Artiskokhjerte af Line-Maria Lång

Oprettet: 03.04.2014 - 12:57

Bog: "Artiskokhjerte" af Line-Maria Lång

Bogens forside

Lisa flyver ned til sin far i Paris i håbet om mere samvær. Men alt er ikke som det skal være, og Lisa indleder et forhold til den noget ældre musikanmelder Le Monstre

Forfatter: 
Line-Maria Lång
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
189
Lån bogen - Køb bogen

Ven, far eller elsker? Velskrevet debutroman om 15-årige Lisas forhold til en meget ældre mand.

Lisa, der er hovedperson og jeg-fortæller i Line-Maria Långs debutroman, sprang nogle klasser over i folkeskolen. Hun var kun tretten, da hun startede på HF, og ved romanens start er hun lige blevet student kun femten år gammel. I eksamensgave har Lisa ønsket sig en tur til Paris. Hun vil besøge den far, der forlod hende, da hun var ti år gammel.

Lisas forældre mødte hinanden under en jazzfestival. Lisas far spillede trompet og var kommet hele vejen fra Paris. Lisas mor sang og forelskede sig altid i dem, hun spillede sammen med. Lisas far havde en kone og en datter i Paris. Dem forlod han og fik en ny familie i København. Men da Lisas mor fandt parfumeduftende breve med billeder af Lisas fars ekskone uden ret meget tøj på, smed hun ham ud, og han flyttede tilbage til Paris.

I Paris bliver Lisa hentet i lufthavnen af den storesøster, hun ikke kender. Hun skal bo hos hende, og i løbet af de næste måneder i Paris er det ikke meget, Lisa ser sin far. Til gengæld indleder hun et forhold til overboen, en aldrende musikanmelder, der bliver kaldt ”Le Monstre”. Det er sørgeligt at se den unge pige forsøge at få faderlig omsorg og opmærksomhed ved hjælp af sex. Og selvom overboen er en ældre mand og den voksne i denne sammenhæng, er det også sørgeligt at se ham forveksle en ung piges desperate hunger efter opmærksomhed med forelskelse. Han bliver forvirret og beæret, og først da Lisa råber til ham, at hun gerne vil vide, om han vil være hendes ven, far eller elsker, vågner han ligesom op og siger stop.

Artiskokhjerte er en god og velskrevet debutroman skrevet i et kort, præcist og alligevel meget poetisk sprog. Line-Maria Lång skildrer den unge piges ensomhed, skrøbelighed og til tider meget selvdestruktive adfærd med indlevelse og stor sympati.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.