Antboy – Tissemyrens bid af Kenneth Bøgh Andersen

Oprettet: 18.12.2013 - 20:26

Bog: "Antboy - Tissemyrens bid" af Kenneth Bøgh Andersen

Bogens forside

Pelle bliver mobbet i skolen. Han er Terror-Tvillingernes yndlingsoffer, lige indtil den dag, han bliver bidt af en tissemyre - og bliver til superhelten Antboy - Myredrengen.

Forfatter: 
Kenneth Bøgh Andersen
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Høst
Sidetal: 
162
Lån bogen - Køb bogen

Danmark har fået sin helt egen superhelt! Spiderman og Superman kan godt pakke sammen – for Antboy er en af hverdagens helte. Kenneth Bøgh Andersens 'Antboy' er en forfriskende og charmerende børnebog.

Kan du forstille dig, at klassens yndlings mobbeoffer slår igen!? Og ikke bare slår igen – men ydmyger undertrykkerne så eftertrykkeligt, at de står måbende tilbage? Så glæd dig til at møde Pelle Nørhmann alias Pelle Gris alias Pelle Nørdmand, for eftertiden bedre kendt som Antboy! Med lige dele humor og spænding fortæller Kenneth Bøgh Andersen en kendt, men dog alligevel helt unik, historie om drengen Pelle, som får uventede superkræfter efter at være blevet bidt af en radioaktiv tissemyre.

Fuld af godhed, mod og indestængt retfærdighedssans bliver Pelle Nørdmand sin egen og hele byens redningsmand – men ikke uden problemer. Som enhver anden superhelt skal Pelle gå så grueligt meget igennem, og det er ikke altid bare sjov og ballade. Der findes folk, som simpelt hen ikke KAN hjælpes lige meget, hvor meget man så end prøver! Da det bliver Pelle for meget planlægger han en frygtelig hævn på hele byen. Men inden han ser sig om er han fanget i en større forbrydelse, som kommer som kaldet til en ægte superhelt.

Både piger og drenge(og de voksne) kan være med i historien om Antboy. Uanset ståsted kan man som læser sætte sig ind i Pelles sammensatte følelser, og føle med ham undervejs.

Kenneth Bøgh Andersen skriver for både store og små – og han gør det godt! Om det så er gys og gru, spænding, humor eller det hele blandet sammen, så er han en mester. Han har været yderst produktiv siden debuten i 2000 med fantasy-trilogien Slaget i Caïssa, og sidste skud på stammen er Julemandens død for store børn og unge. Derudover kom han og bogen om Antboy på alles læber i 2013, da den første film om tissemyredrengen kom i biograferne.

Skrevet af Katrine Bjærge Skøtt, bibliotekar, Vejle Bibliotekerne 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.