Ål er altså det mest ulækre vanddyr, jeg kan se for mig - Ja, jeg ved ikke engang om det er en fisk? MKA fortæller en fantastisk barndomshistorie hvor Jakob på sin helt egen fremadstormende måde får hovedpersonen (Martin?) med ud på fjorden i en utæt robåd for at hive et næsten opløst fårekadaver op; og det vrimler med fede ål. De skal med hjem og slagtes, flåes og steges til bedstefar.
En anden af helt frygtelig historie handler om et roman-manuskript, som går op i flammer da de to drenge rives med af en flammerus. Der er blevet ryddet grundigt op i forfatterens arbejdsværelse, og alt overflødigt papir smidt på bålet. Den fatale ulykke sker i kampens hede, og mappen med 3 års arbejde og et næsten færdigt romanmanuskript er brændt væk.
2. del af romanen foregår 13 år senere, og "drengene" mødes igen.
Som han dog kan forælle historier, ham Martin. Han er romandebutant, og jeg håber så sandelig han vil fortsætte i genren, og sørge for at holde børnene ude af arbejdsværelset, og kvinder med oprydningsvanvid skal formenes adgang.
Læs den, læs den, det er SUPER godt.
smag på bøgerne – en bid om dagen
