Barndommens forunderlige land er fyldt med nye ord og indtryk, der er svære at forstå for den 5 ½ år gamle pige, der er hovedpersonen i Marianne Larsens roman Den forelskede unge.
Sanserne sidder uden på huden under den lille piges løse sommertøj. Som i forelskelsens rus suger hun verden til sig i et virvar af stemninger og indtryk, som finder deres videre vej i tankestrømme, der kastes rundt i vinden med storebror Vennes drage eller falder til ro i en indre grublen over verdens mange små sjældenheder.
I en fortællestil, der minder om stream of consciousness udspiller romanen sig over en enkelt dag og fortælles gennem den lille piges sansende og associative oplevelse af verden omkring hende. Gennem pigens svævende og flakkende tankerække hører læseren om hendes families liv i Bomhuset i en lille by i slutningen af 1950’erne. Her går livet sin vante gang: Mor køber ind, går på visit og gør klar til aftnens dilettantforestilling i det lokale forsamlingshus. Far tager en tur ud til fyret, som han passer. Lillebror Lillas fylder ustandseligt sin ble og storebror Venne hjælper til i marken og flyver med sine drager, som han plejer.
Også for den lille pige er det en helt almindelig dag – og så alligevel ikke, for intet synes almindeligt for hende. Dagen igennem gør de forskellige både store og små oplevelser et overvældende indtryk på hende. Særligt hendes møder med ”eksotiske” fremmede, der ikke er en del af hendes ellers trykke sfære i familiens sikre skød, gør et stort indtryk på hende. Mødet med en amerikansk kvinde, en dreng der er løbet hjemmefra og en døende mand sætter således gang i hele hendes følelsesregister. Alt det nye og ukendte, som de fremmedes mennesker hver især repræsenterer, imødekommer hun med lige dele forundring, betagelse og angst, hvilket beskrives med en sådan intensitet, at mødernes afgørende karakter skinner tydeligt igennem. Dette understreges endvidere ved, at Marianne Larsen lader alle pigens møder med andre mennesker indlede med en kort poetisk forskrift, der ikke alene mimer piges sansende tilgang til verden, men som samtidig understreger de erfaringer, erkendelser eller opdagelser, som pigen gør sig i forbindelse med mødet.
Fortællestilen er romanens bærende omdrejningspunkt, og det er gennem den, at læseren får et privilegeret indblik i barnets verden samt i dets måde at forstå verden på. Pigens opfattelse af omverdenen og sig selv er således sammensat af ord, brudstykker og indtryk, som hun modtager udefra og selv sætter sammen i sin egen forståelsesramme. Eksempelvis erfarer læseren, at pigens mor kalder hende for ’sin lille unge’. Det bevirker, at den 5 ½ år gamle hovedperson ikke kan definere sit navn som andet end Unga, da hun bliver spurgt, hvad hun hedder. På samme måde hedder hendes hund slet og ret Hundse og hendes brødre Venne og Lillas, selvom alle andre kalder dem for Verner og Lille Lars. Senere erfarer hun dog, at hun også er andet end ’en unge’; at hun også fx er en pige, en søster og en datter. Langsomt hjælper de sproglige berigelser, de nye ord og de sansemæssige erfaringer hende således med at stykke verden og hendes egen subjektivitet sammen. De sproglige berigelser og erfaringer bibringer således hendes omverden og hende selv med en lang række nuancer, der får hende til at erkende, at verden ikke blot er entydig, men at der eksempelvis er forskel på barnesprog og voksensprog, og at man ikke altid kan stole på alt det, folk siger.
Marianne Larsen har efterhånden mange litterære udgivelser bag sig. Hun har med sit lange virke som forfatter bevist, at hun ikke alene besidder en stor portion sproglig begavelse, men at hun også mestrer adskillige genrer både hver for sig og i indbyrdes dialog med hinanden. Med Den forelskede unge har hun skrevet en roman, der med poetisk indlevelse gengiver barnets sansemættede og helt egen opfattelse af omverdenen. Og samtidig tegner hun et portræt af barndommen i 1950’ernes Danmark lige inden moderniteten for alvor bryder forstyrrende ind i den ellers trygge og varme tilværelse. Med dette som handlingsmæssigt udgangspunkt demonstrer hun således begge sine litterære begavelser, idet hun lader sproget og alle dets nuancer være udgangspunkt for den lille piges gestaltning af sin omverden. Og samtidig blander hun ubesværet to genrer, idet hun lader en sansemættet poetisk sprogtone gå i dialog med et prosaisk skildret tidsbillede af Danmark.
