Høeg, Peter - De måske egnede

Oprettet: 24.05.2002 - 10:07

Bog: "De måske egnede" af Peter Høeg

Bogens forside

Med mange selvbiografiske træk fortæller drengen Peter om tiden på en kostskole for "adfærdsvanskelige børn", drevet efter kønne idealer og principper, i realiteten en barbarisk menneskeødelæggelse

Forfatter: 
Peter Høeg
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
274
Lån bogen - Køb bogen

Peter Høeg har opnået en for en dansk forfatter sjælden succes. De måske egnede handler om et socialt eksperiment på en københavnsk privatskole.

Skrevet af cand. mag. Karina Bramsgart, maj 2013

Peter Høeg debuterede i 1988 med romanen Forestilling om det tyvende århundrede, men kendes nok bedst for romanen Frøken Smillas fornemmelse for sne fra 1992, som også blev hans internationale gennembrud.

De måske egnede handler om de tre børn, Peter, Katarina og August, som af forskellige årsager anbringes på den samme københavnske privatskole i begyndelsen af 70-erne. Det viser sig hurtigt, at børnene er med i et eksperiment; et forsøg  fra skolens side på at redde tabte institutionsbørn ud af mørket, få dem ”op i lyset” og omdanne dem til ”pæne” borgere. Derfor skal den forskel, der eksisterer mellem de skadede og de normale børn, ophæves, og det står da klart for Biehls, at der må en sammenføring til, for at den danske friskole én gang for alle kan samles! Udgangspunktet for denne proces er disciplin, intens læring og overvågning. Alt sammen manifesteret i en meget stram tidsplan for alle elevernes aktiviteter. Det er denne tidsplan, som Peter, Katarina og August gør oprør imod.

Eksperimentet om at bringe de ellers tabte og fortabte institutionsbørn ”op i lyset” er da heller ikke kun for børnenes skyld, tværtimod. Det bliver samtidig en måde, hvorpå skolen kan blive husket for eftertiden; de vil fremstå som de, der tager evolutionen i egen hånd og bidrager til udviklingen af de allersvageste i samfundet. Det bliver samtidig også en måde, hvorpå skolen kan opnå at være det apparat for forædling, de har drømt om; de står for, at de skadede bliver omdannet og omformet til normale, begavede unge klar til at ”indføres” i samfundet igen – eller måske endda for første gang i deres liv. Det kan da virke som et ædelt og nobelt foretagende, men fungerer som noget ganske andet. Med denne skildring får Peter Høeg rettet en skarp kritik mod et skolesystem, hvor streng disciplin, læring og overvågning var en del af elevernes hverdag og en del af virkeligheden i Danmark.

Skolen frygter det mørke, visse af børnene befinder sig i, og de ønsker derfor at skrabe mørket af med en læringens- og dannelsens kniv, lyset skal sejre og herske overalt. En udvælgelse sker, viden og dannelse implementeres og de skadede børn ændres langsomt. Transformationen af de måske egnede til de egnede er i fuld gang!

Streng disciplin, intens læring og overvågning danner tilsammen gitteret rundt om eleverne. Det bevirker, at eleverne flyder sammen på gangene og transporterer sig fra det ene sted til det andet, og de kan ikke på noget tidspunkt forlades. Derfor bliver de også af Peter, Katarina og til dels August set som glastunneller, de alle endeløst og blindt vandrer igennem.

Lærerne lægger ikke skjul på, at de har en helt klar plan med tiden, hvilket får Peter og Katarina til at vågne op af dvalen og holde øje med tiden, skemaerne og ’uregelmæssighederne’ som pludselig indtræffer. Det står hurtigt klart for dem, at de er i stand til at afkode alt dette og oprøret bliver muligt. Selvom Peter, Katarina og sidenhen August anses for at være svage, tunge og skadede børn er de stærkere end som så, de står stærkt forenet – som en familie, den eneste familie de har tilbage. Peter er den ansvarsbevidste, omsorgsfulde og velafrettede far, der sammen med den oprørske, undersøgende og planlæggende mor Katarina forsøger at passe på og værne om det fortabte, passiv-aggressive og lettere kaotiske barn August.

