Sørensen, Knud - Marginaljord

Oprettet: 24.05.2002 - 10:07

Bog: "Marginaljord" af Knud Sørensen

Bogens forside

Novellesamling om livet på landet, både i gamle dage og i 1980'erne, hvor mekaniseringen har omdannet landbruget til industri.
Originaludgave: 1987

Forfatter: 
Knud Sørensen
Udgivet: 
1987
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
109
Lån bogen - Køb bogen

I novellesamlingen Marginaljord stiller Knud Sørensen kritiske spørgsmål til udviklingen i landområderne.

Knud Sørensen ( f. 1928)  er uddannet landinspektør og har været dagbladsanmelder ved Aktuelt og Jyllandsposten. Han debuterede som forfatter i 1952 i tidsskriftet Hvedekorn, men hans første bogudgivelse kom ikke før 1961.

I sine digte, prosa og dramatik beskæftiger han sig hovedsageligt med forholdene på landet i Danmark. Landbruget og landsbyens fortid, nutid og fremtid. Samme emner er behandlet i novellesamlingen Marginaljord, der består af ti små historier, som hver for sig er en brik i beretningen om den udvikling, der har fået det moderne industri- og overflodssamfund til at vende op og ned på en bondekultur, som traditionelt byggede på værdier som enkelhed, nøjsomhed, nærhed og fællesskab. Uden på nogen måde at forfalde til en romantisering af hverken fortiden eller landet sympatiserer Knud Sørensen med et mere autentisk og jordnært liv, end det, han mener, kendetegner vores urbaniserede og fremmedgjorte nutid. Dette får man for eksempel et stærkt billede af i novellen 'Den frie købmand' hvor det moderne, konsumptionsmenneske beskrives sådan her:

'Røde, grønne, beige og ørkensandfarvede ser de ud. Sådan kender han dem, på bilerne og bilernes farver, ellers er de jo nærmest ens, disse ikke-kunder – med eller uden skæg… i disse ikke-kunders bagagerum ligger indkøbsposer propfulde af alverdens købmandsvarer…bare ti bilers indhold overstiger, hvad han har i hele sin butik. Han ser ud over dette paracelhusområde, hvis beboere ikke bestiller andet end at æde og drikke sig igennem de bjerge af kolonialvarer, som de slæber hjem fra byen, hvis supermarkeder og discountbutikker blomstrer på deres – og hans – bekostning'.

Marginaljord stiller kritiske spørgsmål til udviklingen i landområderne. Hvad sker der, når bondens ældste søn ikke længere føler sig forpligtet til at overtage gården efter sin far, fordi en boglig uddannelse ikke længere er uopnåelig? Hvordan ser landsbyen ud, når den sidste købmand lukker? Hvordan går det bonden og hans dyr, når begreber som EDB-system, centralplanlægning og international koordination gør deres indtog i det danske landbrug?
Hvordan går det, når storby og udvikling rykker på landet?

Med sin emnekreds indskriver Knud Sørensen sig i den danske tradition af folkelig litteratur, som vi bl.a. kender fra Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier og Sten Steensen Blichers noveller. Inspirationen og slægtsskabet med netop Blicher fremgår også af Knud Sørensens meget roste Blicher-biografi fra 1984.

Knud Sørensen formår i sit ligefremme og afdæmpede sprog at sætte ord på de store følelser. Han evner at fortælle en god og medrivende historie, der formidler en livsform præget af evig kamp for at få hverdagen til at hænge sammen.

stud.mag. Laila Kjærbæk Hansen

 

Litteratur om bogen

Anmeldelser i aviser

6/3 1987 Jens Kistrup i Berlingske tidende
6/3 1987 Poul Borum i Ekstra Bladet
6/3 1987 Hans Andersen i Jyllands-posten
6/3 1987 Claus Grymer i Kristeligt dagblad
7/3 1987 Ejgil Søholm i Information
14/3 1987 Bettina Heltberg i Politiken
9/4 1987 Frede Ledet i Aktuelt
9/4 1987 Peter Gregersen i Land og Folk

 

Generelt om forfatteren

Afsnit i bøger

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen, Gad.
(i 1. udg.; s. 536-537; i 2. udg. s. 353-355: Johs. Nørregaard Frandsen: Knud Sørensen).

