Skou-Hansen, Tage - De nøgne træer

Bog der analyseres: 

"De nøgne træer" af Tage Skou-Hansen

Bogens forside

Om nogle unge mennesker i en sabotagegruppe i besættelsestidens Århus og et trekantsdrama blandt gruppens medlemmer

Originaludgave: 1957

Udgivet: 
2001
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
200
Lån bogen - Køb bogen

Tage Skou Hansens roman om sabotagegruppe i besættelsestidens Århus indskriver sig på den danske 50´er-scene som en eksistentialistisk spørgende roman med et samfundsmæssigt engagement.

Tage Skou-Hansen (f.1925) optræder i den nyere danske litteratur som en utroligt udadvendt og engageret forfatter, der arbejder ud fra et samfundsmæssigt engagement og en menneskelig forpligtelse i sine skønlitterære værker. Han deltog som ung i modstandskampen og anvender denne erfaring og de deraf kommende eksistentielle spørgsmål som omdrejningspunkt i sit forfatterskab. I 1950’erne indtog han stillingen som forlagskonsulent, først hos Wivels Forlag siden ved Gyldendal, og var medredaktør af de toneangivende litterære tidsskrifter Hereticas sidste to årgange og Vindrosens første fire årgange. Han debuterede i 1957 med modstands- og kærlighedsromanen De nøgne træer og har siden skrevet adskillige romaner, skuespil og essaysamlinger. Både kritikerne og publikum modtog De nøgne træer overmåde pænt, bl.a. Tom Kristensen var meget imponeret og skrev således i Politiken d. 29.10.1957: ’Enestaaende debut – stor stilist, klar i tanken, ved alt om sprængstof’. Hovedpersonen Holger Mikkelsen fra debutromanen er siden blevet ført videre igennem yderligere seks romaner, blandt andet i Den hårde frugt fra 1977.

De nøgne træer bygger på en novelle, Tage Skou-Hansen skrev tidligere, og som blev publiceret i Heretica i 1953 under titlen Kjeld. Romanen foregår i Århus under besættelsestiden, nærmere bestemt fra december 1943 til oktober 1944, fra træerne er nøgne til de er ved at blive det igen. Romanen fortælles gennem hovedpersonen Holger Mikkelsens synsvinkel og læseren oplever igennem romanen hans udvikling: gennem modstandsarbejdets sabotage, hans kærlighedsaffære med Gerda, konen til modstandsgruppens leder Christian, og hans venskab med barndomsvennen Kjeld. Romanens tematikker bliver båret af tydelige eksistentielle og etiske spændinger. Det samfundsmæssige engagement repræsenteres af hovedpersonen og særligt gruppelederen Christian, der legemliggør den etiske fordring på en nærmest umenneskelig facon. Over for dette engagement stiller barndomsvennen Kjeld sig med sin udsøgte eskapisme, som han retfærdiggør ved sit ’kald’ som en digter og skønånd, der ikke kan tillade sig at blive berørt hverdagens rå realisme. Kærlighedsforholdet mellem Holger Mikkelsen og Gerda repræsenterer en tilsyneladende sublim og uangribelig moralsk naturdrift, men viser sig dog ikke at kunne holde stand overfor en større og almenmenneskelig moralsk forpligtelse. På den måde diskuteres kunstnerens samfundsmæssige forpligtelser, det etiske engagement, kærlighedens afkald og hverdagens krav.

De problemstillinger, der i romanen bliver diskuteret, har flere pendanter til den polemiske artikel, Forsvar for prosaen, Tage Skou-Hansen fremlagde i 1950. Her plæderes ligeledes for prosaens forpligtelse til virkelighedens former og prosaistens deraf følgende status som etiker over for lyrikerens status som æstetiker. De nøgne Træer indskriver sig derved i den danske 50´er scene som en eksistentialistisk spørgende roman, der indfinder sig i en nynaturalistisk sfære, der tager skarp afstand til Hereticas negligering af samfundets problematikker.
De nøgne træer blev en stor succes, oversat til flere sprog og blev endvidere filmatiseret i 1991 af Morten Henriksen.

stud.mag Nanna Goul, september 2002

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

04.9
Romanproblemer. Teorier og analyser. Festskrift til Hans Sørensen den 28. September 1968. Redigeret af Merete Gerlach-Nielsen, Hans Hertel & Morten Nøjgaard
(heri: s. 269-280: Knud Wentzel: Romanen som tilværelsesfortolkning)

81.6
Dansk litteraturhistorie : Fra Morten Nielsen til Kløvedal Reich. – Torben Brostrøm og Jens Kistrup.
(i bind 6: Tage Skou-Hansen : Krigen og Sporten, s. 65-70)

99.4 Skou-Hansen, Tage
Ejgil Søholm: Fra frihedskamp til lighedsdrøm : en læsning af Tage Skou-Hansens forfatterskab. - Gyldendal, 1979, 178 sider.   
(heri s. 18-36: De nøgne træer)
(Gennemgang af romanen og tolkning.)