Ligeså snart Peter, Katarina og August bryder reglerne og skemaerne, da bryder strukturen på Biehls langsomt sammen. Det går også op for de tre, hvor vigtig en faktor tiden har været, i det de meget få lærere har kunnet styre de mange elever alene ved, at de havde tiden – i virkeligheden er tiden den eneste dominerende kraft. Det går samtidig også op for dem, hvor stærke de er og altid har været; de har turdet tænke tanken om at bryde ud, de har modet og viljen til at gøre det til virkelighed.

Udover at følge disse tre unge elever og deres oprør mod en undertrykkende skole med alt for mange idealer, principper og med alt for meget ensretning og kontrol, følger man også de tanker, de gør sig om tiden og især oplevelsen af tiden ,og særligt hvordan oplevelsen og følelsen af tiden kan variere fra menneske til menneske, alt efter hvilken situation de befinder sig i.

Tiden på Biehls opleves både lineært og cyklisk; der er som sådan ingen tvivl om, at tiden går, da det på en skole som Biehls næsten kan ses med det blotte øje. Morgensamlingen afløses af timerne, dernæst kommer spisepausen, frikvarteret, dagens sidste timer, lektielæsningen, ”fri”tiden, og den næste dag kan da langsomt skimtes ude bag horisonten. Der er heller ingen tvivl om, at eleverne vokser og bliver ældre; et klart og håndgribeligt tegn på at tiden fortsat går sin vante gang. Når det er sagt, kan dagene dog ikke skelnes fra hinanden, de glider sammen og bliver til en grå masse af rutiner, skemaer, vaner og tankeløshed.

Det ender derfor med at være en mærkelig selvmodsigende virkelighed, som eleverne på Biehls befinder sig i – for hvordan kan noget både være lineært og cyklisk på samme tid? Og hvordan kan det være, at man kan se tiden gå, men ikke direkte mærke det? ”Det er allerede i gang nu. Det er midt i en time, vi er et andet sted end efter planen, vi er gået uden for glastunnelen. Eksperimentet er allerede i gang. Der er ved at ske noget med os, kan I mærke det, hvad er det der sker? Der sker det at man begynder at blive urolig, man vil tilbage, man mærker at tiden går.”

I slutningen af romanen erindrer den nu voksne hovedperson sig barndommens oplevelser af tid: ”Man kunne falde i staver foran en dugdråbe, og tiden stoppede op. Man kunne vente på at få hovedet ført ned i toilettet, og tiden gik for hurtigt og samtidigt ikke hurtigt nok. Man kunne huske ting fra sidste år som om det var nu, og frygte noget fra i morgen som om det også var nu.” Peter Høeg er som forfatter meget optaget af netop diskussionen omkring tidsfænomenet. Det er da også et tema, som behandles i flere af hans romaner.

Det er da værd også at bemærke, at hovedpersonen i De måske egnede deler navn med forfatteren selv. Det faktum har i tiden efter affødt en lang række diskussioner om romanens karakter. Peter Høeg udtalte, at romanen, på trods af dens mange lighedspunkter med virkeligheden, ikke var en selvbiografisk skildring, men at selve handlingen, der udspiller sig på Biehls, dog bygger på virkelige hændelser. Det er derfor vigtigt, at man som læser på forhånd gør sig det klart, at romanen kan indtage en dobbeltrolle.

Peter Høeg betragter sig selv som en art medium for fortællinger, der melder sig i en strøm. Derfor ser han det som sin særlige kunstneriske opgave at give fortællingerne form. Stilistisk sammenlignes han ofte med Karen Blixen, ligesom han også ofte benævnes ”magisk realist” på grund af sine fantasifulde fortællinger. Og i forlængelse af hans opfattelse af forfatterrollen giver begrebet god mening. Peter Høeg har opnået en for en dansk forfatter sjælden succes: I dag sælges hans bøger i 33 lande med et oplag på over 20 millioner.

BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Birgitte Bjælde, Vejle Bibliotekerne

LITTERATUR OM BOGEN

Afsnit i bøger

20.5
Vartovbogen / redigeret af Anna Bojsen-Møller, Jørgen Kristensen og E. Jakob Petersen. – Kirkeligt Samfunds Forlag.
(i 1996, s. 57-66: Henning Fogde: De måske egnede).

37.14816
Litteraturens spor : om litteratur, fag og pædagogik / Martin Jørgensen & Ole Pedersen, - Dansklærerforeningen, 1999.
(heri s. 211-212: Fiktion eller virkelighed?).
Om Peter Høegs bevidste vildledning af læseren til at læse bogen som en selvbiografi.

80.1
Poul Behrendt: Dobbeltkontakten : En æstetisk nydannelse. - Gyldendal, 2006.
(heri bl.a. s. 9-18 Kontakten afvist, 179-187 Førstegangslæseren som måske egnet, 203-215 Komplottet - cyklisk tid og lineær, 257-284 Kritikeren som blind passager).
Om en ny relation mellem forfatter og læser. Virkelighed eller fiktion.

80.4
Erik Skyum-Nielsen: Fra ånden i munden : Litteraturkritiske bidrag. – Spring, 2000.
(heri: s. 271-284: Forfatteren som blind passager : Betragtninger over sidste sæsons mest overvurderede bog og s. 285-289: Æstetik og etik).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Værker, s. 39-40: Vibeke Blaksteen: De måske egnede).

99.4 Høeg, Peter
Abens poetik : Portræt af Peter Høegs forfatterskab / redigeret af Agnete Bay Harsberg & Lilian Munk Rösing, - Spring, 2005.
(heri s. 191-204: Ide Hejlskov: Peter Høeg om 'Peter Høeg' : Fortælleplaner i De måske egnede.

Artikler i tidsskrifter

05.56
Ord & bild : nordisk kulturtidsskrift.
(heri 1995, nr. 1, s. 84-88: Knut Johansen: Peters tid : reflektioner kring Peter Høegs roman De måske egnede).

26.305
Kritisk Forum for praktisk teologi. – ANIS
(herii 1994-95, nr. 58, s. 62-67: Martin Sander Harbsmeier: Menneskesyn og opdragelse : Overvejelser over humanisme, begrænsning og kristendom på baggrund af Peter Høegs De måske egnede).

37.05
Unge pædagoger
(heri 1994, nr. 1, s. 10-13: Per Schultz Jørgensen: i mellem tiden…).

37.36305
Tidens skole, - Danmarks Realskoleforening
(heri 1995, nr. 1, s. 8-9, 22-23: Thorkild Thejsen: Lærerne er mere end de selv tror).
Interview
Samme artikel findes i Folkeskolen 1994, nr. 50/52, s. 4-7 under titlen: Vi kan ikke leve uden opmærksomhed.

37.4105
Efterskolen, - Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler
(heri 1997/98, nr. 9, s. 279-282: Henrik Sommer: Det menneskelige eksperiment og det guddommelige).

80.5
BLM
(heri 1995, nr. 1 (temanr. om Peter Høeg), s. 12-15: Sara Danius: I tukt och Herrans förmaning).

80.5
BLM
(heri 1995, nr. 1 (temanr. om Peter Høeg), s. 16-19: Ola Larsmo: Den sanna förställningen: Peter Høegs pastischer och allegorier).

80.5
BLM
(heri 1995, nr. 1 (temanr. om Peter Høeg), s. 20-22: Leif Zern: Gissa min gåta : romanen som redovisar sin egen tolkning).

80.5
Kritik, - Gyldendal
( i 1994, nr. 107, s. 6-7: Søren Schou: Det autentiske og det private).

81.605
Synsvinkler. – Center for Nordiske Studier
(i 1994, nr. 8, s. 40-63: Anne Grønborg Larsen: Indblik i et øjeblik).

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 26/9 1993: Lars Henrik Aagaard: Jeg er umulig som stjerne).
Interview.

