Kim Leines anden roman, Valdemarsdag, bygger på hans egen slægtshistorie. I en nøgtern, affektløs tone har Kim Leine skabt en portrætroman om sin farfar, der udførte og blev dømt for mordet på vognmand Weiche.
Romanen indledes med drabet, der udføres en skøn sommerdag, Valdemarsdag, i 1938. Hovedpersonen, Erik Rasmussen, vågner på sit lejede værelse, står op, gennemfører sine sædvanlige morgenritualer med barbering og salmesang, indtil Weiche ankommer, hvorefter Erik smadrer Weiche med et blylod fra et bornholmerur. For at overdøve lyden af mordslagene har Erik skruet højt op for radioens morgengymnastik, og beskrivelsen af mordhandlingen afbrydes af små tekstbidder af Kaptajn Jespersens moraliserende kommandoråb. Morgengymnastikkens kropslige opbyggelighed står i skærende kontrast til den brutale destruktivitet og fordrejede fysikalitet i Eriks handlinger og skaber et baggrundstæppe af komik bag mordscenen. Med dette greb får Kim Leine skabt et udgangspunkt for den balance mellem indlevelse og afstandtagen, som resten af romanen hviler på, og som forstærkes af en vekslen mellem fortælling og sagsdokumenter, breve og vidneforklaringer fra mordsagen. Fortællingen følger morderens perspektiv og skildrer hans sidste dag på fri fod kombineret med tilbageblik til hans forhistorie, opvæksten med en tyrannisk, indremissionsk far, livet til søs og omgangen med letlevende kvinder.
Sagsdokumenterne overholder reglerne for 1930ernes retstavning og giver romanens tid en sproglig autenticet. Selve fortællingen udfolder sig på et mere nutidigt dansk, men får også et autentisk tidspræg bl.a. gennem anvendelsen af ord og formuleringer som tilhører tiden. En klokke hedder en bjælde, håret sættes med hårpomade og de letlevende kvinder holder til i pisserenden. Sætningerne er korte og sprogtonen lakonisk og nøgternt beskrivende. Selv om fortællingen følger morderens perspektiv, er der sjældent udfoldet indre monolog i teksten. Denne sproglige nedtoning skaber en affektløs fortælling, der ikke åbner op for indlevelse, men heller ikke for afstandstagen. Dermed undgår romanen at blive et psykologiserende drama om en morder, og skønt fortællingen bl.a. i skildringen af Eriks opvækst berører forhold, der kunne danne grundlag for hans senere morderiske adfærd, skriver romanen sig ikke frem mod nogen forløsende årsagsforklaring. Romanen falder heller ikke inden for krimigenren, da både offer og morder er givet fra startkapitlet. I stedet opnår romanen ved ikke at bevæge sig hen mod et forløsende punkt, hvad enten det er forklaring eller opklaring, sin særlige affektløse spændingsopbygning, der tvinger læseren til at åbne sig for nye tilgange til teksten og til morderen.
Kim Leines første roman, 'Kalak', og 'Valdemarsdag' har den altopslugende seksualitet som fælles tema, en seksualitet, der er drift, trang og tvang snarere end lyst, passion og romantik. I 'Valdemarsdag' transformeres den indledende ægteskabelige lykke mellem Erik og Zenia til udenomsægteskabelig sex, kønssygdomme og vold, hvilket til sidst driver Zenia i armene på vognmand Weiche. Fælles for de to romaner er i øvrigt, at de er genremæssige hybrider, der breder sig ud over traditionelle grænsedragninger mellem fiktion, erindring og dokumentar. 'Kalak', er en erindringsroman, der er konstrueret omkring og samtidig forholder sig frit til Kim Leines personlige erindringer om Grønlands is, druk, sex, misbrug og incest. 'Valdemarsdag' er en portrætroman, der i kraft af sagsdokumenterne tilnærmer sig den dokumentariske genre. Romanen angiver dog ikke, om dokumenterne er de oprindelige sagdokumenter, eller om de er fiktion. På omslaget er der trykt et fotografi af et blydlod fra et bornholmerur, men det fremgår ikke af bogen, om der er tale om et fotografi af det oprindelige mordvåben, eller om man som læser allerede på forsiden møder en rekonstruktion. Erindringer, autentiske tekster og ren fiktion sammenskrives i 'Valdemarsdag' til ét fælles grundstof, portrætromanen, og det er umuligt for læseren at adskille de forskellige genreelementer. En række nyere forfatterskaber har i fusionen af dokumentarisme og fiktion fundet en produktiv niche. Bl.a. har forfattere som Peter Høeg, Susanne Brøgger, Jan Stage, Claus Beck-Nielsen og Morten Sabroe eksperimenteret med lignende genreoverskridelser i deres forfatterskab. Knud Romer giver i 'Den, som blinker, er bange for døden' en beskrivelse af sin barndom i Nykøbing Falster, hvor selvbiografiske og fiktive elementer sammenblandes. Samme tendens ses hos Erling Jepsen i 'Kunsten at græde i kor'.
Cand. mag. Mette Henriksen og cand.mag. Jane Østgaard Sørensen, april 2009
Litteratur om bogen
Artikler i aviser
Politiken
(heri 8/11 2008: Carsten Andersen: Plan B er for tøsedrenge).
Interview med Kim Leine om farfaderens historie, som danner grundlag for Valdemarsdag. Kim Leines forfatterdrømme blev født, da han hørte historien om farfaren, der slog sin kones elsker ihjel med et lod fra en bornholmer.
I Politikens netavis 14/11 med titlen Drab gjorde Kim Leine til forfatter.
Weekendavisen
(heri 17/10 2008: Marianne Krogh Andersen: En morderisk duksedreng).
Interview med Kim Leine i anledning af romanen Valdemarsdag.
Anmeldelser i tidsskrifter
81.17
Standart : anmeldelser af ny litteratur.
(heri 2009, nr. 1, s. 5: Morten F. Rasmussen: Afstumpet enspænderi).
Anmeldelser i aviser
30/10 2008 Lars Handesten i Berlingske Tidende
9/11 2008 Carsten Norton i Ekstra Bladet
16/10 2008 Lilian Munk Rösing i Information
14/10 2008 Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten
14/10 2008 Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad
14/10 2008 Marie Tetzlaff i Politiken
17/10 2008 Klaus Rothstein i Weekendavisen
Anmeldelser på nettet
Fyldepennen
Thomas Køhler: Valdemarsdag
LitteraturNu
Andreas Immanuel Graae: Vold, sex og sømandshistorier - Kim Leine Valdemarsdag
Sentura
Stefan Kjerkegaard: Baseret på en virkelig historie - igen
Links
Danmarks Radio
Interview med Kim Leine i Kulturguiden på DR2.
I anledning af at Valdemarsdag er månedens bog i Romanklubben.
Generelt om forfatteren
Artikler i aviser
(heri 22/10 2009: Dumas var den første voksne, der tog mig alvorligt)
15 spørgsmål til Kim Leine
(heri 10/2 2007: Tine Maria Winther: Sig mig lige...: Ned med fuld musik).
Interview med Kim Leine om debutromanen Kalak.
(heri 28/12 2008: Kim Leine: Frisøren).
Essay om forfatterens far
(heri 30/1 2009: Carsten Andersen: Forfattere går stadig tættere på virkeligheden).
Flere og flere forfattere udgiver deres bøger som romaner, men refererer til indholdet som fakta, heriblandt Kim Leine.
Links
E17 - Din Vej til Bøger
Forfatter interview
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.
Bibliotekar Anne Birgitte Hundahl, Vejle Bibliotekerne
smag på bøgerne – en bid om dagen