Artemis af Vibeke Vasbo

Oprettet: 01.10.2007 - 18:06

Bog: "Artemis" af Vibeke Vasbo

Bogens forside

Artemis er en meget karakterfuld kat, og i beskrivelsen af 12 år med Artemis tilsætter forfatteren beskrivelsen af livet i en sjællandsk præstegård og livet i samhørighed med naturen.

Forfatter: 
Vibeke Vasbo
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
186
Lån bogen - Køb bogen

En præstefrues liv sammen med hunkatten Artemis, der her slår hunden af pinden som menneskets bedste ven. Ligesom katten er centrum i sin egen verden, er den det ligeledes i denne bog.

Anbefalet af Susanne Vedel Skaaning, Hedensted Bibliotekerne

Denne roman afspejler kattens væsen meget godt ved både at være graciøs og intens. Der er tale om en roman, der skildrer et varmt kærlighedsforhold mellem en kvinde og hendes kæledyr. 

Vi kommer tæt på naturen ude på en præstegård i Ørslev (Gud ved hvor det ligger, ha!). Vi er langt fra byen ude i den skønne og vilde natur, kattens paradis. Vi følger dens færden, om dagen, om natten. Vi får et indblik i dens hemmelige liv. Andre dyr kommer også ind i billedet, fugle og mus som er kattens byttedyr. Andre katte, der dog ikke har ligeså meget karakter som Artemis.

Kattens navn kan ikke være mere velvalgt, da Artemis er jagtens, skovens og dyrenes gudinde i græsk mytologi. Hun har en modstridende natur ved at være både god og tilgivende, og samtidigt en ubarmhjertig og streng gudinde. En dame med karakter ligesom katten Artemis.

Naboer er ikke altid glade for katte, og kattehadere findes overalt. I denne bog er det ingen undtagelse. Naboen har den holdning, at katte bruger deres roser som lokum, hvilket der jo nok er noget om. Så frem med riven eller kosten for at få jaget katten væk. Jeg fik lige associationer til min barndom, hvor min nabo havde den holdning, at det var i orden at skyde efter folks kæledyr med en luftpistol… Grrr!

Det er en bog, der rammer ind i hjertet. Vi kan klart tolke meget ud af denne beretning, der er meget selvbiografisk: katten er én side af kvinden, der fortæller. Den rummer flere lag. På én gang distanceret, men på samme tid intensiv. 12 år levede hun med Artemis, 12 år levede hun med sin mand, et efter sigende stormfuldt ægteskab.

Bogen handler om det at miste, om at modtage, om livets små glæder, om livets sorger, om ro, om (naturens og menneskers) vildskab.

Men jeg må sige, at jeg først og fremmest læste den ud fra et katteelskersynspunkt. Da jeg så forsiden på bogen, var jeg solgt, en dejlig sort/hvid kat, der ikke er til at stå for!

Mjav! Kan du lide katte? Så skulle du ta’ at få læst denne bog med det samme!

Vasbo, Vibeke: Artemis: beretning om en kat. Samleren, 2004. - 186 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.