Cash af Jens Lapidus

Velskrevet Stockholm-Noir roman om organiseret kriminalitet i den svenske underverden.

Handlingen i bogen tager sit udgangspunkt i den organiserede kriminalitet omkring Stureplan i Stockholm, først og fremmest kokainhandelen og de interne gangsteropgør i området, og politiet optræder stort set ikke i historien. Det er skurkene, som har hovedrollerne, og deres liv og synsvinkel skildres gennem tre hovedpersoner:

• JW er opkomlingen fra provinsen, der bluffer sig ind i rigmandsmiljøet, og som med succes inddrages mere og mere med handel af kokain på in-stederne.
• Jorge er chilensk flygtning og narkokurer, men forrådes af sine serbiske bagmænd og må 1½ år i fængsel. Han undslipper på spektakulær vis og søger nu hævn.
• Mrado er gorilla for en af de mest magtfulde gangstere, serbiske Radovan.

Fælles for de tre mænd, hvis veje krydses, er en total hensynsløshed og mangel på skrupler, men alligevel har de hver deres svage punkt.

Det er en meget spændende og læseværdig bog, og selvom den trods alt ikke helt når Stieg Larssons niveau, opsluges man hurtigt af bogen. Forfatteren er godt hjemme i sit stof, og hans beskrivelse af den organiserede kriminalitet i Stockholm og de forskellige mafiagrupper, både svenske og udenlandske, er ganske enkelt fremragende. Beskrivelsen af de utroligt opfindsomme måder, som narkotikaen smugles ind i Sverige på, er et glimrende eksempel på, at han ved, hvad han skriver om. Miljø-og personbeskrivelserne er også helt i top, og det eneste som trækker bogen lidt ned, er forfatterens overdrevne brug af korte sætninger og knappe ord (En stil som dog sikkert er valgt helt bevidst for at passe til miljøet, men som egentlig virker lidt trættende i længden). Bogens handling virker også lidt som en kunstig kulisse til bogens hovedtema, men er bogen under alle omstændigheder et særdeles udmærket forsøg på at indføre den 'mørke' krimitradition til svenske forhold.

Lapidus har planlagt en Stockholm Noir-trilogi, og den anden bog "Aldrig fucka upp" er just udkommet i Sverige. 

Oprindeligt skrevet af Arne Larsen, Litteratursiden.