Bjerget af Luca D´Andrea

Oprettet: 18.09.2017 - 14:31

Bog: "Bjerget" af Luca D´Andrea

Bogens forside

I 1985 blev tre unge mennesker myrdet i Dolomitterne. Ligene var grusomt skamferede, og sagen forblev uopklaret.

Forfatter: 
Luca D´Andrea
Oversætter: 
Lorens Juul Madsen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
493
Lån bogen - Køb bogen

Den dramatiske thriller kombinerer på bedste vis en gammel uopklaret mordgåde med overtro, hemmeligheder og storslået natur i Sydtyrol.

Amerikaneren Jeremiah Salinger er manuskriptforfatter til dokumentarfilm, og  da han er ved at lave en dokumentarfilm om et redningshold fra byen Siebenhoch, udløser han en lavine, men han bliver reddet i sidste øjeblik. Mens han forsøger at komme til kræfter oven på den meget traumatiske oplevelse, hører han en dag om en gammel, uopklaret mordsag, og hans besættelse af den er lige ved at koste ham både ægteskabet og livet.

Annelise og Jeremiah Salinger bor sammen med datteren  i den meget smukke og idylliske lille landsby Siebenhoch, hvor Annelise stammer fra. Jeremiah Salinger overhører en dag helt tilfældigt en samtale om Bletterbach-massakren, hvor tre unge mennesker blev myrdet på en bestialsk måde. Bletterbach er en meget ufarbar slugt ved foden af bjerget, og de tre unge var taget på en tur dertil, som så ofte før. Sagen blev aldrig opklaret og morderen ikke fundet. Jeremiah beder sin svigerfar om at fortælle ham om historien, og det gør han nødtvunget på den betingelse, at Jeremiah ikke vil lave en dokumentarfilm om den. 

”Historien om den tragedie er ikke længere. Den ender her. Du må ikke lade dig æde op af den, Jeremiah. Du må ikke lade dig æde op af den historie, som andre før dig.”

Selv om han har lovet at lade sagen ligge, går Jeremiah i gang med at spørge lidt hist og her, men alle vegne støder han på afvisninger og benægtelser, løgne og trusler. Er de tre unge blevet myrdet på grund af jalousi, misundelse eller fjendskab mellem italienere og tyskere? Og hvad betyder det, at Siebenhoch tidligere hed Siebenhöhle? Han hører om den lokale overtro, og om nogle som mener, der hviler en forbandelse over stedet, og at der er ”noget mærkeligt” i hulerne. 

’Bjerget’ er en meget dramatisk roman med mange voldsomme hændelser, hvor naturens kræfter spiller en stor rolle, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig efter en lidt langsom start. En af bogens forcer er de flotte beskrivelser af naturen og de mennesker, der lever der.

D´Andrea bor i Bolzano i Norditalien, hvor han blandt andet har været manuskriptforfatter på en dokumentarfilm om redningshold i bjergene. Han har tidligere skrevet fantasy, men ’Bjerget’ er hans første thriller. Jeg kan sagtens forestille mig romanen lavet om til film med storslåede lokaliteter, dramatiske hændelser og en underliggende tone af uhygge.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.