Danmarks måske mest komplicerede forfatterskab rummer dybe psykologiske, filosofiske og religiøse indsigter og er skrevet med et polyfonisk virvar af fortællerstemmer.
Pseudonymer og sprogknuder - Kierkegaards uløselige og ulidelige tumlen med eksistensen
Mennesket i centrum
Søren Kierkegaard (1813-1855) voksede op i en rig grossererfamilie i København. Forældrenes formue gav ham et økonomisk uafhængigt liv. Efter han blev teologisk kandidat i 1840 og magister i filosofi i 1841 overvejede han præstegerningen, men endte med at bruge sine kræfter på tænkning og skribentvirksomhed.
Af ydre begivenheder i Kierkegaards liv har især tre haft indflydelse på hans forfatterskab: Forlovelsen med Regine Olsen i 1840, som Kierkegaard fortrød allerede efter to dage, og som blev ophævet godt et år senere, skabte et erfaringsgrundlag og en skyldfølelse, som afspejles gentagne gange i forfatterskabet. Et sammenstød med M. A. Goldschmidt i Corsaren i 1846, hvor Kierkegaard blev genstand for en offentlig smædekampagne, vækkede hans menneskeforagt. Endelig blev Kierkegaard en central figur i kirkestormen i 1854-55. Efter at have hørt den senere biskop Martensens ligtale over biskop Mynster blev Kierkegaard en aktiv kritiker af kirken som institution. Kierkegaard skrev en række kritiske indlæg og artikler i aviser og i sit eget flyveblad Øjeblikket, indtil han faldt bevidstløs om på gaden og døde efter få ugers sygeleje.
Kierkegaards indflydelse på eftertiden har været enorm. Han er oversat til en række sprog og har været en central inspiration for den eksistenstænkning, der slog igennem i Tyskland i 1920erne og senere bredte sig til såvel Frankrig som en række andre vestlige lande under navnet eksistentialisme. Her sættes mennesket i centrum ud fra troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse gennem handlinger og valg. Også som psykolog har Kierkegaard haft indflydelse, og han skrev i 1949 i Sygdommen til døden, at sjælen kan deles i tre. De tre dele kaldte han kælderen, stuen og første sal, og forestillingen om tredelingen af selvet blev i 1923 gentaget af Freud. Religiøst har han med sin kritik af kirken skabt grundlag for den kirkelige retning, Tidehverv.
Pseudonymernes og sprogknudernes forfatter
Litterært er Kierkegaards forfatterskab enestående. Som ordkunstner mestrede han både at skrive et sprog, der er så vanskeligt og knudret, at det nærmer sig det ulæselige, men også at skrive lidenskabeligt sprudlende af overflod, og med drilsk, legende ironi, enfoldigt og billedskønt, formanende og knivskarpt argumenterende. Også i den altid lige dele alvorlige og ironiske leg med pseudonymer udviser Kierkegaard uovertruffen litterær opfindsomhed. Gennem hele forfatterskabet gør han udpræget brug af fantasifulde pseudonymer som bl.a. Victor Erimita (den sejrende eneboer), Johannes de Silentio (Johannes af Tavsheden) og Johannes Climacus (Johannes Himmelstormeren). Blandt det farverige udvalg af navne er enkelte inspireret af virkelige personer, andre fri fantasi. De opdigtede fortællere skrives ind i tidstypiske fiktioner om manuskripter fundet i et chatol og udgivet af den fiktive finder eller glemt hos en fiktiv boghandler, som siden udgiver manuskriptet. Brugen af pseudonymer gør det muligt for Kierkegaard at opbygge et arsenal af fortællere, en mangfoldighed af stemmer, der modsiger, undergraver og parodierer hinanden. Alt sammen med det formål at lade forfatteren tale uden myndighed for på denne måde at lade læseren finde sin egen myndighed i forholdet til Gud og tilværelsen.
Selv ikke i dagbøgerne er der megen hjælp at hente for læsere, der gerne vil finde en egentlig fortolkningsnøgle til forfatterskabet:
”Efter min død skal Ingen i mine Papirer (det er min Trøst) finde en eneste Oplysning om hvad der egentlig har udfyldt mit Liv; finde den Skrift i mit Inderste, der forklarer alt, og som ofte gjør hvad Verden vilde kalde Bagateller til uhyre vigtige Begivenheder for mig, og hvad jeg anseer for Ubetydelighed, naar jeg tager den hemmelige Note bort, der forklarer det.”
Den læser, der søger svar hos Kierkegaard, føres dermed ind i et gigantisk net af fiktioner, hvorfra ingen veje fører ud.
