Inge Eriksens debutroman Victoria og verdensrevolutionen fra 1976 indtager førstepladsen som halvfjerdsernes store, melodramatiske kærlighedshistorie.
Inge Eriksen (f. 1935) var på det tidspunkt holdt op med at arbejde som folkeskolelærer og havde i 1975 udgivet debatbogen Kællinger i Danmark sammen med filmkunstneren Jytte Rex. Hun var kendt i offentligheden som politisk aktiv i partiet VS og en ivrig samfundsdebattør.
Victoria og verdensrevolutionen indgår sammen med Fugletræet (1979) og Silkehavet (1981) i hvad Eriksen kalder ”en tematisk romantrilogi om arbejde, politisk kamp og kærlighed”. På den baggrund kunne man måske forvente bøger skrevet i en let genkendelig socialrealistisk stil. Men netop Eriksens forfatterskab viser i hvor høj grad eftertidens forestilling om ”70’er-litteraturen” som en politiserende budskabslitteratur uden blik for det æstetiske er en kliche, der skærer alt over en kam. Gennem hele sin karriere som forfatter og debattør har Inge Eriksen talt om, hvordan form og indhold, kunst og politik hænger sammen: etik og æstetik kan ikke adskilles.
Victoria og verdensrevolutionen hører ind under kategorien utopisk litteratur. Den foregår i et fiktivt latinamerikansk land, kaldet L., i perioden 1953-59. Typisk for genren – såvel som for science-fiction og fantastisk litteratur – er bogen forsynet med et landkort og en personliste. Hovedpersonen er Victoria Pestaña, om hvem det angives på listen, at hun er født i 1933, arbejder som kartograf, landarbejder, agitator og bliver sekretær for Pinares fra 59, den sidstnævnte har stillingsbetegnelsen ”revolutionsleder”.
Bogen starter da den 19-årige Victoria overværer mordet på sin far under en massakre i hovedstaden Harapo. Hun flygter op i bjergene til den landsby, hvor hendes bror Alexander er stationspasser, og hvor en modstandsbevægelse er ved at organisere kampen mod det brutale militærstyre. Efter den dramatiske indledning bygges handlingen op, så vi følger revolutionens faser måned fra måned frem til magtovertagelsen og etableringen af en socialistisk idealstat i slutningen af 1950’erne. Meget sigende slutter bogen med en politisk begivenhed fra det virkelige liv, drabet på Kennedy i 1963. Romanen bliver således både en fantasi om den udvikling, der kunne være sket i 50’erne, men også en kommentar til den hændelse, der knuste de drømme og håb, som knyttede sig til Kennedys epoke.
Hånd i hånd med skildringen af det politiske arbejde, beskrives det praktiske liv for landarbejderne samtidig med udviklingen af et forrygende kærlighedsdrama mellem arbejderkvinden Victoria og den gudesmukke akademiker, biologen Gerardo Martí, der mageligt matcher det 20. århundredes største filmromance-par Rhett Butler og Scarlet O’Hara. Til forskel fra Borte med blæsten ender Inge Eriksens bog med en happy-end; men da har vi også været igennem knap 650 siders dramatisk handlingsforløb, hvor de voldsomste følelser og begivenheder aktiveres: had og kærlighed, liv, fødsel og død, arbejde og kamp, politiske diskussioner og store, generøse fester.
Det er karakteristisk, at Eriksen skriver i en melodramatisk stil – længe før bølgen af latinamerikansk litteratur skyller ind over os i 80’erne – en stil, som ikke går af vejen for at bruge overdrivelser og kontraster som virkemiddel. Vi får imidlertid ikke lov til som læsere at glemme romanens karakter af fiktion. Hvert kapitel er forsynet med et citat fra andre tekster, det kan være anarkisten Rosa Luxemburg, den antikke græske digter Sapfo, forfattere som George Eliot, Nadine Gordimer, Karen Blixen eller Inger Christensen.
Spillet mellem det fiktive romanunivers og andre fiktive eller dokumentariske tekster, samt den melodramatiske stil, vi først og fremmest kender fra filmmediet, skaber en roman, der er sin egen genre, mere skæv end skøn, eller måske netop skøn, fordi den tør blande elementer fra forskellige traditioner, genrer og medier.
adjunkt Anne Borup, maj 2004
Litteratur om bogen
Bøger
80.1
Birgitte Rasmussen og Gunhild Vestergård: Forholdet mellem utopier/atopier i kvindelitteratur og kvindelige livssammenhænge, vurderet på baggrund af analyser af "Lykkesmeden" og "Victoria og verdensrevolutionen". - Nordisk Institut, Odense Universitetscenter, 1980. 55 s.
Afsnit i bøger
81.04
Johan Borgen: Borgen om bøker, - Gyldendal, 1977. - 2 bind.
(i Norsk og nordisk, s. 413-416: Drømmen om en revolusjon).
Anmeldelse.
81.17
Artur Lundkvist: Fantasi med realism: om nutida utländsk skönlitteratur. - Liber, 1979.
(heri s. 33-38: Inge Eriksen).
Analyse og fortolkning.
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 3. udgave / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82.
(i bind 5, s. 80-88: Ole Ravn: Inge Eriksen).
Især s. 82-84 om Victoria og Verdensrevolutionen.
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-.
(i bind 3, s. 220-225: Robert Zola Christensen: Inge Eriksen).
Især s. 220-222 om Victoria og Verdensrevolutionen.
81.69
Kyndrup, Morten: Dansk socialistisk litteratur i 70'erne. - Akademisk Forlag, 1980.
