Boomerang af Pia Tafdrup

Oprettet: 18.02.2008 - 13:06

Bog: "Boomerang" af Pia Tafdrup

Bogens forside

Haikudigte, som overholder alle de formelle regler: griber et øjebliks sansning, formulerer 17 stavelser om øjeblikket og åbner for en grundlæggende erkendelse af et vilkår i tilværelsen

Forfatter: 
Pia Tafdrup
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
116
Lån bogen - Køb bogen

Modige Tafdrup kaster 101 haiku-digte efter læseren.

"Boomerang: haiku

At læse Tafdrup
boomerang himmel snuser
hovedet gør ondt".

Pia Tafdrup har ladet sig inspirere af den zen-buddhistiske digtform haiku. Det japanske haiku-digt består af 3 linjer på henholdsvis 5,7 og 5 stavelser;

"Fra et mørkt brønddyb
hver dag klatre mod stjerner
uden at græde."

Den knappe form skal ideelt set udelukke alt overflødigt og ramme indholdet præcist - helst så man får en aha-oplevelse.
Pia Tafdrup udviser imponerende disciplin og godt håndværk. Når jeg for sjov i haiku-form bruger vendingen hovedet gør ondt om læsning af Tafdrups digte, kan det enten betyde, at digtene har flyttet noget inde i ens hoved, har ramt målet eller at "Boomerang" vender tilbage til afsenderen uden anden effekt end læserens hovedpine over uberørt at have læst digtene. For træffer "Boomerang" alle 101 gange?  Svaret må afhænge af læseren selv.  Jeg blev heldigvis ramt nogle gange undervejs, men det, der åbner sig lige nu, kan have ændret sig i morgen - det kommer helt an på læserens egen øjeblikkelige tilstand. Derfor kan jeg roligt anbefale denne samling ordæstestik i flot sølvfarvet indpakning, tag den frem fra hylden en gang imellem, når trangen melder sig og føl om ikke et nyt digt åbner sig nu.
I dag faldt jeg for dette digt:

"Træerne er til,
for at alle skal se op,
siger drengen højt."

Digtene kommer rundt om mange aspekter af den menneskelige virkelighed; barndom, kærlighed, krig, natur og kunst. Er man til meningskomprimerede digte uden al for megen ordflom, giver Boomerang dig en fin mulighed for hurtig tilegnelse - 101 chancer for at blive ramt lige i dag.

Gyldendal, 2007. 106 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.