Christensen, Inger

Oprettet: 25.11.2011 - 09:43

Inger Christensens forfatterskab med dets sindrige systemer er uendeligt komplekst, men rummer samtidig også en direkte sanselighed overfor sprog som et materiale, der former verden. Det gør, at man kan bevæge sig direkte ind i det uden specielle intellektuelle forkundskaber.

Sproget findes: Om Inger Christensens forfatterskab

At læse modernistiske digte bliver notorisk forbundet med noget vanskeligt og ser man på bestsellerlisterne, så er der ganske få modernistiske digtere at finde. Alligevel sker det, at der er digtere, der formår at krydse grænsen fra de snævre akademiske cirkler til den brede offentlighed uden at slække på den kunstneriske kvalitet.

Inger Christensen (1935-2009) var et sjældent eksempel på en digterinde, der gennem hele sit forfatterskab formåede at være både åben og eksklusiv – lige dele feteret af den almindelige læser og den akademiske ekspert. Sagt på en anden måde, så er Christensen blandt de få danske forfattere, der aspirerer til at være verdenslitteratur. Der er således udenlandske kritikere, der beklager, at hun ikke opnåede at få Nobelprisen i litteratur. Til gengæld er hendes digtsamling Sommerfugledalen (1991) optaget i den danske kulturkanon og som både teoretiker og digter fik hun en betragtelig indflydelse på det danske litterære miljø.

Opvækst og modernistisk debut

Tager man i betragtning, hvor intellektuelt præget forfatterskabet er – ikke blot i en snæver litterær forstand, men også i en bred videnskabelig optik – så kan det måske komme som en overraskelse, at Inger Christensen ikke voksede op i et akademisk miljø i storbyen, men var datter af skrædderen Adolf Emanuel Christensen, der boede med konen Erna Hansine Christensen i Vejle.

Inger Christensen viste dog hurtigt sine boglige evner og kom i gymnasiet og læste senere til lærer i Århus, hvor hun også fulgte naturvidenskabelige forelæsninger, og den brede humanistiske dannelse skulle komme til at præge hendes forfatterskab.

En anden markant indflydelse blev kritikeren og digteren Poul Borum, som hun blev gift med i 1959. Via Borum fik hun udvidet sin i forvejen store viden om litteratur og fik en bred introduktion til europæisk modernisme.

Borums formidling af modernismen var koncentreret om det centrallyriske jeg og spændingen mellem subjektets sansning og opløsning i sproget. Det er denne forståelse af jeget, der præger Inger Christensens debut med digtsamlingen Lys (1962). Her hedder åbningsdigtet ganske passende Hvis jeg står og lyder som følger:

Hvis jeg står / alene i sneen / blir det klart / at jeg er et ur // hvordan skulle evighed / ellers finde rundt

Ser man på første del af digtet er det helt i tråd med den centrallyriske tradition.  Der er et jeg i digtet, der står i sneen og sanser verden og oplever tiden. Imidlertid åbner digtets afsluttende to linjer for en helt ny fortolkning, der bryder med den centrallyriske omverdensforståelse. Her pointeres nemlig paradokset, at evigheden, den uafbrudte tid, nødvendigvis må forstås i lyset af den afmålte tid, der udspiller sig gennem jeget. Jeget og evigheden er betinget af hinanden og det, der forener dem, er naturen, sneen, der danner udgangspunkt for observationen. Endnu mangler blot den afgørende filosofiske pointe, at også naturen er indlejret i sproget.  Forskydningen er imidlertid sket fra et jeg, der oplever udenfor naturen til et jeg, der er blevet en del af naturen.

Fra centrallyrik til skrifttænkning

Som sagt, så ligger Inger Christensens bevægelse fra jeget til sproget allerede i kim på debuten, men det er først med romanen Azorno (1967), at den for alvor bliver artikuleret. Her går Christensen linjen ud og skriver en eksperimenterende tekst, hvor det faste jeg bliver til en muterende masse af stemmer. Som litteraturforskeren Lis Wedell Pape skriver i sit portræt af forfatteren i Danske digtere i det 20. århundrede: ”Hvor de modernistiske digtsamlinger Lys og Græs opererede med en jeg/omverdensproblematik, viser Azorno, hvordan sproget iscenesætter teksten som tekst og personerne som forskellige positioner og synsvinkler i teksten”. Konsekvensen af dette skift i poetik er ifølge Wedell Pape vidtrækkende: ”Det, romanen viser, er, at sprog og virkelighed er uhjælpeligt sammenflettede, at sproget ikke viser hen til nogen virkelighed eller sandhed uden for sig selv”.

Det følger naturligt af den nye poetik, at synet på jegets rolle i forhold til det at digte er ændret radikalt. Fokus er ikke længere på et jeg, der kan udtrykke sig udenfor sprogets tegnsystem, en digter i klassisk forstand, men snarere på sprogets evne til at skabe betydning. Inger Christensen er selv inde på den reviderede opfattelse af digterrollen i essayet Den naive læser fra essaysamlingen Hemmelighedstilstanden (2000):

”Når jeg skriver digte, kan jeg finde på at lade som det ikke er mig, men sproget selv, der skriver. Jeg lader som om det er muligt at træde lidt tilbage som person og ligesom overvåge sproget udefra, som om jeg aldrig selv havde brugt det.