Artikler i tidsskrifter

05. 6
Dansk udsyn
(heri 1960, nr 1, s. 22-38: Klaus Otto Kapel: Oktoberluft).

05.6
Dansk udsyn
(heri 1976, nr 2, s. 232-234: Christen Damgaard Nielsen: Karakter og natur).

05.6
Dansk udsyn
(heri 1979, nr 1, s. 25-35: K.E. Løgstrup: Sansning og symbol)
Tale ved prisoverrækkelse.

05.6
Højskolebaldet
(heri 2003, nr. 19, s. 14-15: Laust Riis-Søndergaard: Krigens nøgne sjæle).
Om Tage Skou-Hansens roman De nøgne træer, der går helt tæt på de menneskelige relationer.
 
80.5
Fredag
(heri 1990, nr 26, s. 20-27: Tage Skou-Hansen: Fra Holger Mikkelsen til Det runde bord).

80.5
Kritik
(heri 1981, nr. 57, s. 22-39: Tage Skou-Hansen: Overgange).

80.5
Kritik
(heri 2008, nr. 189, s. 32-54: Tage Skou-Hansen - De nøgne træer 50 år efter).
Temanummer, hvor det 50-årige værk: De nøgne træer bliver taget op til genbehandling. Romanen bliver genlæst af otte kritikere plus Tage Skou-Hansen selv. Genlæsningen er det primære, men flere af kritikerne bevæger sig ud i hele forfatterskabet.

Anmeldelser i aviser

29/10 1957 Hakon Stangerup i Dagens Nyheder
29/10 1959 Emil Frederiksen i Berlingske Tidende
29/11 1959 Thorkild Hansen i Information
29/10 1959 Tom Kristensen i Politiken
1/11 1957 Jens Kruuse i Jyllands-Posten
7/11 1957 Vagn Riisager i Kristeligt Dagblad

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Skou-Hansen, Tage
Nils Gunder Hansen: Tage Skou-Hansen: Et forfatterskabsportræt. - Gyldendal, 2004.

99.4 Skou-Hansen, Tage
Ejgil Søholm: Fra frihedskamp til lighedsdrøm: en læsning af Tage Skou-Hansens forfatterskab. - Gyldendal, 1979, 178 sider.  
(heri s. 142-165: Interview med Tage Skou-Hansen)

Afsnit i bøger

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon. – 1. Udgave. – Gad, 1999.
(heri: s. 489-491: Johannes Fibiger: Tage Skou-Hansen)

99.26
Dansk Biografisk Leksikon. Gyldendal, 1983. - 16 bind.
(I bind 13, s. 452-453: Ejgil Søholm: Tage Skou-Hansen)

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af  John Chr. Jørgensen. - Rosinante, 2001. - 2 bind
(I Biografier, s. 422-423: Hans Hertel: Tage Skou-Hansen)

Artikler i tidsskrifter

05.6
Dansk udsyn
(heri 1976, nr 2, s. 231-242: Christen Damgaard Nielsen: Karakter og natur)

05.6
Dansk udsyn
(heri 1984, nr 2, s. 110-125: Mogens Pahuus: Menneskesynet i Tage Skou-Hansens forfatterskab)

80
Nordica
(heri 2010, bd. 27, s. 183-200: Lise Præstgaard Andersen: Tage Skou-Hansens "Det runde bord - og vitalismen.")

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 15/3 1988: Else Cornelius: Dine bøger har ramt mig hårdt)
Interview med forfatteren

Information
(heri 21/10 1980: Hans Hertel: Den sidste Mohikaner - og mandschauvinist - er ikke død endnu)

Morgenposten
(heri 18/1 1981: Anders Poulsen: Forfatteren med de mange ansigter)
Interview med forfatteren

Video, bånd, CD

Den hårde sandhed: krig og efterkrig i Tage Skou-Hansens romaner. - Instruktør Carsten Clante, 1. Kassette (49 min).

Links

Danish Literature
Hjemmeside udgivet af Kunststyrelsens Litteraturcenter. Indeholder forfatterportræt med introduktion til forfatterskabet, biografi, bibliografi, tekstuddrag, anmelderklip samt oplysninger om hvilke sprog forfatteren er oversat til. Findes også på engelsk.

Dansk Litteraturhistorisk bibliografi
En oversigt over analyser og fortolkninger af forfatterskabet.

Danske digtere i det tyvende århundrede
Samtale mellem Tage Skou-Hansen og Klaus Rifbjerg. 

Den store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om Tage Skou-Hansen.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Litteratursidens Forfatterportræt
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.


Lone Hansen, 11/4 2006

0
Din bedømmelse: Ingen
Til top