Årets bibliotek 2009

De frie kvinders klub af Elsebeth Egholm

Anbefalet bog: 

"De frie kvinders klub" af Elsebeth Egholm

Bogens forside

Århus og omegn er rammen om denne skildring af fire kvinders udvikling og skæbner fra gymnasietiden i begyndelsen af 1980'erne til de mødes igen i slu

Udgivet: 
1999
Forlag: 
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
324

De frie kvinders klub blev sidst i 70'erne stiftet af fire gymnasiepiger i Århus, og tre af dem møder vi så ca. 20 år senere til den fjerde pige Solveigs begravelse.

Århus og omegn bliver rammen om fortællingen som tager sit udgangspunkt ved den sørgelige højtidelighed. I krydsklip mellem nutid og datid følger vi romanen igennem de fire unge kvinders meget forskellige udvikling.

Omdrejningspunktet bliver Solveig, der altså vælger at tage sit eget liv til stor undren for de tre andre. I de seneste år har klubbens medlemmer ikke haft den store kontakt så derfor prøver de andre nu at grave tilbage i Solveigs seneste år.

Hvilke årsager og hvilket liv har ført til en så desperat handling. Det kunne næsten lyde som et krimiplot men er det faktisk slet ikke. Handlingen glider stille afsted og bogens styrke, synes jeg, ligger i de fine portrætter af de unge kvinder.

Det er forfatterens første roman og jeg vil ikke tøve med at anbefale den til bl.a. læsere af Hanne Vibeke Holst.

Lindhardt og Ringhof, 1999 - 324 sider

Andreas Kommode - 8. november 1999

Til top