Berlingske Tidende
(heri 16/12 1993: Henrik Wivel: Peters pendul)
I anledning af kritikerprisen for romanen De måske egnede. Centrale forestillinger i forfatterskabet

Berlingske Tidende
(heri 5/9 2010: Lars Henrik Aagaard: Vi tror vi er en slags herrefolk).

Ekstra Bladet
(heri 19/9 1993: Henning Thøgersen: Succes fuld af smerte).
Portræt af Peter Høeg.

Det fri aktuelt
(heri 18/9 1993: Jes Stein Pedersen: Hr. Peters fornemmelse for tid).
Interview.

Information
(heri 2/10 1993: Karen Syberg: Forestillinger om det 20. århundredes tid).
Interview.

Jyllands-posten
(heri 3/10 1993: Poul Blak: Høeg over Høeg).
Interview.

Politiken
(heri 12/9 1993: Ninka: Jeg har aldrig haft et ur).
Interview.

Information
(heri 19/1 1994: Erik Skyum-Nielsen: Forfatteren som blind passager : betragtninger over sidste sæsons mest overvurderede bog).
Artiklen findes også i Skyum-Nielsens bog Ånden i munden.

Debatartikler i forbindelse med Skyum-Nielsens artikel:

21/1 1994 Søren Schou i Information
25/1 1994 Ole Schouenborg i Information
26/1 1994 Steffen Groth i Information
27/1 1994 Søren Vinterberg i Information
28/1 1994 John D. Kendal i Information
28/1 1994 Ole Pedersen i Information
31/1 1994 Carsten Grolin i Information
2/2 1994 Flemming Axmark i Information
3/2 1994 Johan Hage i Information
4/2 1994 Per Gregersen i Information
4/2 1994 Inger Thorun Hjelmervik i Weekendavisen
5/2 1994 Jes Stein Pedersen i Det fri aktuelt
14/2 1994 Ole Schouenborg i Information
15/2 1994 Ralf Hemmingsen i Information
18/2 1994 Eva Legêne Andersson i Information
2/3 1994 Erik Skyum-Nielsen i Information

Anmeldelser i tidsskrifter

05.6
Højskolebladet : tidsskrift for politik, litteratur, kunst. skole, kirke.
(i 1994, nr. 3, s. 41-42: Henrik Sommer: Hvem skal lære af hvem?).

38.4305
Socialrådgiveren. – Dansk Socialrådgiverforening
(i 1994, nr. 11, s. 20: Bjørn Sørensen: De måske egnede).

81
Bogtider : Danmarks største bogmagasin for læselystne. – Wraamann Kommunikation
(i 1993, nr. 5, s. 10: Bertel Haarder: De voksnes tragedie : Det er de voksne, der er de ”måske egnede” i Peter Høegs nye i bund og grund evangeliske roman).

81.1705
Litteraturmagasinet Standart
(i 1993, nr.4, s. 4: Marianne Ping Huang: Forræderiets kvadratur).

Anmeldelser i aviser

1/10 1993 Henrik Wivel i Berlingske Tidende
1/10 1993 Poul Borum i Ekstra Bladet
1/10 1993 Liselotte Wiemer i Det fri aktuelt
1/10 1993 Søren Schou i Information
1/10 1993 Hans Andersen i Jyllands-posten
1/10 1993 Claus Grymer i Kristeligt dagblad
1/10 1993 Søren Vinterberg i Politiken
1/10 1993 Thomas Thurah i Weekendavisen
9/9 1995 Lars Henrik Ågård I Berlingske Tidende

Links
Orla Vigsø: The Autobiographical Contract Revisited : The Case of Høeg and Rifbjerg
Om Høegs Borderliners (De måske egnede) og Rifbjergs Marts 1970.

GENERELT OM FORFATTEREN 

Bøger

99.4 Høeg, Peter
Abens poetik : Portræt af Peter Høegs forfatterskab / redigeret af Agnete Bay Harsberg & Lilian Munk Rösing. - Spring, 2005. - 296 sider.
Udredning af diskussionen om Peter Høegs bøger er fremragende eller plat plagiat.

