Henningsen, Agnes

Oprettet: 05.07.2011 - 12:00

Agnes Henningsen var en provokerende stemme i sin samtid med sine kritiske  værker om kvinders kamp mod de stivnede kønsroller og den uudlevede seksualitet.

Når man som kvinde blev født i midten af 1800-tallet og levede helt frem til midten af 1900-tallet til 1962, så var man uundgåeligt vidne til en betydelig historisk udvikling af kvinders rettigheder og position. Og når man som Agnes Henningsen ydermere bidrog til denne udvikling med kritiske litterære værker om seksualitet, frigiditet, kvindefrigørelse og portrætter af passive kvindeskikkelser - fastlåste af mandens dominans og det borgerlige samfunds undertrykkende og traditionelle kvindesyn, så kom man i vælten. Og det var lige præcis, hvad Agnes Henningsen gjorde.

Barndom

Agnes Henningsen blev født den 18.11.1868 ved Rynkeby på Fyn og voksede op som den mellemste af tre søstre. Moren, Ophelia Malling, der var en ombejlet og glad dame, døde allerede i 1874 og overlod uforvarende sine tre piger til en knap så munter barndom. Faren, Peter Andersen, indgik nemlig hurtigt et, skulle det vise sig, ulykkeligt ægteskab med børnenes unge lærerinde – et ægteskab som både pigerne og ægtefællerne led under, og faren døde fordrukken og forgældet i 1883. De forfærdelige oplevelser omkring hendes forældres død gjorde, at Agnes Henningsen holdt op med at se religionen som en overordnet ledetråd og livsvisdom og i stedet tog en dengang utraditionel beslutning om at leve som ateist resten af sit liv.

Pigernes opdragelse var på det tidspunkt, set med samtidens øjne, mangelfuld og ikke streng og ærbar nok: Pigerne havde haft en særlig pagt med deres far om altid at sige sandheden og blev aldrig gjort til skamme, så længe de gjorde det. Dette, og deres generelle skolekundskaber, skulle der rettes op på, mente familien og besluttede efter farens død at sende de tre søstre på pigekostskole i Slagelse.

Første ægteskab

Som 19-årig trodsede Agnes Henningsen familiens krav og bestemmelser ved at gifte sig med den unge Mads Henningsen, som hun mødte på en sommerferie hos sin moster. Mads Henningsen havde læst teologi, men fravalgte præsteskabet og fik i stedet en stilling som gymnasielærer ved Ordrup Latinskole. Allerede her anedes Agnes Henningsens spirende samfundsomvæltende kritik, for det unge par ønskede begge to at leve efter nye normer for ægteskabet - helt i tråd med tidens progressive strømninger -, hvor værdier og visioner om frihed og selvrealisering for begge parter var i fokus. Dog var det svært at gennemføre dette, fordi de tre børn, de fik, hensatte Agnes Henningsen i en altopslugende morrolle og i en hverdag, der generelt bar præg af hårdt slid, fattigdom og en uudfoldet seksualitet. Agnes Henningsen var med andre ord bundet til det traditionelle kønsrollemønster, hun så så kritisk på, og tog derfor skeen i egen hånd ved at udnytte sin evne til at skrive og dernæst præsentere det for sin litterære foregangsmand Herman Bang. Bang kunne lide, hvad han læste, og i 1891 hjalp han hende med at få en række af sine noveller trykt i avisen København - under pseudonymet Helga Maynert.

Kærligheden til Carl Ewald

Under dette arbejde mødte hun på avisens redaktion forfatteren Carl Ewald. Han var, som hende selv, gift, men ikke desto mindre forelskede de sig i hinanden. Og Agnes blev gravid. Hun skjulte imidlertid for Mads, der selv var utro, at Ewald var far til det barn, hun ventede, men da hun i 1894 fødte Poul Henningsen, den senere så berømte samfundsdebattør og lampedesigner m.m., lignede han sin biologiske far så meget, at sandheden var uomtvistelig. For Mads var det progressive ægteskabs idealer dog allerede smuldret, og i 1895 emigrerede han til USA efter at være blevet opsagt fra sin stilling, fordi han havde forgrebet sig på en elev. Agnes og Mads Henningsen blev samme år separeret og siden skilt.

