Branner, H. C.

Oprettet: 16.07.2005 - 08:05
H.C. Branners forfatterskab koncentrerer sig om mennesker og det psykologiske samspil. Der kan drages paralleller til Freuds teorier om det menneskelige sind.
H.C. Branner (1903-1966) – et forfatterskab om magt og psykologiske mekanismer.                                                                                                                                                  
H.C. Branners forfatterskab indledes med romanen Legetøj fra 1936.
Den følger cirka tredive personers tilknytning til legetøjsfabrikken, Kejserboderne, hvor temaer som magt og undertrykkelse er centrale. Bogen rummer både beskrivelser af de ansattes indbyrdes, hierarkiske relationer på arbejdspladsen, deres privatliv og i begrænset omfang deres sociale baggrund.

Værket er både i sin samtid og eftertid blevet rost for sin psykologiske dybde og for de fine redegørelser for personernes adfærd, hvorfor en del sekundærlitteratur om romanen tager udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier om det menneskelige sind. Størstedelen af personerne beskrives som splittede personligheder, hvilket udmønter sig i indre konflikter mellem drift/moral, skyld/uskyld, dominans/undertrykkelse, samt ikke mindst sociale forskelle. Splittelsen afspejles blandt andet i studenten Martins ambivalente forhold til den unge proletarpige Klara, som han på en gang elsker for hendes kærlige og omsorgsfulde væsen, og samtidig afskyr for hendes mangel på dannelse og kulturelle kendskab. Som det ofte er tilfældet med H.C. Branners fortællinger, vinder den flittige og udannede part på langt sigt - og Martin og Klara finder sammen i et harmonisk forhold til slut, mens fabrikken må lukke og dens magtfulde chefer bukker under. Moralen antydes ikke kun direkte ved den lykkelige slutning, men også ved fortælleinstansen. Som nogle kritikere har antydet, kunne man som læser til tider ønske sig en lidt mere objektiv fortæller. Flere steder er blander fortælleren sig ved at komme med moralske indskud og kommentarer til handlingen.

Selvom romanen på mange måder er tidstypisk i sin skildring af forholdene i et fattigt industrisamfund, kan man som nutidig læser ikke undgå at blive begejstret for den medrivende handling med de klassiske konflikter og det letlæselige sprog. Bogen er derfor hurtigt læst og efterlader både den unge og den mere modne læser med sympati for de sårbare skæbner, der berettes om.

Således er det også tilfældet med novellesamlingen Om lidt er vi borte fra 1939, der indledes med fortællingen "Isaksen", som omhandler en mands afskedigelse og hans efterfølgende reaktion, hvorved en del af tematikken fra Legetøj bevares. Mandens navn er samtidig novellens tema, idet han sidder ’i saksen’ efter fyringen.

Novellesamlingen udskiller sig fra den øvrige litterære produktion ved at skildre verden med barnets øjne i novellerne "Et Barn og en Mus", "Hannibals røde Træsko", "Iris" og ikke mindst "De blaa Undulater", som ofte anvendes i undervisnings-sammenhænge. Novellerne beskriver magtrelationer mellem mennesker, men viser samtidig barnets behov for anerkendelse og dets frygt for ensomhed og isolation fra fællesskabet. Både "Hannibals røde Træsko" og "Iris" beskriver mobning på grund af barnets sociale tilhørsforhold, mens "Et Barn og en Mus" samt "De blaa Undulater" med sanselig indføling beskriver et barns kærlighed og tilknytning til dyr og dets sårbarhed overfor de voksnes indgriben heri. De fleste, der læser novellerne, vil kunne genkende episoder og følelser fra deres egen barndom, og det er en medvirkende årsag til at novellesamlingen ofte findes på pensumlister i folkeskolen og på de højere læreranstalter.

Anderledes belyst er værket Drømmen om en kvinde fra 1941, som har lighedstræk med James Joyces Ulysses , hvad der muligvis kan have afholdt nogle fra at læse den.
Handlingen udspiller sig i løbet af et enkelt døgn i en dagligstue, hvor fem mennesker spiller kort og taler om deres planer for den følgende dag. Samtalen er blandet med personernes tanker, og eftersom fortælleren er udvisket kan det være vanskeligt at få rede på handlingen. Til trods for, at romanen må betragtes som svær tilgængelig er den alligevel læseværdig for den, som ønsker en intellektuel udfordring samt at få et mere nuanceret kendskab til H.C. Branners forfatterskab.

Den fortættede skildring af et døgns begivenheder videreføres i romanen Rytteren fra 1949. Denne gang uden bevidsthedsstrømmens islæt. Bogen består af tre personers tanker og samtaler om en fælles bekendt, Hubert, som kort forinden har mistet livet under en rideulykke.
Bogen indledes med hovedpersonen, Susannes, fødselsdag og omhandler hendes relationer til Berta, Clemens, Herman og Michala.
Alle er de meget optagede af Hubert - og alle har de komplekse følelser for ham. Værket er interessant at læse – også i dag. Dels på grund af spændingen efter at lære denne Hubert at kende, dels fordi bogen har fællestræk med vores tids postmoderne litteratur ved sin opfattelse af mennesket som et individ med en flydende identitet og køn, som spiller en rolle tilpasset den enkelte situation. Der forekommer flere eksempler, hvor personerne blot beskrives som løsrevede lemmer eller talende stemmer. Denne tendens kulminerer i det afsluttende kapitel, hvor Susanne befinder sig i en pillerus, imens Clemens forsøger at hjælpe hende til at frigøre sig fra tilknytningen til Hubert. Endvidere ses tendensen ved Susannes og Huberts personligheds- sammensmeltning, der beskrives flere steder i romanen. Som fænomen er Hubert et interessant tilfælde ved sin næsten dyriske adfærd, der har en mystisk og dragende effekt både på de øvrige personer i bogen og på læseren.
Rytteren og det øvrige forfatterskab er bestemt værd at studere for alle, der interesserer sig for mennesker og psykologiske mekanismer.

 

Af stud. mag. Julie Jessen, Syddansk Universitet, 2005


Læs videre

Om forfatterskabet
Leo Ottosen: H.C. Branners tidlige forfatterskab, 1975
Erik Skyum-Nielsen: Ideologi og æstetik i H.C. Branners forfatterskab, 1980
Nils Gunder Hansen: "H.C. Branner" (I Danske digtere i det 20. århundrede, red. af Anne-Marie Mai, 2002 (Overordnet beskrivelse af forfatterskabet)
Emil Frederiksen: H.C. Branner. Et kritisk grundrids, 1966
Janne Jarlby: H. C. Branner. Splittelse og kontinuitet, 2003
Karen Blixen: Essays, 1965

Om forfatteren
Jens Branner: Opbrud, 1999. (H.C. Branners søn fortæller om forholdet til faren)
H.C. Branner: Vandring langs floden, 1956. (Erindringsglimt som prosastykker)

Gode netsteder

Den Store Danske
Artikel om H.C. Branner

Forfatterweb - et tilbud fra bibliotek og skole
Portræt af H.C. Branner 

 

 
0
Din bedømmelse: Ingen