Brontë, Charlotte

Oprettet: 21.04.2009 - 11:21 Vi fejrer Charlotte Brontës 200 års fødselsdag i dag! 


Skrevet af Marie Fredborg Jungersen, Bibliotekar, Mariagerfjord Bibliotekerne i 2009


Stormfuldt liv og intense følelser. Om Charlotte Brontë og hendes stærke heltinder.
 

Det er ikke lang tid siden, at en ny BBC-filmatisering (2007) af Charlotte Brontës klassiker Jane Eyre fra 1847 blev vist på dansk tv. På det tidspunkt havde jeg allerede ejet dvd’en i et års tid og set den fem gange, for eventyret om fattige, forældreløse Jane kan jeg aldrig få fortalt for mange gange. Det er intenst spændende, nogle steder næsten glødende, især i hovedpersonernes indre liv, men også i handlingen, der inkluderer ildebrande, stejlende heste og natlige skrig. Der er åbenbart andre end mig, der synes, at romanen er evigt aktuel og underholdende, for den bliver taget op på skærmen igen og igen. Måske fordi vi aldrig bliver trætte af at høre historien om den grimme ælling, men måske også fordi Jane Eyre i lige så høj grad er historien om, hvordan den grimme ælling bliver lykkelig, selvom den stadig er grim.

Stærke kvinder
Jane Eyre er uden tvivl Charlotte Brontës mest læste og læseværdige bog. I modsætning til sine søstre Anne (1820-49) og Emily (1818-48), som kun nåede at skrive én roman hver, skrev Charlotte (1816-1854) også de mindre kendte Shirley (1849), Vilette (1853) og The Professor (1857). Charlottes heltinder er ofte små, grå og ubemærkelsesværdige af ydre. Deres opførsel er fåmælt og reserveret, men deres indre liv er fantasifuldt, stormfuldt og styret af en stærk vilje. De er alle guvernanter eller lærerinder, hvilket var den eneste profession, som lå åben for enlige kvinder i 1800-tallet. Selvom Jane Eyre eller Lucy Snow (i Vilette) giver indtryk af at være myge og dånende romantiske heltinder, så er de også selvstændige, intelligente kvinder med ambitioner og drømme. Lucy rejser alene til kontinentet for at søge arbejde og finder det på en pigeskole. Jane sætter en annonce i avisen, bryder ud af sin triste opvækst på et børnehjem og finder arbejde som guvernante på Thornfield Hall. Godsets ejer Mr. Rochesters vanvittige kone, der viser sig at være gemt i et tårn, virker som et vrængbillede af uskyldige, unge Jane. Hustruen tolkes dog også ofte som et udtryk for Janes egne følelser. F.eks. som symbol på hendes fortrængte frihedstrang og seksualitet. Da hustruen til sidst brænder ihjel, har feminister set det som udtryk for, hvordan Jane og andre kvinder måtte ofre deres seksualitet og frihedstrang, før de kunne gå ind i ægteskabet. Men en ren undertrykkelse af kvinden er det svært at tolke det som, eftersom Jane utvetydigt står som den magtfulde i det efterfølgende ægteskab med den forbrændte og ensomme Rochester.

Søstrene Brontë
At Charlotte Brontës romaner har stærke kvinder i centrum er ikke overraskende, når man betragter hendes eget liv. De tre Brontë-søstre Charlotte, Anne og Emily var handlekraftige kvinder, der mente, at kvinder skulle kunne klare sig selv. Dette gjorde de ved at være guvernanter, forsøge at åbne deres egen skole og endelig, da det ikke lykkedes, blive forfattere. De havde haft en fantasirig opvækst i Nordengland, hvor de sammen med deres bror og to andre søstre digtede eventyr om fantasilande. Deres første udgivelse var en fælles digtsamling under pseudonymerne Currer, Acton og Ellis Bell. Anne og Emily, der står for henholdsvis The Tenant of Wildfell Hall (1848) og Wuthering Heights (1847) døde tidligt af tuberkulose. Deres død prægede Charlotte meget. En ulykkelig forelskelse i en professor på en belgisk skole, hun besøgte som ung, satte sig også spor i alle hendes romaner, mest i The Professor. Alle Brontë-søstrenes værker er eksempler på typisk højromantik med storslåede naturbeskrivelser, hvor natur og menneskers følelsesliv smelter sammen. Charlotte døde som den sidste 1855, som følge af en sen graviditet.