Cand. mag Tina Brødsgaard Andersen, december 2007
Læs også Marit Haugaards anbefaling af bogen
Litteratur om bogen
Anmeldelser i aviser
5/12 2007 Mai Misfeldt i Berlingske Tidende
9/1 2008 Erik Svendsen i Jyllandsposten
28/12 2007 Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad
1/12 2007 May Schack i Politiken
30/11 2007 Lars Bukdahl i Weekendavisen
Anmeldelser på nettet
Sentura
Tina Charlotte Møller: Verden set fra børnehøjde.
Links
Litteratursiden
Karin Hedemann: Skøn "unga" med øre for sprog.
Interview med forfatteren om bogen.
Generelt om forfatteren
Bøger
99.4 Larsen, Marianne
Marianne Larsen: Og verden kan ikke erobres bagfra: en arbejdsbog om Marianne Larsen og hendes forfatterskab / [interviewer] Finn Barlby. – Dan-bog, 1982.
Afsnit i bøger
80.1
Ole Schierbeck: Værkstedssamtaler med 13 danske digtere. – Albatros, 1980.
(heri s. 77-83: Marianne Larsen).
80.5
Det danske Akademi/ Selskabet til de Skiønne og Nyttige Videnskabers Forfremmelse. – Gyldendal, 1967-
(heri i 1988/1995 s. 278-283: Torben Brostrøm: Beatrice-prisen 1989: Torben Brostrøms tale for Marianne Larsen 28.11.1989).
80.6
Skriv din satan : 25 forfattere om at være forfatter : antologi / redigeret af Janne Teller, Sven Holm og Thomas Rasmussen. - People's Press, 2004.
(heri s.133-138: Marianne Larsen: Hvis det ikke netop var ord).
81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 4, s. 329-334: Anne-Marie Mai: Om 60'ernes og 70'ernes nye sprogbevidste digtning; Direkte Poesi).
81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg. 1996, s. 342-343; i 2. udg. 2003, s. 236-237: Anne-Marie Mai: Marianne Larsen).
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4 udg. / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002.
(i bind 3, s. 168-173: Knud Bjarne Gjesing: Marianne Larsen).
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede : nyredigeret og nyskrevet udg. / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 5, s. 387-396: Erik Skyum-Nielsen: Marianne Larsen).
81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere: præsentation & portræt : essays. – Gyldendal, 1988.
(heri s. 138-141: Marianne Larsen).
81.65
Hvordan jeg blev forfatter / Inge Eriksen…[et al.]. – Borgen, 1997.
(heri s. 85-95: Marianne Larsen: Børnelærdom).
81.65
Asger Schnack: Portræt: 40 danske digtere efter 1968. - Gyldendal, 1981.
(heri s. 85-88: Drømmen om fælleskab).
81.65
Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces: poesi, fiktion, psyke, samfund: essays og interviews om moderne dansk litteratur. – Arena, 1982.
(heri s. 300-313: De svage kan blive de stærke).
99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen m.fl. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 3, s. 388-389: Katja Tang: Marianne Larsen).
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 266: Vibeke Blaksteen: Marianne Larsen).
Artikler i aviser
Information
(heri 22/1 2004: Dy Plambeck: Interview : Vi er jo selv til).
Interview.
Information
(heri 20/9 2001: Rune Lykkeberg: Poesi : Det mindste af et ord).
Jyllandsposten
(heri 18/11 2005: Gerd Laugesen: I bøgernes verden : Små rum til store følelser).
Interview.
Links
Danish Literature
Hjemmeside udgivet af Kunststyrelsens Litteraturcenter. Indeholder bl.a. forfatterportrætter med introduktion til forfatterskab, biografi, bibliografi, tekstuddrag, anmelderklip og oplysninger om hvilke sprog, forfatteren er oversat til. Findes også på engelsk.
Litteratursidens forfatterportræt
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler, mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.
Bibliotekar Merete Sandberg Nikolajsen, Vejle Bibliotekerne
