Fremragende og velskrevet familiehistorie og tidsbillede fra England omkring forrige århundredeskifte – en periode der ofte bliver beskrevet som den ”Edwardianske”, gyldne tid.
Centreret omkring familien Wellwood og huset Todefright beskrives det frie, idylliske liv på landet, især skildret gennem de fem børns oplevelser og udvikling.
Familiens stærke overhoved er moderen Olive, som er en anerkendt børnebogsforfatter, og gennem hendes arbejde og historier vokser hendes børn op i en verden præget af eventyr, fantasi og poesi. Faderen, Humphry, har kvittet sit job i Bank of England for at skrive politiske artikler til tidsskrifter og holde foredrag om politik og litteratur, og omkring familien samles et stort antal af tidens mest progressive personligheder: Forfattere, kunsthåndværkere, teaterfolk, museumsfolk, anarkister og samfundsdebattører.
Det er en tid præget af tanker om omvæltning og revolution, en tid med fokus på social retfærdighed og samtidig også en tid med et frit syn på børn og børneopdragelse.
Alt sammen på overfladen det rene glansbillede, men familien og vennerne har mange skeletter og skjulte hemmeligheder i skabene, og efterhånden som børnene vokser op, viser det sig hurtigt at deres liv og opdragelse på Todefright ikke har rustet dem til den ”virkelige” verdens krav og vilkår.
Og forude truer den helt store katastrofe og sammenbruddet, symboliseret ved 1. verdenskrig.
Byatts roman, som var shortlistet til den fornemme Bookerpris, er først og fremmest en mastodont inden for sin genre, og i virkeligheden er der næsten ingen grænser for alle de lag og vinkler, man kan dykke ned i. Sproget er blomstrende, malerisk og detaljeret ned i mindste detalje, og skildringerne af alle de mange personer er vedkommende og levende.
Som læser får man både associationer til Jane Austen, de romantiske engelske digtere (Shelley, Keats) og naturligvis til både ’Peter Pan’ og ’Vinden i piletræerne’, som begge blev skrevet i perioden.
Trods alle bogens mange kvaliteter er der dog ingen tvivl om, at romanen vil dele læserne i to halvdele. For mange vil detaljerne og den umådelige personskare simpelthen være for meget, men for andre vil det hele bare være ren nydelse.
Men bogen er under alle omstændigheder en udfordring, og som sådan vil den passe fortrinligt til en lang regnvejrsweekend eller lange vinterdage med ild i pejsen og te i kruset.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Jeg er netop i gang med at lytte mig igennem romanen. Jeg er tidligere gået "uden om" A. S. Byatt simpelthen fordi jeg er en doven læser. Jeg har lært at sætte pris på lydbøger, og finder stor fornøjelse ved den lidt mere vanskelige litteratur på den måde. Indlæsningens kvalitet har stor betydning for formidlingen af romanen. En rigtig god indlæsning kan udvide læseoplevelsen ganske betydeligt. Jeg kan nævne Jens Albinus' indlæsning af Ib Michaels romaner "Blå bror" og "Sorte huller".
Den aktuelle indlæsning af A. S. Byatt ved Christine La Cour (Biblioteksmedier har udgivet) er desværre ikke så god at den bibringer romanen noget ekstra. Hun mangler indføling med det engelske sprog, og derfor "klumper" hendes udtale af navne og stednavne ofte i mine ører (når hun ikke er bekendt med hvordan Greenwich udtales, så er der noget galt). Der er også visse danske ord, som jeg synes hun udtaler på en mærkelig måde (hun lægger trykket på en måde, som viser at hun ikke kender ordet). Men jeg holder stadig ved romanen (trods forstyrrende dårlig indlæsning), og det skyldes simpelthen, at det er fremragende litteratur. Jeg er helt fanget af historien, men kan ikke lade være med at tænke: bare der var sat en anden mere engelsk-kyndig person til at formidle en så STOR og unik engelsk forfatter.