Pia Juul er kendt for et selvironiserende og -analyserende sprog, hvor talemåder og dialekter kommer under eksamination. Sådan er det også i Dengang med hunden.
Dengang med hunden er Pia Juuls anden novellesamling. Hun debuterede i 1985 med digtsamlingen Levende og lukket. Siden er udkommet en række digtsamlinger og i 2001 den første novellesamling, Mit forfærdelige ansigt, som fik meget ros. Pia Juul er kendt for et selvironiserende og -analyserende sprog, hvor talemåder og dialekter kommer under eksamination og ofte er det, der sætter gang i teksterne. Sådan er det også i Dengang med hunden. Fortællerne lægger på forskellige måder meget mærke til det sprog, der omgiver dem, og det skaber nogle gange en gennemironiserende stil som i Ude på landet eller medvirker til en lidt underspillet humor. I De gales hjem kan fortælleren eksempelvis ikke lade være med at grine for sig selv, hver gang han går forbi plejehjemmet "De Gamles Hjem", hvor det første m er faldet ned. Den sproglige opmærksomhed kan imidlertid også kamme over og få en overvældende, nærmest grotesk betydning, som i En flinker fyr, hvor et gammelt ægtepars nabo er blevet myrdet i sin seng med en økse, mens konen var alene hjemme i huset ved siden af. Da en betjent kommer for at udspørge dem i forbindelse med mordet, er det eneste, hun går op i, at hendes provinsielle mand siger ’en flinker fyr’ og ’en grimmer én’, som hun synes lyder forfærdeligt og gammeldags.
Der ligger allerede i titlen, at novellesamlingens overordnede tema er fortiden, og novellerne behandler på forskellig vis erindringens væsen lige fra hukommelsestab og senilitet til øjeblikke, hvor episoder fra fortiden på Proustagtig facon pludseligt står lysende klart for fortælleren. Fortælleren har oplevet disse episoder meget stærkt, oftest fordi de enten har været særdeles pinlige og skamfulde eller utroligt lykkelige. De fleste gange foregår erindringen dog problematisk, og novellernes personer søger forgæves tilbage mod et bestemt øjeblik, som for altid er fortid og dermed uopnåeligt for dem. I Tidsmaskine kan fortælleren ikke få sin erindring til at stemme overens med virkeligheden og omvendt, i Manden på tagryggen kan ikke engang et fotografi vise, hvordan noget så ud i fortiden: en af personerne har ved et tilfælde taget et billede af sin mand sekundet inden han døde og studerer det derefter for at finde ud af, om han smilede i sit sidste øjeblik, men fotografiet er for uskarpt til, at hun kan afgøre det.
Den samme jagt efter spor og sammenhænge kan læseren hurtigt blive sendt ud på, både hvad angår forståelsen af de mange små ting, som tillægges stor betydning, og novellernes mangfoldigt skiftende fortællere. Der er nemlig detaljer, som antyder en forbindelse mellem fortællerne, men det er alligevel aldrig nok til, at man kan være sikker. Ligeledes er det svært at bestemme sig for hvem, der har begået det omtalte øksemord, og flere af novellerne har en tvetydig slutning.
Titlen er samtidig ret indforstået, idet den refererer til en episode i fortiden, som om læseren kender til den. Man kunne måske forvente, at denne episode ville blive beskrevet i løbet af bogen, men der hentydes blot til, at fortælleren engang har sparket en hund. Den uafgørlighed, man hele tiden støder ind i, kan både være frustrerende og besættende, og det er en følelse, man vil genkende fra læsningen af andre af Pia Juuls bøger. Man får således aldrig fortalt, hvad der egentlig skete dengang med hunden, ligesom man i et meget omtalt digt fra digtsamlingen Sagde jeg, siger jeg heller aldrig rigtigt finder ud af, hvordan onkel Hector gjorde, når han gjorde sådan med hånden. Det ”dengang”, der omtales, forbliver utilgængeligt, og man kan ikke få det til at give den mening, det ser ud til at have, men man kan samtidig ikke lade være med at prøve. Novellernes blanding af på den ene side at sige tingene direkte og på den anden side at antyde og indforstå giver én fornemmelsen af, at man konstant er lige ved at forstå det hele, og så glider det alligevel ud mellem ens fingre, og man må læse novellerne endnu en gang.