Stadierne på forfatterskabets vej
Det første offentliggjorte skrift af Kierkegaard fra 1838 er en anmeldelse af H. C. Andersens Kun en spillemand. Den danske guldalders to verdensberømtheder boede i samme by og færdedes i samme kredse, men havde i øvrigt ganske lidt med hinanden at gøre. Anmeldelsen ”Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie af S. Kjerkegaard” var skrevet i en ekstravagant og akademisk stil og havde til formål at vise, hvordan Andersens ”Pen ikke blot slaar Klatter, men ogsaa slaar Sladder”. Problemet med Andersen er, ifølge Kierkegaard, at han mangler en samlende livsanskuelse, en totalanskuelse, der kan få livets begivenheder til at falde på plads i en meningsgivende helhed. Den fortvivlende vanskelige opgave, det er for et menneske at nå frem til sådan en totalanskuelse bliver omdrejningspunkt for Kierkegaards eget forfatterskab, og han bruger begrebet eksistens om den opgave, som for ham også rummer et i bund og grund uløseligt og ulideligt problem i modsætningen mellem totalanskuelse og splittelse, og som gør, at det uforsonede bliver et af de mest iøjnefaldende træk ved Kierkegaards eget forfatterskab.
To-binds romanen Enten-eller fra 1843 er det store gennembrudsværk. Her opstilles to modsatrettede livsanskuelser, eller eksistensstadier: det æstetiske og det etiske. Igen gives der intet facit; det overlades til læseren selv at vælge. Det æstetiske sættes i spil gennem en række forskellige karakterer, bl.a. Johannes Forføreren, der er den dæmoniske hovedperson i Forførerens Dagbog. Æstetikerne har driften mod og kravet om nydelse som fælles udgangspunkt. De er isolerede i sig selv og fangede af situationen. De er på konstant jagt efter ny nydelse og på lige så konstant flugt fra det ubehag, som nydelsen uundgåeligt vil slå over i, hvis den forsøges fastholdt. Det etiske stadium repræsenteres af den gode ægtemand og retsassessor Wilhelm. Hans liv er defineret af ansvaret og loyaliteten over for det andet menneske. I 1845 tilføjer Kierkegaard et tredje stadium, det religiøse. I Stadier paa Livets Vei gransker en tungsindig, ung mand sine grunde til at have brudt en forlovelse, og når under overvejelse af skyldsspørgsmålet frem til den konklusion, at der findes højere hensyn end de etiske.
Kierkegaards forfatterskab er omfangsrigt. Foruden de allerede nævnte kan fremhæves hovedværker som Philosophiske Smuler (1844), Begrebet Angest (1844), Afsluttende uvidenskabelig Efterskift (1846), Kjerlighedens Gjerninger (1847) og Sygdommen til Døden (1849). I den sidste del af forfatterskabet skrev Kierkegaard næsten udelukkende i eget navn, og skifterne er især optagede af en uddybelse af det tredje, religiøse stadium. Fra 1851 var Kierkegaards egentlige forfatterskab afsluttet. I tre år udgav han intet, men han skrev flittigt i sine voluminøse dagbøger.
At læse Søren Kierkegaard i dag
Søren Kierkegaard har skabt danmarkshistoriens måske vanskeligste forfatterskab, og for helt nye Kierkegaard-læsere kan det derfor være en fordel at starte i sekundærlitteraturen. Der er skrevet et væld af biografier, monografier, artikler og litteraturhistoriske gennemgange af forfatterskabet. Mange af disse er dog også svært tilgængelige. Et eksempel på en Kierkegaard-formidler, der formår at skrive både tilgængeligt og levende om forfatterskabet, er Peter Thielst, der i Livet forstås baglæns, men må leves forlæns præsenterer Kierkegaard læst på et ikke-religiøst grundlag. En anden blændende Kirkegaard-formidler er Joakim Garff, der i biografien SAK vægter den æstetiske tilgang til forfatterskabet og har samspillet mellem biografien og teksterne i fokus.
Blandt Kierkegaards egne værker kan man med fordel starte med Gjentagelsen under pseudonymet Constantin Constantius fra 1843. Her stiller Constantius sig selv det spørgsmål, om gentagelsen er mulig og finder svaret på et religiøst grundlag: et menneske kan ikke skabe en gentagelse, men må gives den af Gud. Gjentagelsen er samtidig et af de mange eksempler på, hvordan bruddet med Regine Olsen afspejles i og har præget Kierkegaards forfatterskab.
Kilder
81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-2009. - 5 bind.
(i bind 2 : 1800-1870, s. 493-532: Den afsindige meningsløshed - Søren Kierkegaard).
81.6
Hovedsporet : dansk litteraturs historie / redigeret af Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel. - Gyldendal, 2005. - 672 sider.
(heri s. 372-375: Søren Kierkegaard. Opgør med humanismen).
81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen ... . - Gyldendal, 1985. - 518 sider.
(heri s. 398-399: Søren Kierkegaard).
