Brooklyn dårskab af Paul Auster

Oprettet: 15.08.2005 - 12:05

Bog: "Brooklyn dårskab" af Paul Auster

Bogens forside

Nathan Glass trækker sig tilbage til Brooklyn for at dø efter en række kræftoperationer, men møder sin nevø og får gennem ham og en række andre personer en ny mission i tilværelsen

Forfatter: 
Paul Auster
Oversætter: 
Jørgen Nielsen
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Per Kofod
Sidetal: 
333
Lån bogen - Køb bogen

Læs også vores store sommertema fra 2016 om litteraturen i New York.

Anmeldelse fra 2005 af Ditte Krogh:

Paul Auster er tilbage med sin tredje danske verdenspremiere. Og endnu engang føler jeg mig dybt privilegeret over at få lov til at læse denne ægte Auster-roman som en af de første i verden.

"Jeg ledte efter et stilfærdigt sted at dø". Så kort og nøgternt indleder den dybt desillusionerede og livstrætte forhenværende forsikringsagent Nathan Glass fortællingen om, hvordan han havner i Brooklyn for at isolere sig og få en stille afslutning på livet. Et liv, han på mange måder føler, er helt forfejlet.

Hans kone har forladt ham, og hans eneste datter foragter ham. Han har fået stillet diagnosen lungekræft, og som et såret dyr, der kryber i skjul for at dø i ensomhed, vender han tilbage til fødestedet Brooklyn. Det går dog ikke helt efter planen, for efter hans tilfældige møde med nevøen, Tom Wood, tager hans liv en helt uventet drejning. Pludselig er hans skæbne uløseligt forbundet med andres, og døden må vente...

'Brooklyn dårskab' er på mange måder en ægte Auster-roman. Et gennemgående tema i hans bøger er nemlig netop 'tilfældighedernes spil', der måske ikke er så tilfældigt endda, og hvordan menneskers skæbner uundgåeligt griber ind i hinanden ofte på helt uforudsigelige måder. Et andet typisk Auster-træk er, at hans utrolige belæsthed tydeligt skinner igennem i hans romaner og således også i denne.

Bogen myldrer med mere eller mindre skjulte referencer, og der kan nærmest gå sport i at prøve at finde så mange som muligt fra bog til bog. Og sidst men ikke mindst er denne roman totalt gennemsyret af Paul Austers enorme fortælleglæde. Auster elsker simpelthen at fortælle om mennesker, almindelige som ualmindelige - i dette tilfælde måske mest sidstnævnte.

Romanen er til gengæld ikke helt så kompleks og flertydig som mange af hans tidligere bøger og dermed meget lettere tilgængelig end f.eks. New York trilogien. Den er i det hele taget lysere og lettere, end hans romaner 'plejer' at være, og det på trods af at den er skrevet med 11. september i frisk erindring. Men det bliver den bestemt ikke mindre læseværdig af. Om noget er den en hyldest til livet og livets mangfoldighed og som sådan en trodsigt livsbekræftende kommentar til terrorangrebet.

Som passioneret Auster-fan bøjer jeg mig endnu engang i støvet for forlagets evne til at forhandle verdenspremierer fra en af de store nulevende forfattere hjem.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.