Afsnit i bøger

80.1
Detaljen : tekstanalysen og dens grænser 1 / redigeret af Anne Sejten og Erik Svendsen. - Roskilde Universitetsforlag, 1999.
(heri s. 257-267: Erik Svendsen: Nødvendigt overflødige deltaljer : Om påfaldende former hos H. C. Andersen, Peter Høeg og Thomas Boberg).

81.17
Bo Green Jensen: Andre stemmer : forfatterportrætter og værkstedssamtaler. - Per Kofod, 1995.
(heri s. 165-173: En samtale med Peter Høeg og Bille August).

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005- . - bind.
(i bind 4 : 1985-2005, s. 13-17 : Underholdning som kunst).
Kort gennemgang af forfatterskabet

81.6
Johannes Fibiger: Litteraturens veje. - Gad, 2000.
(heri s. 387-396: Hr. Høegs fornemmelse for stil).

81.6
Hovedsporet : dansk litteraturs historie / redigeret af Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel. - Gyldendal, 2005.
(heri s. 643-648: Fortællingens genkomst : Ib Michael, Peer Hultberg, Peter Høeg, Carsten Jensen, Thomas Boberg).
Især s. 645-646 om Peter Høeg.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad, 2000.
(heri s. 246-251: Johannes Fibiger: Peter Høeg).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen. - Gyldendal Uddannelse, 2001.
(i bind 2 : Forfatterbiografier, litteraturleksikon, s. 70-72: Peter Høeg).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede, - 4. udg. / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000- . - bind
(i bind 3, s. 444-454: Per Stounbjerg: Peter Høeg).

81.66
Carsten Andersen: Forfattere i forhør. - Politikens Forlag, 2006.
(heri s. 17-31: Peter Høeg : Jeg har solgt totalt ud).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 205: Vibeke Blaksteen: Peter Høeg).

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens Verden. - Danmarks biblioteksforening
(heri 1997, nr. 3, s. 11-15: Erik Svendsen: Peter Høegs skyggesider).

80.5
Kritik. – Gyldendal
(heri 1997, nr. 128, s. 49-57: Ide Hejlskov Larsen: Høegs uforsvarlige fortællere : Peter Høegs fortælleteknik går i kødet på danske fortrængninger).

81
Bogtider : Danmarks største bogmagasin for læselystne. – Wraamann Kommunikation
(heri 1993, nr. 5, s. 8-9: Michael Bo: En løgn i oprigtighedens tjeneste).
Interview

81.605
Synsvinkler. - Center for nordiske studier.
(heri 1997, nr. 18, s. 61-75: Trine Søndergaard: Kvinden og barnet : om de religiøse referencer i Peter Høegs romaner).

81.605
Synsvinkler. - Center for nordiske studier.
(heri 2007, nr. 35, s. 24-49: C. Claire Thomson: Fortællinger om huden: Peter Høegs posthumane kroppe). 

81.6505
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 1994, nr. 7, s. 82-91: Søren Vinterberg: Medlidenhed med børnene i Vaden by : og andre børn i Peter Høegs forfatterskab).

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 5/9 2010: Lars Henrik Aagaard: Vi tror vi er en slags herrefolk).
Interview.

Information
(heri 5/5 1994: Rolf Højmark Jensen: Etikkens iscenesættelse).

Information
(heri 3/9 2010: Rasmus Bo Sørensen: Hr. Høegs fornemmelse for Hollywood).
Interview i forbindelse med udgivelsen af "Elefantpassernes børn". 

Kristeligt Dagblad
(heri 6/11 2010: Daniel Øhrstrøm: Livets mening er at åbne sig).
Interview med forfatteren. 

Politiken
(heri 12/9 1993: Ninka: Jeg har aldrig haft et ur).
Interview

Politiken
(heri 30/3 1996: Carsten Andersen: Høegs hemmeligheder).

Links

Danmarks Radio
Peter Høeg er gæst i "Mennesker og tro" på P1. 

Forfatterweb

Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren 

Wikipedia: den frie encyklopædi
Artikel om Peter Høeg 

 

0
Din bedømmelse: Ingen