Aske og støv af John Harvey

Oprettet: 10.04.2007 - 18:06

Bog: "Aske og støv" af John Harvey

Bogens forside

Krimi - Den pensionerede kriminalkommisær Frank Elder bliver opfordret til at hjælpe med undersøgelsen af, hvad der gik galt ved anholdelsen ef en voldelig kriminel - Et af hovedvidnerne blive

Forfatter: 
John Harvey
Oversætter: 
Johann Bang
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Modtryk
Sidetal: 
378
Lån bogen - Køb bogen

Wauw! Britiske Harvey mestrer i den grad den moderne krimi. Mord, voldtægt, perversiteter, magtbegær og politikorruption er ingredienserne i "Aske og støv", og det er i topklasse.

"Aske og støv" er den anden selvstændige krimi i serien med den pensionerede kriminalkommisær Frank Elder. Ligesom den første bog "Kød og blod" er den hårdkogt, nervepirrende og intelligent. På første side bliver læseren slynget ind i det barske politiunivers, og spændingskurven stiger stødt derefter.

En kriminel bagmand og en politibetjent mister livet i en skudepisode og en involveret politikvinde bliver kort tid efter voldtaget og myrdet. Frank Elder bliver sat på sagen, og sideløbende med opklaringsarbejdet følger man Elders problemer med datteren, som er mærket for livet efter en traumatisk voldtægt. Som handlingen skrider frem, fornemmer man, at der er mørke magter på spil indenfor politiets rækker, og mere siger jeg ikke, for resten skal være en overraskelse.

Jeg er vildt imponeret! Og samtidig spekulerer jeg på, hvad det er, som gør krimien så gennemført?

Plottene er elegant skruet sammen, og selvom der er en del at holde styr på, holdes man i hånden af en fænomenal forfatter, som mestrer genren. Selvom miljøet er hårdkogt, er stilen blød. Tempoet er på en gang højt, men samtidig roligt, og det engelske miljø folder sig ud for læserens indre med hjælp fra forfatterens malende sprog. Samtidig dukker der den ene menneskeskæbne op efter den anden, lige fra en falleret bordelmutter til en sexgal håndværker med perverse tendenser. Desuden vækker Harveys hovedperson, Frank Elder, min sympati, og jeg indlever mig let i hans univers.

Den har det hele og mere til! Derfor ligger den også nummer 1 på min top10 over de bedste krimier jeg har læst. Skarpt forfulgt af Anne Holts krimier. Jeg er spændt på, om nogen kan vælte ham ned fra den øverste skammel, for jeg kan næsten ikke finde ord for min begejstring. Jeg har ikke læst forfatterens "Resnick-krimier" og tør næsten ikke, af frygt for at de falder til jorden i sammenligning…

Oversat af Johann Bang. Modtryk, 2007. 378 sider.  

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.