Afsked uden tårer

"Afskedens videnskab" af Lars Bonnevie

Noveller, som udspilles i forskellige fjerne egne af verden, Afrika, Latinamerika, på steder hvor krig, vold og afstumpethed dominerer

Udgivet: 
1988
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
132
Lån bogen - Køb bogen

Lars Bonnevies "Askedens videnskab" indeholder seks noveller, der alle handler om at tage stilling eller snarere at undgå at tage stilling ved at tage afsked. Novellerne foregår i de for Bonnevie velkendte omgivelser: Paris, El Salvador, Zimbabwe og Botswana.

Der er mange rammende enkeltstående sætninger som f.eks.: "Vi, der bor her, keder os ad helvede til. Vi er nødt til at drømme. Vi er nødt til at lave lidt svindel." Fra titelnovellen: "At være flygtning betyder at ingen, heller ike andre flygtninge, interesserer sig for, hvad man har at fortælle."

I alle novellerne tages der på mere eller mindre dramatisk vis afsked, når virkeligheden kommer for tæt på, og vi skal til at tage stilling. Vores stillingstagen kan ikke altid bare ske ud fra rygmarvsreaktioner, når man konfronteres med en virkelighed, der kommer følelsesmæssigt for tæt på.

Til top