Fornuft og følelse
Jeg opdagede Jane Eyre og Charlotte Brontë, da jeg havde læst alle Jane Austens romaner og var på udkig efter nyt ”guf” fra britiske 1800tals-forfatterinder. Charlotte Brontë viste sig at være noget helt andet. Hun har ikke Austens humor og lethed. Charlotte Brontë forbindes med rette med store, alvorlige romantiske følelser. Men jeg ser i hendes romaner et forsøg på at balancere imellem fornuft og følelse, som også udgør det alvorlige grundtema i flere af Austens romaner. De to forfatterinder synes at nærme sig hinandens menneskesyn fra modsatte poler. I Austens Sense and Sensibility (1811) lærer den ene af søstrene at opføre sig mere fornuftigt og behersket som sin storesøster. Jane Eyre er derimod et ubeskrevet følelsesmæssigt blad, da hun møder Rochester, og hun lærer at føle dybt og passioneret. Undertrykkelse af følelser fører til vanskabte eller kolde væsner som Rochesters kone eller præsten Rivers. Således bevæger Austens heltinde sig, typisk for oplysningstiden, fra overdreven følelse til fornuft og Charlotte Brontës heltinde, typisk for romantikken, fra gold moral til menneskelighed og følelse. Men en vis balance imellem polerne er resultatet hos begge forfatterinder. Charlotte Brontës heltinder ejer lige præcis denne balance imellem selvbeherskelse og evne til dyb følelse.

Dydige, døde kvinder
Den biografiske roman-genre var i midten af 1800-tallet næsten kun forbeholdt beskrivelsen af mænds dannelse, men Charlotte Brontë giver i Jane Eyre et lige så nuanceret og respektindgydende billede af en selvstændig kvindes udvikling og selvrealisation. Vilette er mere realistisk, og derfor er denne selvrealisation ikke så fuldbyrdet for Lucy Snow. Romanens slutning er åben og placerer Lucy alene i en fremmedgjort verden, hvor det først og fremmest handler om at overleve, og hvor kærligheden kun er en drøm. Lucy har ligesom Jane Eyre et mystisk alter ego. Det er et skræmmende spøgelse, der går igen i pigeskolens have, sandsynligvis er det hendes elskede professors afdøde forlovede, som var fromheden selv. Spøgelset spiller derfor den samme engle-rolle som Helen, Janes  barndomsveninde, gør i Jane Eyre. Begge figurer er perfekte og dydige, men døde kvinder. Charlotte Brontës heltinder er derimod levende og fejlbarlige og ikke kun tomme kvindeidealer.

Monsteret under overfladen
I Jane Eyre er Janes alter ego som sagt den vilde, vanvittige Mrs. Rochester. Helte med ”mørke” sider er et typisk roman-motiv i sidste halvdel af 1800-tallet. Dr. Jekyll & Mr.Hyde (1886) af Robert Louis Stevenson og Frankenstein (1818) af Mary Shelley er eksempler. Dobbeltgænger-motivet betragtes som en reaktion på victorianismens strenge normer og undertrykkelse af menneskets mere dyriske sider. Charlotte  Brontë var en ivrig fortaler for at give mere plads til følelser, hvilket var en generel strømning i romantikken. Jane Eyre spiller desuden på genrekonventioner fra den gotiske roman. ”The gothic novel” var 1700-tallets B-litteratur for kvinder. De var nervepirrende eventyr om forsvarsløse kvinder, der blev udsat for horrible, overnaturlige hændelser på ensomme borge. Ligesom i Jane Austens parodi på denne genre: Northanger Abbey (1818) viser de overnaturlige fænomener i Charlotte Brontës værker sig at være ganske jordiske, men ikke mindre oprørende eller tragiske af den grund. Spøgelset i Vilette viser sig at være en elevs elsker, der forklædt lister sig ind på skolen, og de natlige skrig på Thornfield kommer i virkeligheden fra Rochesters skjulte hustru.

Omkring Charlotte Brontë
Charlotte Brontë og hendes søstre placerer sig midtvejs på en ”kvindelig” tidslinje imellem den ironiske fortaler for fornuften, Jane Austen, og Virginia Woolf, hvis stil er præget af en sansende og fragmentarisk synsvinkel på verden. Samtidig med Brontë er Elizabeth Gaskell (1810-65), som skrev politisk bevidste, men uden tvivl også romantiske romaner. Især North and South (1855) er anbefalelsesværdig. Gaskell skrev desuden en meget berømmet biografi om Charlotte Brontë, der uvant for tiden tog mere hensyn til sandheden end til samtidens opfattelse af diskretion: The Life of Charlotte Brontë (1857). I disse dage indspilles der en ny film om Brontë-søstrenes skæbner i det dramatiske Nordengland, ved navn Brontë. Og der er desuden i 2006 optaget en film over Jean Rhys’  senere genfortælling af Jane Eyre, The Wide Sargasso Sea (1966), set fra den gale Mrs. Rochesters synsvinkel. Der er altså intet, der tyder på, at interessen for at bringe Charlotte Brontë til Hollywood ebber ud. Både i liv og værk er der potentiale til utallige genlæsninger, genindspilninger og genoplevelser. Jeg er i hvert fald kun lige begyndt!