Agnes Henningsen var nu alene om at forsørge de fire børn og denne udfordring, og skandalen, var så stor, at hun valgte få sine tre ældste børn passet hos deres bedsteforældre og selv at flytte med Poul ind hos Carl Ewald og hans hustru, der i øvrigt behandlede hende venligt. Dette gik dog ikke i længden og efter et mislykket forsøg på at drive en frisørsalon på Strøget i København, trods sine fine evner for farvesammensætning og smag for tøj, flyttede hun lidt rundt og endte til sidst i Roskilde, hvor hun omsider kunne hellige sig sit litterære arbejde.

Litteratur af forfatteren

Som det ses af bibliografien nedenfor udkom Agnes Henningsen med en imponerende række værker. En stor del af hendes produktivitet skyldtes muligvis en indre kraft drevet af  indignation på det undertrykte kvindekøns vegne – i hvert fald omhandler en betydningsfuld del af hendes værker kvinders kamp mod de traditionelle, borgerlige samfundsnormer, stivnede kønsroller, uudlevet seksualitet og påtvunget passiv dydighed. Efter de første to-tre romaner fandt Agnes Henningsen sin egen litterære skrivestil: En direkte og nådesløst åben, ærlig og realistisk stil, som sætter problemerne under lup, men som aldrig moraliserer. Hendes realisme og emnevalg forargede naturligvis det københavnske borgerskab, og i takt med at hendes succes som forfatter voksede i disse år, steg de moralske kvaler i den borgerlige offentlighed, så der til slut rejste sig en decideret modstand imod hende. Der var på dette tidspunkt et forslag fremme om at indstille hende til en livsvarig forfatterydelse, men der udspandt sig hurtigt en heftig debat i regeringen om, hvorvidt statsstøttet kunst skulle være til gavn for samfundet. Hele dette forløb blev tæt fulgt af pressen, og til slut stemte kun én for forslaget – nemlig Edvard Brandes, og Agnes Henningsen opnåede altså ikke den økonomiske støtte.

Hun oplevede dog, kritikken til trods, også nogen offentlig opbakning; en gruppe af tidens store forfattere sendte et åbent brev til hende gennem pressen, hvori de støttede hende og hendes ret til at udtrykke sig frit. Men støtten var delt: Blandt brevets underskrivere finder man for eksempel ingen af tidens toneangivende kvinder, ligesom også Dansk Kvindesamfund glimrede ved sit fravær.

Al denne virak påvirkede Agnes Henningsen, og hun foretrak at søge tilflugt i ægteskabet, og i 1919 giftede hun sig med vennen, juristen Simon Koch. I 1935 døde han imidlertid, og sorgen over tabet bragte refleksioner over hendes egen livshistorie med sig. Fra 1941 til 1955 udkom derfor hendes otte bind erindringer – skrevet med en fin aldersbetinget indsigt og overskud og på en unænsom og humoristisk vis. Mange mener i dag, at det er disse værker, der udgør hendes hovedværker, hendes største litterære bedrift, fordi de på særlig fintfølende og dramatisk vis knytter en del af danmarkshistorien og kvindehistorien sammen i et ærligt og hudløst selvportræt, der insisterer på sin ret som menneske. Værkerne er et godt sted at starte for at få en indsigt i Agnes Henningsen som menneske og i det samfund hun levede i og var oppe imod.

