet hutler sig igennem dagene iført mao-jakker og grå kasketter. Livet byder mest på udfordringer som at finde kul og mad.

Men så sker der noget! En ung kvinde skal henrettes, og offentligheden er selvfølgelig inviteret. Skoleklasser marcherer forventningsfulde af sted i snorlige rækker.
Kvinden var tidligere fanatisk Mao-tilhænger, men en politisk gnist i en anden retning end kommunismen koster hende nu livet. Hendes forældre bor i byen og dukker skamfuldt hovederne. Faren var lærer og føler sig mest skyldig, fordi han lærte sit barn, at hun skulle tænke sine egne tanker.

Henrettelsen er fortællingens røde tråd, hvorfra der bliver spundet små sidehistorier, der både er sørgelige, finurlige, morsomme og skræmmende. Historierne tager mest afsæt i byens krøbling, den 12 årige Nini; byens smukke nyhedsoplæser, som har giftet sig til penge; den kloge dreng Tong, der drømmer om at forudsige vejret; og den afstumpede original Bashi, som bruger det meste af sin vågne tid på sparke hunde, lyve og drømme om den kvindelige anatomi.

’De hjemløse’ er en helstøbt og mesterlig fortælling, der både rummer et skælmsk blik i øjet, hjerte og klogskab. Handlingen snor sig mellem sine skæbner. Historierne og personerne er levende og griber ud efter læseren.  Det hele er kogt sammen med et lækkert og friskt sprog, som både er billedskabende og sanseligt.
Kinas historie rummer masser af smerte og forundring. Forfatteren Yiyun Li er selv vokset op i Bejing under Kulturrevolutionen, og hendes fortællinger er udgivet over hele verden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.