Stud.mag. Anna Nathalie Aïssa, november 2006
Læs Vibeke Hove Hansens anbefaling af bogen
Litteratur om bogen
Afsnit i bøger
81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Århus : Systime, 2005 - .
(i bind 4, s. 63-68: Sagde jeg, siger jeg: Pia Juul).
Gennemgang af Pia Juuls forfatterskab, afsluttende med kort afsnit med Dengang med hunden.
Artikler i aviser
Information
(heri 19/3 2005: Karen Syberg: Jeg har prøvet ikke at bruge fantasi).
Interview i forbindelse med udgivelsen af Dengang med hunden.
Politiken
(heri 23/3 2005: Dorte Hygum Sørensen: De rigtige liv).
Interview i forbindelse med udgivelsen af Dengang med hunden.
Politiken
(heri 29/5 2005: Johannes Møllehave: Udtryk & indtryk: Nu er det Juul igen).
Analyse af Dengang med hunden.
Anmeldelser i tidsskrifter
81.17
Graf : blad om bøger
(heri 2005, nr. 5, s. 11: Nicky Eichler Hansen: Forslebne ædelstene).
81.17
Standart : anmeldelser af ny dansk litteratur. - Litteraturmagasinet Standart.
(heri 2005, nr. 2, s. 26: Mette Jørgensen: Bonderøvet røvgod prosa).
Anmeldelser i aviser
19/3 2005 Mai Misfeldt i Berlingske tidende
17/3 2005 Erik Skyum-Nielsen i Information
17/3 2005 Jon Helt Harder i Jyllands-Posten
22/3 2005 Kasper Lezuik Hansen i Kristeligt Dagblad
17/3 2005 Michael Nielsen i Politiken
18/3 2005 Lars Bukdah i Weekendavisen
Anmeldelser på nettet
Litlive
Solveig Daugaard: en lysende rød grønthøster
LitteraturNu
Nanna Goul: Så er der Juul igen, plus hund
Generelt om forfatteren
Afsnit i bøger
81.6
Hovedsporet : Dansk litteraturs historie. - Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel. - Gyldendal, 2005.
(heri s. 639-642: Udtryk fanget i flugten: Niels Frank, Pia Juul, Simon Grotrian)
Især s. 641-642 kort afsnit om Pia Juul.
81.6
Litteraturens stemmer. - Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 299-291; i 2. udg. 2003, s. 201-202: Neal Ashley Conrad: Pia Juul).
81.64
Danske digtere i det tyvende århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad , 2000-2002. 3 bind.
(i bind 3, s. 383-394: Marianne Stidsen: Pia Juul).
81.65
Hvordan blev jeg forfatter. - Borgen, 1997.
(heri s. 71-84: Pia Juul: At kigge den anden vej).
81.65
Erik SKyum-Nielsen: Engle i sneen: Lyrik og prosa i 90erne. - Gyldendal, 2000.
(heri s. 156-163: Man kommer til at længes: Pia Juul og talte sprog).
81.65
Vandmærker: Nærlæsning af ny dansk litteratur / Anders Østergaard (red.). - Dansklærerforeningen, 1991.
(heri s. 251-275: Anne-Marie Mai: Digte af Karen Marie Edelfeldt og Pia Juul).
Især s. 263-268 om Pia Juul.
99.26
Dansk Kvindebiografisk Leksikon / redaktion Jytte Larsen. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 2, s. 247: Mia Misfeldt: Pia Juul).
99.381
Dansk forfatterleksikon / Redigeret af John Chr. Jørgensen. - Rosinante, 2001.
(i Biografier s. 230-231: Marianne Stidsen: Pia Juul).
Links
Litteratursidens forfatterportræt
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne
Danish Literature
Hjemmeside, udgivet af Kunststyrelsens Litteraturcenter. Indeholder bl.a. forfatterportrætter med introduktion til forfatterskab, biografi, bibliografi, tekstuddrag, anmelderklip og oplysninger om hvilke sprog, forfatteren er oversat til.
Bibliotekar Michael Skjærris, Vejle bibliotek
smag på bøgerne – en bid om dagen