Brevbæreren er noget så gammeldags som et eventyr, der ender lykkeligt, men samtidig er Brevbæreren også noget så moderne som et eventyr krydret med grotesk realisme.
Bogens hovedperson og fortæller er Kasper, der er albino og derfor ikke kan tåle solskin. Alligevel går Kasper og drømmer om at blive postbud, og til hans held får han tilbudt sit drømmejob i en øde bjergegn, hvor der heldigvis for Kasper næsten altid er overskyet. Denne bjergegn er befolket af særegne individer som postbudet Rainer Rusk, den skønne fløjtenist Lærke, som Kasper forelsker sig i, og fåreavleren Sofie, som bor på en øde bjergtop og opdrætter stradivarius-får til japanerne. Desuden er der et hvidt slot og et papsøskendepar, der hedder Hans og (Anne) Grethe og er gift.
Miljøet er altså en ganske charmerende blanding af eventyr, usandsynlig realisme og en egentlig genkendelig realisme. I denne verden af albinoer, stradivarius-får, nøgne fløjtespillere og andet godtfolk går Kasper altså post, og her kan et kort citat illustrere, hvordan realismen pludselig bryder igennem denne fernis af usandsynligheder. Efter at Kasper er blevet inviteret indenfor i stuen hos fåreavleren Sofie, giver han følgende karakteristik: ”Hjemmet er en smagløs blanding af kelimtæpper, traditionelt træskærerarbejde, en designersofa, en rokokosofa, et billede af Trampedach, nogle vægstykker med brølende hjorte og en IKEA-reol .. Sofie er en typisk nyrig, sådan én mor altid har hadet at indrette for.” Sådan skifter prosaen i en skøn blanding af realisme og noget, der ikke er af denne verden.
Historien i Brevbæreren handler om Kaspers forelskelse, om seksuel tiltrækning (pludselig er der en med lange grimme blodårer mellem patterne), om andres død og om lykke og ulykke (postbudene spiller selvfølgelig en betydelig rolle for menneskenes skæbner i romanen). Men mest af alt handler Brevbæreren om at være kendt; kendt som kongen på slottet er det i sladderbladene, genkendelig som Kasper er det med sin ekstremt hvide farve på gaden, og forsvindende i mængden som Kasper er det på en lejr for albinoer. Det største, man kan opnå, er dog at være kendt af en anden og vide, at man aldrig mere skal være alene. Og nærmest selvfølgeligt ender historien lykkeligt med, at nogle kender hinanden. Inden det sker, skal de dog gå så grueligt meget igennem.
Charlotte Weitze debuterede i 1996 med en række fortællinger kaldet Skifting efter at havde studeret folkloristik på Københavns Universitet. Skifting er gammel betegnelse for et troldebarn, der er blevet forbyttet med et menneskebarn, og folkeeventyr og andre skrøner er en klar inspirationskilde for Charlotte Weitzes prosa. Hvis man skal pege på en litterær inspirationskilde, så er Villy Sørensens Sære historier et godt bud. Hans novelle Blot en drengestreg har visse ligheder med Weitzes genfortælling af H.C. Andersens De røde Sko i hendes nyeste bog, Mørkets Egne, der tager over, hvor Brevbæreren slap, blot i en mere drabelig og uhyggelig tone.
I Charlotte Weitzes fortællinger sker der noget hele tiden, og blandingen af eventyr, realisme og store og små spørgsmål skaber en række uudgrundelige og medrivende tekster.
Cand. mag. Allan Sortkær, september 2006.
Læs Kirsten Ahrens' anbefaling af bogen.
Litteratur om bogen
Afsnit i bøger
81.66
Lars Bukdahl: Generationsmaskinen : dansk litteratur som yngst 1990-2004. - Borgen, 2004.
(heri s. 246-247: om Brevbæreren).
Artikler i aviser
Jyllands-Posten
(heri 20/11 2003: Marianne Juhl: Fostret af bogmessen).
Interview i anledning af romanen Brevbæreren.
Anmeldelser i aviser
4/10 2003 Mai Misfeldt i Berlingske Tidende
13/11 2003 Signe Lindskov Hansen i Information
30/9 2003 Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten
1/10 2003 Kasper Lezuik Hansen i Kristeligt Dagblad
30/9 2003 May Schack i Politiken
3/10 2003 Lars Bukdahl i Weekendavisen
Anmeldelser i tidsskrifter
81.17
Standart : anmeldelser af ny litteratur.
(heri 2003, nr. 4, s. 20: Mette Bentholm: Fåreheim forever).
Generelt om forfatteren
Afsnit i bøger
81.6
Danish literary magazine : new books from Denmark. - Danish Literature Information Center.
(heri 1997, nr. 11, s. 40-43: Erik Skyum-Nielsen: The truth of transience : a portrait of a new generation: four young Danish writers redefining the role of the narrative).
Meget kort introduktion til Peter Adolphsen, Helle Helle, Charlotte Weitze og Pable Llambias.
Især s. 42 om Charlotte Weitze.
81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005-
Hertil findes supplerende materiale på bogens internetadresse. Internetsiden giver portrætter af et udvalg af kendte danske forfattere gennem tiden. Med arbejdsspørgsmål og adgang til leksikon over litterære begreber og genrer.
(i bind 4, s. 336-341: På eventyr i kloakkerne).
Om Charlotte Weitzes liv og forfatterskab.
81.65
Erik Skyum-Nielsen: Engle i sneen : lyrik og prosa i 90erne. - Gyldendal, 2000.
Især s 56-57 om Charlotte Weitzes forfatterskab.
81.66
Lars Bukdahl: Generationsmaskinen : dansk litteratur som yngst 1990-2004 . - Borgen, 2004.
Især s. 244-247 om Charlotte Weitzes forfatterskab.
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 486: Vibeke Blaksteen: Charlotte Weitze).
Artikler i tidsskrifter
80.5
Den blå port : tidsskrift for litteratur. - Rhodos.
(heri 2001, s. 51-54: Ellen Otzen: Sorte pletter).
Interview.
81.5
Reception : tidsskrift for nordisk litteratur. - Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.
(heri 2003, nr. 52, s. 28-32: Stine Johannesen: På forvandlingens stier : om Charlotte Weitzes Kronvildt).
Analyse af novellen Kronvildt fra novellesamlingen Skifting.
81.6505
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri s. 106-118: Lisa Korsbek: Den tabte mening : om læsningens begær i den postmodernistiske fortolkningsdør med udgangspunkt i en fortælling af Charlotte Weitze).
Links
Charlotte Weitze
Forfatterens egen hjemmeside med biografi, forfatterskab, smagsprøver og aktuelt om forfatteren.
Danske forfatterskaber. - Systime.
Portræt af forfatteren med biografi, udgivelser, sekundærlitteratur, modtagelse, litterær tradition og arbejdsspørgsmål.
Litteratursidens forfatterportræt
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatteren.
Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotek
smag på bøgerne – en bid om dagen
