Skizofreni og identitet. Venskab og kærlighed. Det er blot nogle af ingredienserne i Jonas T. Bengtssons debutroman, der river læseren med rundt i Københavns underverden.
Niels Frank fokuserer i sine tidlige digte på at skabe en meditativ tone og at sætte digtet i scene som en proces, der forgpr mens man læser. Dette fremgår tydeligt i Én vej.
Smukke biler efter krigen er Lars Frosts anden roman. Den modtog roser fra kritikerne hele vejen rundt. Bogens omslag rubricerer romanen som en knaldroman.
Simon Grotrians digte i samlingen Melatonin kræver fuld koncentration af læseren, der til gengæld bliver inddraget i et mærkværdigt og imponerende univers.
Kirsten Hammann sætter spørgsmål ved smørhullet Danmarks egen egocentriske selvopfattelse, der ofte ikke levner plads til at tage ansvar for andre end os selv.
Fortidens mystiske, fjerne tider og nutidens kaotiske nærvær fletter sig ind og ud af hinanden i labyrintiske historier i Merete Pryds Helles roman Fiske i livets flod.
Benn Q. Holm har med Album skrevet en generationsroman, hvor man kan trække linjer til Knud Sønderbys Midt i en jazztid og Dan Turélls Vangede billeder.
I en træt og postmoderne tid, der netop kun har taget avantgarden til sig som en simpel overskridelsesfigur, viser Højholt hele dens friheds potentiale i Auricula.
Ønsket om andres død, faderens ”psykiske nerver” og søsterens nætter med faderen på sofaen en naturlig del af den 11-årige fortællers hverdag i Kunsten at græde i kor.
En roman om sorgens styrke og tilgivelsens kraft, og om hvordan vi i nogle situationer er overladt til hinanden og den skæbne, der er blevet os tildelt.
Christian Jungersen inviterer inden for i en fortælling, der rask forgrener sig: Den er farvet af krimigenren, filosofien, den socialrealistiske og frem for alt den psykologiske litter
Pia Juul er kendt for et selvironiserende og -analyserende sprog, hvor talemåder og dialekter kommer under eksamination. Sådan er det også i Dengang med hunden.
Ligesom kubismen ikke lod sig nøje med ét perspektiv på tingene beskriver Ramsland på samme måde virkeligheden som undvigende og flertydig i slægtskrøniken Hundehoved.
Fingeren i flammen er en spændingsroman med et æstetisk motiv. Forholdet mellem skin og virkelighed bliver åbnet, og sandheden viser sig at være en usikker størrelse.
Som en del af Litteratursidens efterårstema om historiske romaner bringer vi her en analyse af "Unn fra Stjernestene", som foregår i 1300-tallets Grønland.
I digtsamlingen Vinci, senere vil Morten Søndergaard ud i naturen, han vil være en del af naturen og, som mennesket i det kinesiske maleri, opløses i den.
Det værste og det bedste er et stykke sansningspoesi, hvori Søren Ulrik Thomsen forsøger at gribe et moderne menneskes forestillinger om sig selv før og nu.
Brevbæreren er noget så gammeldags som et eventyr, der ender lykkeligt, men samtidig er Brevbæreren også noget så moderne som et eventyr krydret med grotesk realisme.
smag på bøgerne – en bid om dagen