(heri s. 114-127 om Victoria og Verdensrevolutionen).
Fortolkning.
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen, Thomas Bredsdorff, - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Værker, s. 298-299 om Victoria og Verdensrevolutionen).
Artikler i tidsskrifter
32.26105
Ny politik: Socialdemokraternes åbne debat-magasin.
(heri 1976, nr. 10, s. 26-27: Jørgen Flindt Petersen: Vi skal også leve i tiden indtil Danmark bliver rødt).
Interview.
Artikler i aviser
Aktuelt
(heri 5/9 1976: Elisa Nielsen: V-dag for Victoria og Inge).
Interview.
Det fri aktuelt
(heri 2/3 1996: Stein Pedersen, Jes: Inge Eriksen og verdensrevolutionen).
Interview.
Aalborg Stifttidende
(heri 13/10 1976: Hans Chr. Nielsen: Aalborg-pige skriver succes-roman om kærlighed og klassekamp).
Interview.
Anmeldelser i aviser
3/9 1976 E. Chr. R. Bernhardsen i BT
3/9 1976 Poul Borum i Ekstrabladet
3/9 1976 Torben Brostrøm i Information
3/9 1976 Jens Kistrup i Berlingske Tidende
3/9 1976 Henrik Neiiendam i Weekendavisen
3/9 1976 Erik Thygesen i Politiken
7/9 1976 Ole Hyltoft i Aktuelt
18/9 1976 Hans Chr. Nielsen i Aalborg Stifttidende
28/9 1976 Else Marie Bukdahl i Kristeligt Dagblad
Generelt om forfatteren
Afsnit i bøger
81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 4, s. 395-403: Anne Birgitte Richard: En anden tid, et andet sted).
81.6
Dansk litteraturhistorie / redaktion Michael Bruun Andersen ... [et al.]. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 8, s. 550-558: Konflikten mellem arbejde og kærlighed. Især s. 550-552 om Inge Eriksen).
81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Kbh. : Gad, 1999.
(heri s. 136-138: Knud Bjarne Gjesing: Inge Eriksen).
81.65
Hvordan jeg blev forfatter / Inge Eriksen ... [et al.]. - Borgen, 1997.
(heri: Inge Eriksen: Paradisets have, s. 11-27).
81.65
Asger Schnack: Portræt: 40 danske digtere efter 1968. - Gyldendal, 1981.
(heri s. 33-37: Raseri og længsel - om Inge Eriksen).
99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen ... [et al.]. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 1, s. 447-448: Katja Tang: Inge Eriksen).
99.4
Eriksen, Inge
Eriksen, Inge: Brød og roser: af en romanforfatters erindringer - Gyldendal.
- bind 1, 2009: Selvbiografi, hvor forfatteren fortæller om sin barndom, ungdom, ægteskab og skilsmisse indtil hun blev romanforfatter med "Victoria og verdensrevolutionen" i 1976.
Artikler i tidsskrifter
30.1205
Bidrag: bevidsthedssociologisk tidsskrift.
(heri 1984, nr. 18, s. 7-21: Inge-Lise Paulsen: Jeg må have mit verdensbillede i fred - for det findes ikke endnu).
Interview med Inge Eriksen om forfatterskabet indtil da.
37.1489605
Meddelelser fra Dansklærerforeningen. - Dansklærerforeningen.
(heri 1978, nr. 2, s.107-113: Inge Eriksen: Konger og desperate mænd).
Inge Eriksens overvejelser om at være kvindelig forfatter.
80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1985, nr. 73, s.92-99: Inge Eriksen: Elisabeth Schwarzkopf-syndromet).
Inge Eriksen portrætterer sin læser.
81.0905
Proxima : dansk science fiction tidsskrift. - Science Fiction Cirklen.
(heri 1998, nr. 67, s. 19-28: Inge Eriksen: Femtiden som æstetisk projekt).
Inge Eriksen om Science Fiction-genrens muligheder.
Artikler i aviser
Det fri aktuelt
(heri 2/3 1996: Jes Stein Pedersen: Inge Eriksen og verdensrevolutionen).
Samtale med Inge Eriksen i anledning af at hun modtog HK-prisen som årets kunstner.
Information
(heri 7/11 1980: Inge Eriksen: Monstre og blødende sjæle).
Inge Eriksen giver et bud på hvad Science Fiction-genren rummer.
Jyllands-Posten
(heri 11/5 2009: Ander Raahauge: Jeg bliver sgu da ved)
Interview.
Kristeligt Daglad
(heri 21/10 2010: Lea Holtze: Aktivist og skribent i sværvægtsklassen).
Politiken
(heri 6/6 1999: Nils Thorsen: Mørket kalder altid).
Portræt af Inge Eriksen
Politiken
(heri 22/10 2010: Carsten Andersen: Litterært kraftværk runder 75).
Portræt.
Weekendavisen
(heri 31/7 1998: Peter Øvig Knudsen: Nødvendig nedtur).
Portræt af Inge Eriksen
Weekendavisen
(heri 1/9 2000: Klaus Wivel: Jeg vil ligge her i mit blæsevejr).
Portræt af Inge Eriksen
Links
Forfatterweb
Dansk bibliotekscenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.
Dansk litteraturhistorisk bibliografi
En oversigt over analyser og fortolkninger af forfatterskabet.
KVINFO: Dansk kvindebiografisk leksikon.
Artikel om Inge Eriksen
Bibliotekar Judith Benz Therkelsen, Vejle Bibliotek
smag på bøgerne – en bid om dagen