Læs Charlotte Brontë

Jane Eyre. - Oversættelse og indledning af Aslaug Mikkelsen. Hernov : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1987.
Originaludgave: 1947.

Shirley . - Oversat af Luise Pihl. - Hernov : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1977. - 2 bind.
Originaludgave 1849.

Villette. - Oversat af Luise Phil. - Hernov : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1976. - 552 sider.
Originaludgave: 1953.

Professoren. - Oversat af Luise Pihl. - Hernov : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1975. - 272 sider.
Originaludgave: 1857.

Værker i fuld tekst på nettet

The University of Adelaide Library
På universitetets hjemmeside afdeling med ebøger findes Charlotte Bröntes værker i fuld tekst.

Project Gutenberg
Charlotte Brontës værker i fuld tekst. Project Gutenbergs hjemmeside indeholder over 28.000 bøger til gratis download. Siden er produceret af frivillige.

På dansk om Charlotte Brontë

81.04
Beck, Steen: Mesterværker : europæisk litteratur fra Sofokles til Strindberg. - Dansklærerforeningen, 1999.
(heri s. 245-261: Dannelsesroman og galskab : Charlotte Brontës Jane Eyre).

81.3
Ørum, Tania: Pamelas døtre : romanen og kønnet. - Tiderne Skifter, 1985.
(heri s. 199-483: Charlotte Brontë og Virginia Woolf).

99.4 Brontë, Charlotte
Sørensen, Marianne: Halvmånefasen og kuglen : kærlighed, arbejde og kvindefrigørelse i Charlotte Brontës romaner. - Department of English, University of Copenhagen, 1982. - 192 sider. - (Anglica et Americana ; 17).

99.94 Brontë
Nørgaard, Magna: Drøm og digtning : Charlotte, Emily og Anne Brontë. - Poul Kristensen, 1992. - 149 sider.

På engelsk om Charlotte Brontë
The madwoman in the attic: the woman writer and the nineteenth-century literary imagination / Sandra M. Gilbert and Susan Gubar. - 2. edition. - Yale Nota Bene, 2000. - (Literary criticism. Women's studies).
Heri et kapitel med en feministisk synsvinkel på Jane Eyre.

Charlotte Brontë's Jane Eyre / edited and with an introduction by Harold Bloom. - Updated edition. - Chelsea House, 2007. - 235 sider. - (Bloom's modern critical interpretations).

Gaskell, Elisabeth
The life of Charlotte Bronte / edited by Alan Shelston. - Reprinted. - Harmondsworth : Penguin, 1975. - 623 sider. - (The Penguin English Library).

Brontë-familien har deres helt eget tidsskrift Brontë Studies - the journal of the Brontë Society. Flere danske universitetsbiblioteker har adgang til tidsskriftet elektronisk.

Links
The Victorian Web
Oplysninger om Charlotte Brontë på The Victorian Web, som er oprettet af Brown University. Hjemmesiden virker lidt gammeldags og er ikke noget springvand af farver og underholdning, men den indeholder et væld af troværdige oplysninger om Charlotte Brontë og analyser og perspektiveringer på hendes værker.

Brontë Parsonage Museum & Brontë Society
Brontë-familiens hjem er blevet lavet til et museum ved navn ”Brontë Parsonage Museum”, hvor ”Brontë Society” også har til huse. Hjemmesiden indeholder en del oplysninger og har egen blog, links og shop.

Bibliotekar og stud.mag. Marie Fredborg Jungersen

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (1 vote)

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kaj Hansen

    tor, 13/10/2011 - 13:11

    Til Marie Fredborg Jungersen.

    Det var meget interessant at læse dit indlæg om søstrene Brontë. Jeg er selv langt inde i Charlotte Brontë's forfatterskab for tiden.  At jeg kom i gang med dette skyldes min interesse for Paul Auster. Han har så mange referencer til forskellige forfattere fra den tid, som jeg gik i gang med. F. eks. Thoreau. Det  fik mig til at interessere mig for alle engelsksprogede forfattere fra det nittende århundrede, og nu er jeg så nået til C B.