Jeg lader altså, som om sproget og verden har deres egne forbindelser. Som om de enkelte ord, uden om mig, har direkte berøring med de fænomener, de henviser til. Så det bliver muligt for verden at finde mening i sig selv. En mening, som er der i forvejen.” 

Rent konkret giver Christensens insisteren på at overlade meningen til sproget sig udslag i et arbejde med (sprog)systemer, hvor meningen genereres af formen, men aldrig på en fuldstændig mekanisk måde. Der opstår undertiden sprækker i de perfekte systemer Christensen betjener sig af i det, der bliver hendes poetiske hovedværker Det (1969), Brev i april (1979), Alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991). Her benytter hun sig blandt andet af Viggo Brøndals præpositionsteori, Olivier Messians serielle permutationsystem og Fibonaccis talrække.

Sommerfugledalen: Et fuldbyrdet mesterværk

Af alle Inger Christensens systemorienterede værker er Sommerfugledalen på én gang det mest klassiske og eksperimenterende. Digtsamlingen udgøres af en såkaldt sonetkrans, der består af fjorten sonetter og en mestersonet, der udspringer af de første fjorten sonetters begyndelseslinjer. I sig selv er sonetten vel nok en af de mest sofistikerede litterære former, men sonetkransen stiller nærmest uoverstigelige krav til formmæssig sammenhæng.

Det mest interessante er imidlertid ikke, at Christensen fuldfører projektet, men at hun samtidig med de stramme formeksperimenter fornyer den konservative sonetgenre på indholdsplanet. Sonetten, den litterære genre par excellence, får i Christensens optik et skær af naturvidenskabelighed, idet der tages udgangspunkt i forskellige sommerfuglearters navne, men samtidig rettes opmærksomheden også mod videnskabens poesi, da navne som f.eks. sørgekåbe (Nymphalis antiopa) er med til at pege på den elegiske stemning, der præger digtet, og det understøttes af undertitlen Et requiem, der betoner den livscyklus der udfoldes mellem skabelse og død. Gennem digtets eget system åbner sig et større univers, der spejler den orden, som læseren selv er en del af, og det er dette, der er det privilegerede ved digtningen, at den giver os lov til at træde udenfor os selv og ind i et rum, hvor vi kan reflektere over livet og døden. Dette erfaringens, sansningens og tænkningens rum, beviset på at sproget findes, rækker udover den enkelte menneskelige eksistens og åbner i sidste ende for en flig af evigheden. Det bliver et sted, hvor sprog, natur og skabelse bliver ét og hvor ordene puster liv i sig selv og letter som sommerfugle. Som der står i sonet XIV: ”et digt som nældens takvinge kan bære. / Jeg ser, at støvet løfter sig en smule, / de stiger op, planetens sommerfugle.”

Grænsen mellem den konkrete og poetiske sommerfugl er opløst og det jeg, der iagttager, ser inde fra digtet – ikke ude fra. Det er denne privilegerede læsning af sproget inde fra, som hele Inger Christensens forfatterskab handler om. Eller som hun selv formulerer det i førnævnte essay: ”Mit digt vil have det samme forhold til universet, som øjet til sin egen nethinde. Men det ser i hvert fald. Og det læser”.

Hvor skal man starte med forfatterskabet?

Ingrid Christensens forfatterskab er forholdsvist lille, men imponerende i dets tankemæssige tyngde. Der findes rigeligt med akademisk litteratur til dem, der vil låse systemerne op, men den bedste indgang til forfatterskabet er Christensens egne essays samlet i Del af labyrinten (1982) og Hemmelighedstilstanden (2000). Christensen skrev udover essays og digte også romaner, skuespil og børnebøger. Man kan med fordel pluklæse i det alsidige forfatterskab, men det egentlige hovedværk er de Samlede digte (1999), der står som en imponerende og uovertruffen bedrift i dansk litteratur. Vil man imidlertid gerne føres ind i Christensens digteriske univers på en lidt anden måde end den rene læsning, så er portrætfilmen Cikaderne findes (1998) af Jytte Rex en god mulighed. Her er højdepunktet forfatterens egen oplæsning af Sommerfugledalen. Her bliver det om noget klart, at ord for Christensen også var musik.