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. - Gad.
(i bind 2, 6. udg., s. 379-380).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-
(i bind 3, s. 107-115: Johs. Nørregaard Frandsen: Knud Sørensen)

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere: præsentation & portræt: essays / af Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack. - Gyldendal, 1988
(heri s. 257-259: Knud Sørensen)

81.66
Kraftværker: 18 nordjyske forfattere.- Nordjyske Medier A/S, 2011
(heri: s. 215 - 227 Rørth, Charlotte: Landmåleren).
Interview med forfatteren.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind
(i Biografier, s. 453: Lise Bostrup: Knud Sørensen)

Artikler i tidsskrifter

Horisont : Tidskrift utg. av Svenska Österbottens litteraturförening. -
Vasa.
(heri 1982, hæfte XXIX:5-6, s. 48-56: Åsa Stenwall-Albjerg: Några ord om Knud Sørensens författarskap). 
Introduktion til forfatterskabet.

05.6
Dansk udsyn. – Askov Højskole.
(heri 1987, nr. 1, s. 31-40: Johs. Nørregaard Frandsen: En digter med udkanternes favnemål: om Knud Sørensens forfatterskab)

05.6
Dansk udsyn. – Askov Højskole.
(heri 1991, nr. 6, s. 311-326: Bent Søndergaard: Sproget er ordløst: om Knud Sørensens sprogsyn)

05.6
Højskolebladet: tidsskrift for politik, litteratur, kunst, skole, kirke
(heri 1989, nr. 18, s. 276-279: Bent Søndergaard: En digters vej til digtningen og til læseren: en samtale med Knud Sørensen)

05.6
Samvirke. – FDB
(heri 1984, nr. 6/7, s. 26-28, 30: Nan Henningsen: Landlivets stilfærdige drama)
Interview

37.3705
Friskolebladet : tidsskrift om oplysning og debat om hjem og skole, kultur og kirke, samfund og folk. - Dansk Friskoleforening
(heri 1987, nr. 5, s. 84-87: Johs. Nørregaard Frandsen: Folkelige fortællere: Bondeslutspil)
Kort gennemgang af det tidlige forfatterskab.

63.1605                                                           
Hedeselskabets tidsskrift
(heri 1983, nr. 1, s. 12-15: Gitte S. Nielsen: Knud Sørensen om fællesskab, kultur, klasser og sprog).
Interview i anledning af landbrugets kulturpris.

80.5
Kritik. – Gyldendal
(heri 1981, nr. 56, s. 60-63: Knud Sørensen: I virkeligheden drejer det sig jo ikke om 'provins')
Om modsætningsforholdet mellem bondekulturen og industrikulturen.

80.5
Kritik. – Gyldendal
(heri 1981, nr. 56, s. 65-91: Erik Østerud: Don Quixote og vindmøllerne: usamtidighed og provins i Knud Sørensens forfatterskab)

Artikler i aviser

Information
(heri 3/7 2002: Knud Sørensen: Min valgstavns landskab).
Om sine to landskaber: hjemstavns landskabet og valgstavns landskabet).

Politiken
(heri 8/11 1997: Edel Hildebrandt: Det vigtigste må ikke nævnes)
Interview

Politiken
(heri 10/3.2003: Bettina Heltberg: 75 år i dag: Knud Sørensen).
Kort status over liv og forfatterskab.

Video, bånd, cd

99.4 Sørensen, Knud
Knud Sørensen (video) / tilrettelæggelse Annemarie Noltenius, Johannes Møllehave. - DR Video, 1995. - 1 kassette (VHS) (45 min.). - (Ta' og læs ; 2) (DR video fakta)
Produceret af DR TV Fakta i 1994

99.4 Sørensen, Knud
Knud Sørensen mellem land og by (video) : billeder af et forfatterliv / tilrettelæggelse Poul Larsen. – Poul Larsen], 1999. - 1 kassette (VHS) (24 min.)

Links

Litteratursidens forfatterportræt
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotek

0
Din bedømmelse: Ingen