Centrale værker af Søren Kierkegaard
Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.
Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1–2, 1843.
Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.
Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin Constantius, 1843.
Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske, 1843.
Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1844.
Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.
Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene, 1844.
Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845.
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.
Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.
Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.
Litteratur om Søren Kierkegaard
46.3
Tudvad, Peter: Kierkegaards København. - Politiken, 2005. - 513 sider.
Om Søren Kierkegaard set af københavnere fra gadehjørner og vinduer, og om København som den bestandige kulisse for hans forfatterskab
99.4 Kierkegaard, Søren
Garff, Joakim: SAK : Søren Aaby Kierkegaard : en biografi. - Gad, 2001. - xvi, 738 sider, tavler. - (Gads biografiserie).
En kompleks biografi om filosoffen, forfatteren og privatpersonen Søren Kierkegaards (1813-1855) liv og forfatterskab med en sanset og indlevet skildring af hans samtid og tankeverden.
99.4 Kierkegaard, Søren
Lystbæk, Christian T.: Kierkegaard og – hovedtemaer i forfatterskabet. - Philosophia, 2001. - 153 sider.
Indhold: Anders Moe Rasmussen: Kierkegaard og det antropologiske. H.C. Wind: Kierkegaard og det historiske. Michelle Kosch: Kierkegaard og friheden. Joakim Garff: Kierkegaard og det æstetiske. Ole Thomsen: Kierkegaard og det ironiske. Pia Søltoft: Kierkegaard og det religiøses etik. Anders Kingo: Kierkegaard og det opbyggelige.
99.4 Kierkegaard, Søren
Sløk, Johannes: Kierkegaard, humanismens tænker. - Hans Reitzels Forlag, 1995. -
239 sider.
Samhørende: Kierkegaard - humanismens tænker ; Da Kierkegaard tav.
Forfatteren gør rede for modsætningen mellem Søren Kierkegaards eksistens-tænkning og spekulative system-tænkning, og han peger på lidenskaben som den centrale bestemmelse, der gør Kierkegaard forskellig fra al spekulativ filosofi.
99.4 Kierkegaard, Søren
Thielst, Peter: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns : historien om Søren Kierkegaard. - Gyldendal, 2002. - 307 sider.
Introduktion til Søren Kierkegaards liv, forfatterskab og tankeverden.
99.4 Kierkegaard, Søren
Tudvad, Peter: Stadier på antisemitismens vej : Søren Kierkegaard og jøderne. - Rosinante, 2010. - 585 sider.
Gennemgang af Danmarks store filosof Søren Kierkegaards antisemitisme på baggrund af hele hans forfatterskab samt den tids syn på jødedommen.
Søren Kierkegaard på nettet
Arkiv for dansk litteratur
Meget fin side om Søren Kierkegaards liv og forfatterskab med nogle af hans værker i fuld tekst online udgaver. ADL er et websted for den klassiske danske litteratur. Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har valgt 78 forfatterskaber til etablering af det digitale arkiv for klassiske danske forfatteres værker.
Epoke - danske romaner før 1900 : analyse, periode, portræt
En god, grundig og overskuelig præsentation af forskellige aspekter af Søren Kierkegaards liv og værker. Siden opdateres ikke.
Håndskrifter fra Søren Kierkegaard Arkivet på Det kongelige Bibliotek
Håndskrifter af Søren Kierkegaard på nettet.
Kulturcentret Assistens - Kierkegaard
Søren Kierkegårds biografi, univers og grav.
SKS - Søren Kierkegaards skrifter
Læs alle Søren Kierkegaards skrifter på nettet i elektroniske versioner.
Fonden Søren Kierkegaard Forskningscenteret
Forskningscenteret på Københavns Universitet.
Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om Søren Kierkegaard. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.
Wikipedea : den frie encyklopædi
Artikel om Søren Kierkegaard. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden.
Cand. mag. Mette Henriksen
smag på bøgerne – en bid om dagen
Et forfatterskab kan blive så uforståeligt og totalt ulæseligt så underholdningsværdi bliver nærmest nul
Jeg taler her om forfatterskabet og ikke SAKs filosofi.
Desværre har jeg også en slet skjult harme over alle de kloge hoveder, der pumper penge til sig selv, i forsøget på at forstå SAK.
Jeg har SAKs samlede værker, men kun læst periodiske i dem. Den bedste formidler er efter min mening Johannes Hohlenbergs "Den ensommes vej" & "Søren Kierkegaard"! Begge bøger er rimelige forståelige og giver et godt grundlag for forståelse, hvis der er mere at forstå i SAKs forfatterskab.
Tænk hvor mange ord der er skrevet og hvor mange ligegyldige ord der er skrevet om SAK.
Er der nogen som tør skrive en forståelse af SAKs forfatterskab på en A4 side?