Bøger af Inger Christensen:

Se liste over forfatterens udgivelser på bibliografi.dk

Lys (digte), 1962

Græs (digte), 1963

Evighedsmaskinen (roman), 1964

Spejltigeren (radiospil), radiopremiere 1966

Azorno (roman), 1967

Klædt på til at overleve (radiospil), radiopremiere 1967

Det (digte), 1969

Et uhørt spil (radiospil), radiopremiere 1969

Intriganterne (skuespil), 1972

Masser af sne til de trængende får (radiospil), radiopremiere 1973

En aften på Kgs. Nytorv (radiospil), radiopremiere 1975

Det malede værelse (roman), 1976

Brev i april (digte), 1979

Alfabet (digte), 1981

Den store ukendte rejse (børnebog), 1981

Del af labyrinten (essays), 1982

En vinteraften i Ufa og andre spil(Skuespil), 1987

Digt om døden (digte), 1989

Mikkel og hele menageriet (børnebog), 1990

Sommerfugledalen (digte), 1991

Hemmelighedstilstanden (essays), 2000

Bøger om Inger Christensen:

04.9 Christensen, Inger
Til Inger Christensen på tresårsdagen den 16. januar 1995 / redigeret af Christian Bundegaard Gyldendal, 1995. - 129 sider.
En hilsen og en hyldest til Inger Christensen på tresårsdagen fra Poul Borum og 40 andre bidragydere. Tekster på dansk, engelsk, tysk og norsk. 

99.4 Christensen, Inger
Sprogskygger: læsninger i Inger Christensens forfatterskab / redigeret af Lis Wedell Pape. - Aarhus Universitetsforlag, 1995, 234 sider.
Indhold: Inger Christensen: Silken, rummet, sproget, hjertet. Lis Wedell Pape: Mellemord; Tilstande: Inger Christensens essayistik. Unni Andreasen: Med ryggen til poesien: læsninger i Inger Christensens digtsamlinger Lys og Græs. Preben Kjærulff: En fortælling om sprogets virkelighed. Anne Munch Terkelsen: En puls uden krop. Mads Dupont Heidemann: Bernardinos himmelrum; Poesiens supplerende bevægelse. Kim Forum Jacobsen: Stopped flow. Annette Bøgh: Vingeslag. Mads Fedder Henriksen: Blikket i fokus: projektioner på og fra Inger Christensens sonetkrans.

99.4 Christensen, Inger
Søeborg, Mette: Med sprogets proces: diskurs og udsigelse i Inger Christensens
forfatterskab: speciale. - Institut for litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1983. - 143 spalter. - (AIL; 134).
Magisterkonferensafhandling.

99.4 Christensen, Inger
Tegnverden: en bog om Inger Christensens forfatterskab / redaktion: Iben Holk. - Centrum, 1983, 262 sider.
Indhold: Niels Egebak: "Naturen denne samtalepartner". Pia Tafdrup:Genesis kvinde drøm som begynder. Hanne Cordius Dam: Den naturbundne vision. PerAage Brandt: Kritik af livet. Jette Lundbo Levy: Kritik af inderligheden. Iben Holk: Det egentlige/Det usigelige; Fra labyrinten. Steffen Hejlskov Larsen: Spejlet, ornamentet og den vilde tanke. Per Stig Møller: I labyrinten. Lisbeth Møller Jensen: Moderen og modernisten. Henrik Lundgren: Forestillinger i spejlkabinettet.
Bertel Haarder: Universets forsøgsdyr. Keld Zeruneith: Alfabetisk entropi. Pia Raug: Reflekser. Refleksioner. Analyser af forfatterens værker, interview, refleksioner m.m.

Afsnit i bøger:

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind. 
(i bind 4, s. 136-143: Lis Wedell Pape: Kønnets, sprogets hvisken: om Inger Christensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 4, s. 229-238: Keld Zeruneith: Inger Christensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-.
(i bind 2, s. 377-393: Lis Wedell Pape: Inger Christensen).

81.65
Blixen, Brøgger og andre danske damer / redigeret af Bodil Wamberg. - Centrum, 1985. - 160 sider.
(heri s. 133-145: Uffe Harder: Om Inger Christensen og andre kvindelige lyrikere).

81.65
Peter Øvig Knudsen: Børn skal ikke lege under fuldmånen: forfatterportrætter. - Brøndum/Aschehoug, 1996. - 263 sider.
(heri s. 221-260: Inger Christensen).
Interview.

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen ... . - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 1, s. 307-309: Elisabeth Møller Jensen: Inger Christensen).

99.3816
Twentieth-century Danish writers / edited by Marianne Stecher-Hansen. -
Gale Research Company, cop. 1999. - xxii, 519 sider. - (Dictionary of literary biography; volume 214). - (A Bruccoli Clark book). (heri s. 89-96: Thomas Satterlee: Inger Christensen). Introduktion til forfatterskabet på engelsk.

Andre medier

99.4 Christensen, Inger
Inger Christensen - cikaderne findes (dvd) : en portrætfilm / manuskript, instruktion og produktion Jytte Rex. -  Another World Entertainment, 2009. - 1 dvd-video (55, 40 min.) : farve med sort-hvide sekvenser.
Digteren Inger Christensen  fortæller i lejligheden på Østerbro om sit liv og arbejde og læser op af sine vigtigste værker.
filmstriben.dk kan du se filmen, hvis dit bibliotek har betalt for adgang.

Links:

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jakob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter. Under artiklen er der henvisning til artikel om forfatteren i Dansk biografisk leksikon.

Wikipedia (engelsk udgave) - (danske udgave)
Artikel om forfatteren. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden.

Cand. mag. Jakob Bækgaard

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (1 vote)