Årets bibliotek 2009

I kølvandet af Per Petterson

Anbefalet bog: 

"I kølvandet" af Per Petterson

Bogens forside

En katastrofe har ramt Arvids familie, og flere år senere gennemlever han i nogle uger en tilstand, hvor han især konfronteres med mindet om sin far, og hvor sorgen også gælder den kvinde og det ba

Udgivet: 
2001
Forlag: 
Roskilde : Batzer & Co
Sidetal: 
174

Katastrofer med død og ødelæggelse til følge medfører ønsket om opklaring og afstraffelse af de skyldige. Men de stiller også krav til de efterladte om at bearbejde deres sorg og følelser i forhold til de afdøde.
Da færgen Scandinavian Star brændte i 1990 var Per Pettersons forældre samt en bror og en kusine blandt de omkomne. Dette danner baggrund for romanen, hvor hovedpersonen Arvid også har mistet fire slægtninge ved en skibskatastrofe. Arvid har fortrængt sine følelser efter tabet, men flere år senere overvældes han af fortvivlelse. Sammen med sin ældre bror som også har nået bunden efter skilsmisse og selvmordsforsøg må han forsøge at samle stumper af fortiden til en selvforståelse, som han kan leve videre med. Det er ingen actionroman Petterson har skrevet. Der sker en masse, men det er inden i Arvid.
Mange forfattere gør meget ud af at overbevise os om, at det er fiktion de skriver. Petterson skelner ikke mellem fortæller og forfatter. I et interview sagde han: "Hvorfor skulle jeg gå over åen efter vand? Jeg har investeret alt, hvad der er mit, i bøgerne. Jeg kan ikke distancere mig fra min egen investering. ... Man skal gå lige på dér, hvor smerten er størst, og skrive om det."

Batzer & Co, 2001 - 174 sider

Andreas Kommode - 17. april 2002

Til top