Corpus delicti af Juli Zeh

Oprettet: 14.06.2011 - 14:31

Bog: "Corpus delicti" af Juli Zeh

Bogens forside

Dystopisk fortælling om den unge Mia Holl, som bliver anklaget og stillet for en dommer, mistænkt for at have overtrådt samfundets helt grundlæggende regler om motion, søvn, diæt og moderat åndfuld

Forfatter: 
Juli Zeh
Oversætter: 
Hanne Lund
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
249
Lån bogen - Køb bogen

Utroligt velskrevet fremtidsroman om et grotesk sundhedsdiktatur, inspireret af Kafka og Orwell.

Mia Holl lever i en nær fremtids Tyskland. Verden styres af et sundhedsdiktatur kaldet METODEN, et big brother system der kontrollerer befolkningen. Menneskets frie vilje har måttet lade pladsen til fordel for et fælles ønske om den optimale sundhed. Kroppen er altså vigtigere end sindet, og fællesskabet er vigtigere end den enkelte. Sundhed er i dette samfund den nye religion.

Da Mia Holls bror, Moritz, anklages og dømmes for mordet på en ung kvinde, vælger han som protest at tage sit eget liv. Mia helliger sig nu fuldt og helt til at bevise sin brors uskyld, hvilket snart bringer hende på koalitionskurs med METODEN.

I løbet af kort tid er Mia på Kafkask vis viklet ind en grotesk retssag, som ingen – og slet ikke læseren – kan finde hoved og hale i. Mia udtaler selv ”Man må sige I går til yderligheder…. Og jeg ved ikke engang, hvad I anklager mig for”.

’Corpus Delicti’ er en utroligt begavet roman, som jeg oplever som en hyldest til både George Orwell og Franz Kafka. Man kan nærmest sige, at den er en sammensmeltning af Orwells ’1984’ og Kafkas 'Processen’, hensat til et – for os nært – fremtidsscenarie.

’Corpus Delicti’ betyder ”forbrydelsens genstand”, og her er det altså Mia Holl, der er corpus delicti. Hun og hendes afdøde bror repræsenterer alt det, som samfundet og METODEN er angste for. Igen som hos Orwell, nægter hun at rette ind efter samfundets foreskrevne regler, og derfor udgør hun en trussel og er et symbol på modstand. Samtidig bliver hun et frihedssymbol for alle skeptikerne, alle dem der tvivler på METODEN. Hun kalder ligefrem sig selv for ”En frihedsstatue, formet af kød og knogler”.

Da Juli Zeh udgav sin debutroman, røg hun direkte til tops på den litterære stjernehimmel. Hun modtog desuden samtlige debutantpriser for romanen ’Ørn og Engel’ i Tyskland i 2001. Siden da har hun udgivet flere romaner, hvor ikke alle er oversat til dansk. Juli Zeh er desuden uddannet jurist, hvilket tydeligt kommer til udtryk i ’Corpus delicti’, hvor de juridiske processer beskrives dybt og intelligent.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.