7 sydøst af Hanne Richardt Beck

Oprettet: 06.06.2011 - 10:14

Bog: "7 Sydøst" af Hanne Richardt Beck

Bogens forside

Året er 2033, og Danmark er blevet til region Nord - Klimaforandringerne har sat sit præg og samfundet er præget af kynisme, ensretning og selvjustits - for de arbejdsdygtige - My er ung

Forfatter: 
Hanne Richardt Beck
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
309
Lån bogen - Køb bogen

Dyster fremtidsvision om en verden, der ligner vores, men hvor klimaforandringer og et anderledes menneskesyn har dannet grobund for et næsten totalitært samfund.

Romanen foregår i 2034 et sted i Nordeuropa kaldet Region Nord. En stadig større flygtningestrøm forårsaget af voldsomme klimaforandringer og krige har fået Unionen til at indføre begrænsninger i asylansøgere. Alle flygtninge bliver scannet og testet og kun nogle få slipper igennem nåleøjet til det forjættede paradis: Metropolen, hvor de højtuddannede, og dem med de gode jobs bor. Alle andre bor i yderbyerne, hvor også al industri er placeret, og endelig er der lavområderne, som man har opgivet at gøre noget ved efter den altødelæggende regnstorm i 2017. Her bor de uden arbejde, de kriminelle og nogle få politiske modstandslommer, som har gennemskuet regeringspartiet ”Konsekvente demokraters” egentlige dagsorden.

Den almindelige borger moralske og psykiske adfærd styres af DBIM, et religionslignende mentalprogram til styring og kontrol af følelser.

Dette samfund beskrives gennem to personer: Politikeren Samuel, som selv er tidligere afrikansk flygtning, og skolelæreren My. Samuel vigtigste politiske arbejdsområde har været genopretning af lavområderne, men hans politiske overbevisning trues nu af planer om aktiv kontrol og scanning af problemborgerne i disse områder.

Mys drivkraft i livet har været ønsket om at flytte sammen med kæresten Dion, som er analysant i kk-service (analysanter tager sig af flygtninges ansøgninger), men disse planer trues nu af en lov, som forbyder kk’ere at have forbindelser til folk fra lavområderne – og Mys mor bor stadig i området.

Der udkommer ikke særlig megen science fiction på dansk, og alene af den grund er der tilstrækkelig anledning nok til at kippe med flaget over denne roman. Et langt stykke hen ad vejen holder både ide og handling da også fint, og især skildringen af de tendenser og holdninger i nutidens samfund (Flygtninge, asylansøgere, menneskesyn, tolerance m.m.), som i romanen er beskrevet som valg af velfærd frem for bistand, er bestemt interessant og tankevækkende.

Romanen er sprogligt ordknap og lavmælt, men det fungerer fint i skildringen af dette næsten idealsamfund med skjulte problemer, og romanens åbne slutning fungerer fint i forhold til resten.

Personerne beskrives uden de store falbelader, men alligevel formår de to hovedpersoner hver især at trænge fint ind på nethinden.

Fin lille roman, som gør indtryk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.