Blodmåne af Katrine Engberg

Oprettet: 20.07.2017 - 14:18

Bog: "Blodmåne" af Katrine Engberg

Bogens forside

 Det er isvinter i København. Politiassistent Jeppe Kørner er netop vendt hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen.

Forfatter: 
Katrine Engberg
Udgivet: 
2017
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
367
Lån bogen - Køb bogen

Dramatisk politiroman med højt tempo og et meget originalt plot med tråde til den populære radioudsendelse Mads og Monopolet.

Politiassistent Jeppe Kørner, som vi blev introduceret for i Katrine Engbergs debut ’Krokodillevogteren’, bliver en tidlig januar morgen kaldt ud til Ørstedsparken, hvor der er blevet fundet en død mand. Det der ved første øjekast ligner en hjemløs, som er død af kulde, viser sig at være en kendis fra modebranchen, Alpha Bartholdy, som er blevet dræbt på en meget bestialsk vis ved at drikke noget med afløbsrens i.

Politiarbejdet går i gang med afhøringer af personer, som sammen med Alpha har været til stede ved en fest for modebranchen, og én af dem, som har været med og er meget tæt på Alpha, er Johannes Ledmark, som er Jeppe Kørners bedste ven.

Dagen efter finder endnu en fest stede for modebranchen, og endnu en kendt person bliver dræbt på samme måde med afløbsrens i hendes drink. Politiet er nærmest på bar bund; hvad har de to myrdede til fælles, og hvad kan motivet være? Det hele kompliceres af, at Johannes ret hurtigt bliver en af de hovedmistænkte, og for Jeppe er det ikke nemt at være personligt involveret i opklaringen af mordene.

Fra ’Krokodillevogteren’ kender vi også Esther de Laurenti, pensionist med drømme om at skrive en kriminalroman og nær bekendt til Jeppe. Hun går i gang med sin egen efterforskning og finder frem til, at de to dræbte begge har været med i panelet hos Mads Steffensen i Mads og Monopolet. Kan det være én af dem, der har sendt et dilemma ind, og som nu er blevet vred over et svar og derfor vil hævne sig? Og panelet består jo altid af tre personer?

Undervejs bliver vi præsenteret for mange forskellige personer, som alle kunne være  mulige mistænkte, og Katrine Engberg er god til at  lægge forskellige spor ud. Jeg var sikker på, at jeg havde gættet både morder og motiv, men jeg blev snydt, og det kan jeg godt lide.

Jeg havde ikke læst ’Krokodillevogteren’, inden jeg gik i gang med ’Blodmåne’, og selv om sidstnævnte bliver karakteriseret som en fritstående kriminalroman, vil jeg anbefale, at man starter med den første for at få det fulde udbytte og for at være med fra starten.

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.