Årene med Laura Díaz af Carlos Fuentes

Oprettet: 01.09.2005 - 12:05

Bog: "Årene med Laura Díaz" af Carlos Fuentes

Bogens forside

Laura Diaz lever fra 1898-1972 i Mexico, hvor hun gennem sin færden blandt politisk engagerede intellektuelle og i kunstnerkredse følger landets politiske udvikling på tæt hold

Forfatter: 
Carlos Fuentes
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
456
Lån bogen - Køb bogen

”Årene med Laura Diaz” er en fremragende mexicansk roman; på én gang en slægtskrønike om en tysk-mexicansk familie og en fortælling om Mexicos historie i det 20. århundrede.

Anbefalet af bibliotekar Pernille Lisborg, Frederikshavn Bibliotek og Frederikshavn Gymnasium


Romanen starter og slutter med et afsnit fra omkring år 2000. I første afsnit er historiens fortæller, en 34-årig mandlig fotograf, i Detroit for at påbegynde en tv-dokumentarfilm om de mexicanske murmalere i USA. I Detroit malede Diego Rivera i 1932 en hyldest til industrialismen og maskinernes fremskridt. På murmaleriet genkender fortælleren Frida Kahlo som en af arbejderkvinderne, men han genkender også en kvinde, hvis billede han har set i et gammelt pas og på fotografier hos sin afdøde far – oldemoderen Laura Diaz.

Og herfra er vi tilbage i 1905, hvor historien om Laura tager sin begyndelse. Da er Laura 7 år. Hun vokser op på landet i Veracruz, hvor hendes familie, den rige og fornemme Kelsen-slægt, lever og bor.

Med Laura flytter historien om Kelsen-slægten og om Mexico ind til byen – til kulturen, politikken og revolutionen. Laura bliver gift med den unge revolutionære Juan Francisco, med hvem hun får to sønner. Men i byen tiltrækkes hun også af en kunstnerkreds, hvor hun møder de berømte malere Frida Kahlo og Diego Rivera. De bliver venner og på den måde dukker hun på et murmaleri i Detroit.

Romanen skildrer Mexicos historie og politiske og samfundsmæssige udvikling igennem 100 år rigtigt godt. Og samtidig giver romanen et fint og nuanceret billede af en kvindes livsforløb med kærlighed og sorger, med godt og med ondt.

Romanen er på mange måder en typisk latinamerikansk slægtsroman à la Isabel Allende, kendetegnende ved et stort og farverigt persongalleri, og en slægts historie, der væves ind i landets historie. Og det gør han rigtigt godt – Carlos Fuentes. ”Årene med Laura Diaz” er på alle måder en stor roman og absolut anbefalelsesværdig!

Oversat fra spansk af Iben Hasselbalch efter 'Los años con Laura Diaz'. Lindhardt og Ringhof, 2001. 456 sider.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.