Trods det, at hendes samtid sjældent forstod hende, levede Agnes Henningsen heldigvis længe nok til at opleve anerkendelsen og en ny generations interesse for sine værker. Og da Det Danske Akademi blev stiftet i 1960, blev hun medlem som den eneste kvinde, ud over Karen Blixen

Forfatterens værker

Glansbilledet, 1899 og Strømmen, 1899: Begge disse romaner omhandler kvindeskikkelser med depressive islæt, der blev forklaret med dels manglende arbejde og til dels en stivnet selvopfattelse.

Polens døtre, 1901: Romanen handler om to forskellige kvinder, der forelsker sig i den samme mand, men ofrer sig selv og deres værdighed i kampen om ham. De ender både som ofre for det borgerlige samfunds krav om passivitet og dydighed, men indhentes også af angsten for deres eget køn og af frigiditet.

De spedalske, 1903: En roman om frigørelse.

Den uovervindelige: skuespil i 4 akter, 1904.

Lykken, 1905: Med romanen her problematiserer Agnes Henningsen en af sin samtids store tabuer; frigiditeten. Med brutal ærlighed viser hun, hvordan den frigide, moraliserende kvindetype naturligt udvikles i et samfund behersket af brutale, egoistiske mænd.

Elskerinden: skuespil i 4 akter, 1906. Et nådesløst portræt af den klassiske selvopofrende elskerinderolle og af manden, der udnytter hende som underholdende tidsfordriv. En af tidens store skuespillerinder i Agnes Henningsens samtid, Betty Nansen, nægtede imidlertid at spille hovedrollen i Elskerinden: Datiden kendte disse elskerinders skæbner særdeles godt, og teatertraditionen var endnu ikke klar til at favne så brutal og ærlig en realisme.

Ungdommens fyrste, 1909.

Den elskende Eva, 1911: Iblandet selvbiografiske træk portrætteres en skuespillerinde, der ønsker at realisere fri og ægte kærlighed i kunstnermiljøet i København og Paris.

Den store kærlighed, 1917. Dette er romanen, der forargede offentligheden og folketinget i sådan en grad, at folketinget gik imod at indstille Agnes Henningsen til livsvarig kunsterstøtte.

Den, guderne elsker, 1921: Romanen ses på mange måder som Agnes Henningsens forsvar mod beskyldningerne imod hende om anstødelighed og moralsk fordærv.

Barnets magt, 1923.

Den ufuldendte kvinde, 1925.

Kærlighedens årstider, 1927: Om den unge kvinde Milli Hahn, der lever i et traditionelt ægteskab, men som kommer ud i en krise, da hun gennem utroskab ser en vej til selvrealisation.

Det rige efterår, 1928: Fortælling om den ’frie kvinde’ i 1900-tallets første årti. Om den nu fraskilte Milli Hahn, hvis erotiske behov kommer i konflikt med tidens normer

Den sidste aften, 1930: I perioden omkring 1. verdenskrig skildres Milli Hahn, som nu er en midaldrende bedstemor, som en kvinde, der veksler mellem resignation og opblussende livslyst

Le kun, 1935.

Det rigtige menneske, 1938. Roman om den kommunale embedsmand Simon Koch

Let gang på jorden, 1941og Letsindighedens gave, 1943: Selvbiografisk skildring af barndommen på de store slægtsgårde før århundredskiftet, af kærlighedens omskiftelser, frem til kunstnerlivet i København i de første ti år af 1900-tallet.

Byen erobret, 1945: Erindringer fra årene 1895 til 1901 om Agnes Henningsens fattige kår efter det første ægteskabs forlis, hendes møde med tidens litterære personer og udgivelsen af hendes første bøger.

Kærlighedssynder, 1947: Erindringer fra årene 1902 til 1910 om rejser til bl.a. Spanien og Nordafrika, et kærlighedseventyr i Paris og et besøg i kunstnerkolonien på Skagen.

