Hafnia Punk af Benn Q. Holm er ikke en roman i traditionel forstand, men snarere en lang række glimt af livet i en storby i 1997.
Journalisten og forfatteren Benn Q. Holm (1962) debuterede i 1994 med romanen Til verdens ende. Siden fulgte Mørk (1995) og Flugtens tid (1997), gennembrudsromanen Hafnia Punk (1998) og Sommer (1999). Holm har også skrevet essay-samlingen Verdens 25 bedste fodboldspillere (1999), børnekrimien Det seje sjak ( 2000) og manuskript til tv-romanen og thrilleren De udvalgte (2001). Rettighederne til både Mørk og Hafnia Punk er solgt med henblik på filmatisering.
Historien i Hafnia Punk - for det er egentlig ikke en roman i traditionel forstand - foregår blandt 30-årige københavnere i året 1997, der skildres i korte snapshots, måned for måned. Bogen har et stort persongalleri, men ingen egentlig hovedperson. Den er snarere en lang række glimt af livet i en storby. Fælles for disse karakterer er, at ingen ting rigtig lykkes for dem. Deres drømme smuldrer, ambitionerne slår fejl, ægteskaberne ligesådan. De lever livet ved siden af sig selv og hinanden, har affærer, går til familiemiddage, tager stoffer, passer børn og arbejde, boller og blærer sig, spiser og sover, lyver og ler for at holde sammen på det hele. De færdes i storbyens miljøer, og træffes først og fremmest på værtshuse og til fodboldkamp med FCK. Alle er de uden fælles mål eller berøringsflader, andet end byen, tilfældet og en manglende evne til at skabe mening i tilværelsen. Dén smerte er de fælles om og den afdækkes nøgternt og nådesløst, når Holm sætter det skarpe lys på sin egen generation.
Holm skriver sig ind i den tradition for fornyelse af realismen, der er et af trækkene ved 90'ernes nye prosa, og som også kendes fra Jan Sonnergaards forfatterskab. Ligesom hos Sonnergaard beskrives et københavnermiljø i sen-halvfemserne, detaljenært, mundret og direkte. Synet er sort. Men sproget sprudler.
adjunkt Anne Borup
Litteratur om bogen
Artikler i tidsskrifter
80
Ibid. - Institut for Nordisk Sprog Og litteratur, Aarhus universitet.
(heri: 2001, nr. 3, s. 129-140: Christian Mathiassen: Fodboldenglen og Hafnia Punk: Mandens position i det serielle monogami)
Artikler i aviser
Ekstra Bladet
(heri 23/01 1999, Lørdag s. 8: Morten V. Poulsen: Forza FCK)
Interview
Information
(heri 01/09 1999: Jesper Jürgensen: Unge vil ha' det hele)
Interview
Politiken
(heri 14/03 1999, Kulturliv s. 4-5: Erik Jensen: På hjemmebane)
Interview
Anmeldelser i tidsskrifter
81.1705
Litteraturmagasinet Standart: anmeldelser af ny litteratur
(heri 1998, nr.5, s.11: Søren Pold: Københavnsk koordinatsystem: Københavnerroman mellem Kristensen og FCK)
Anmeldelser i aviser
20/10 1998 Lars Handesten i Berlingske tidende
22/10 1998 Susanne Bjertrup i Politiken
22/10 1998 Helle Hygum Espersen i Aktuelt
22/10 1998 Signe Lindskov Hansen i Information
23/10 1998 Nikolaj M. Lassen i Weekendavisen
20/11 1998 Bo Kampmann Walther i Kristeligt dagblad
Links
Litteratursiden
Videoklip med interviews omkring Hafnia punk og Sommer
Generelt om forfatteren
Afsnit i bøger
81.65
I virkeligheden: 90'er-litteraturen / redigeret af Kristian Himmelstrup. - Askov Højskole, 2000. - 99 sider.
(heri s. 60-66: Benn Q. Holm: Noget om realisme).
Benn Q. Holm skriver om litteraturen i 1990'erne og om sit eget forfatterskab.
81.68
Københavnerromaner / redigeret af Marianne Barlyng og Søren Schou. - Borgen, 1996. - 493 sider.
(heri s. 421-446: Marianne Barlyng: Storbymørkets melodier: Benn Q. Holms Mørk)
Omhandler mest romanen Mørk
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001.
(i Biografier, s. 193-194: Rikke Rottensten: Benn Q(uist) Holm)
Artikler i tidsskrifter
05.6
Euroman : magasinet til mænd der handler. - Linck Media.
(heri 1997, nr. 40, s. 12-14: Martin Kongstad: Tiden går og begivenheder bliver fjerne)
Interview
81.17
Graf: blad om bøger
(heri 1999, nr. 2, s. 8-10: Klaus Frederiksen: Ord til næste)
Interview
Artikler i aviser
Aktuelt
(heri 01/07 2000, s. 10: Flemming Andersen: Københavnerens fortællinger om folk og fæ)
Interview
Ekstra Bladet
(heri 13/11 1999, Lørdag s. 26: Michael Holbek: Det gode liv: En dans på neuroser)
Portræt og interview.
Information
(heri 28/07 1999, s. 6: Jesper Jürgensen: Generationen der vil have det hele)
Interview
Links
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.
Litteratursidens forfatternet
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.
Bibliotekar Else Zakarias, Vejle Bibliotek
