Årets bibliotek 2009

Kongen der sendte paven en fugl af Martin Petersen

Anbefalet bog: 

"Kongen der sendte paven en fugl" af Martin Petersen

Bogens forside

Svend Estridsøn bliver konge af Danmark 1047 til sin død i 1076, hvor han får konsolideret riget og efter meget besvær sikret grænserne mod især de babariske nordmænd

Udgivet: 
2008
Forlag: 
Kbh. : Samleren
Sidetal: 
463

Mester Martin, levnedsskriver, satte denne krønike over Sven, søn af Estrid og konge af Danmark. Vandt sig freden i nord.

Ved hjælp af moderne teknologi har det været muligt ud fra Sven Estridsens kranium at rekonstruere kongens ansigt.
Dette syn af kong Sven har inspireret Martin Petersen til at skrive en romanbiografi tæt på den "historiske sandhed".
Det er netop den historiske autenticitet, der er den ene af romanens styrker. Martin Petersen puster liv i de historiske kilder ved personernes og især kong Svens menneskelige troværdighed. Som historisk interesseret blev jeg grebet af forfatterens tolkninger af de historiske begivenhedsforløb, som undervejs gav mig trang til videre studier i perioden.

Romanens anden styrke er nuets magi, idet de sceniske klip ophæver de 1000 års afstand i tid. Fortællingen fanger de afgørende øjeblikke i Svens liv, f.eks. da han som syvårig oplever mordet på sin far Ulf Jarl. Hans morbror Knud den Store står bag drabet, og tiden er i det hele taget præget af den stærkes ret, hvor kampen om magten er et spil med livet som indsats.

Sven overlever, ikke så meget i kraft af sine kriger evner, men nærmere ved sin karisma og gode talegaver. Sven er en fredens mand, som kun tager liv, når det er strengt nødvendigt. Adam af Bremen (tysk historieskriver) betegner Sven som en from, venlig og lærd mand, men som led af "umådeholdenhed med hensyn til kvinder". Sven har træk fælles med Christian VI, begge var de berygtede for deres mange kvinder og det store antal børn, som fulgte med. Det gav senere anledning til hårde kampe om retten til tronen.

Jeg takker forfatteren for at jeg har lært Sven Estridsen at kende og forstå den betydning han som figur har haft i overgangen fra vikingetid til middelalder.    

Samleren, 2008. 463 sider.

Til top