Dødsfjende - hjertenskær, 1949: Erindringer fra århundredskiftet om kærlighedens forviklinger mellem to alt for forskellige mennesker

Jeg er levemand, 1951: Erindringer fra årene 1906 til 1911 - om hendes succes som skuespilforfatter og om hendes møder med bl.a. Martinius Nielsen, Anna Larssen, Herman Bang, Carl Ewald og Simon Koch

Den rige fugl, 1953: Erindringer fra årene 1911 til 1915 - om fiaskoer og successer med kontroversielle litterære værker og emner og om sin litterære omgangskreds Gustav Wied, brødrene Brandes og Johannes V. Jensen.

Skygger over vejen, 1955

Vi ses i Arizona, 1956: Roman fra Amerika om et forældrepars kamp om børnene.

Afsked, 1957

Den lidenskabelige pige, 1958. Roman om en ung piges liv i New York.

Bølgeslag, 1959. Roman om en ung kvindes liv på Long Island.

Tre kvinder - tre tider, 1988.

Her kan du læse mere om Agnes Henningsen:

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Dansk kvindebiografisk leksikon
Artikel om forfatteren udarbejdet af Kvinfo.

DR internet læremidler. Danske digtere
Meget kort introduktion til forfatteren og forfatterskabet for lærere og elever i de danske grundskoler. Videoklip o glydklip er der kun adgang til på skoler, der abonnerer på siden.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om forfatteren. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden.

Bøger og afsnit i bøger om forfatteren

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen, hovedredaktør. - Rosinante, 1993-1998.
(i bind 3 : Vide verden : 1900-1960, s. 81-89: Beth Juncker; 329-332: Bodil Holm og Lis Thygesen: om Agnes Henningsens forfatterskab).

81.6
Læsninger i dansk litteratur / fællesredaktion Povl Schmidt. - Odense Universitetsforlag, 1997-1999. - 5 bind.
(i bind 3 : 1900-1940, s. 308-325: Lise Præstgaard Andersen: Den erotiske utopi : Agnes Henningsen - erindringer).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - Nyredigeret og nyskrevet udgave / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 1, s. 315-329: Bodil Wamberg: Agnes Henningsen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave (nyredigeret og nyskrevet udgave) / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-. - 3 bind.
(i bind 1, s. 133-139: Pia Juul: Agnes Henningsen).
                              
85.9
Nordiske forfatterinder : fra Leonora Christina til Elsa Gress : en antologi / ved Lise Busk-Jensen. - Gyldendal, 1990.
(heri s. 197-200: Lise Busk-Jensen: At drukne i driften : Agnes Henningsen 1868-1962).
Herefter følger s. 201-207 en tekst af Agnes Henningsen: En aften (1891).

89.69
Hverdagsliv og klasseerfaring : Danmark 1870-1920 : en antologi / udgivet af Gunhild Agger, Hans Jørn Nielsen. - Aalborg Universitetsforlag, 1980.
Indhold: Holdninger til den økonomiske udvikling i Danmark ; Klasser og levevilkår ; Kvindeopdragelse og kvindesyn ; Drengeopdragelse ; Seksualitet ; Ideologiske og politiske brydninger: de radikale og socialisterne.
Heri bidrag af bl.a. Agnes Henningsen

99.1
Heltindehistorier / redigeret af Ritt Bjerregaard. - Gyldendal, 1983.
(heri s. 115-152: Hanne Marie Svendsen: Ane Møller og Agnes Henningsen).

99.4 Henningsen, Agnes
Fang, Lotte: Agnes Henningsen i Roskilde. - Grønager, 1995. - 45 sider. - (Kulturhistoriske personligheder og begivenheder i Roskilde) 
Med citater fra Agnes Henningsens erindringsbøger.

99.4 Henningsen, Agnes
Wamberg, Bodil: Letsindighedens pris : en bog om Agnes Henningsen. - Gad, 1983. - 178 sider.
Skildring af forfatteren Agnes Henningsens intense liv og af et forfatterskab, der søger at forstå og belyse kærligheden ud fra kvindens synspunkt.

Cand. mag. Amrit Maria Pal Hansen

0
Din bedømmelse: Ingen